Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Privat
Folkedans har det hele. God musik, god motion og godt fællesskab. I februar kunne Faaborg Folkedansere fejre, at de gennem 50 år har videreført både kultur, historie og egnskultur gennem dansen, og nu ønsker de at slå et slag for, at endnu flere får øjnene op for det dejlige ved dansen.
Klokken er godt 19 denne mandag aften, og på Byskolen nærmer folk sig forventningsfulde forud for aftenens dans. De får hastigt smidt overtøjet og skiftet til danseskoene, og på vej ind i bevægelsessalen stilles den ene kaffekurv efter den anden langs væggen.
Der dukker knap 30 dansere op, lidt færre mænd end kvinder, og der er nok til at danne tre såkaldte kvadriller. En kvadrille er en gruppe, bestående af fire par, der danner et kvadrat.
Rutineret finder danserne sammen parvis, mens musikerne får gjort de sidste småting klar, inden der kan spilles op til dans.
Stemningen i salen emmer af frisind og rummelighed. Her hersker en åbenhed overfor hinanden, og samværet synes frit og afslappet.
Men falder talen på det faktum, at færre og færre vælger at danse folkedans, så aner man en tristhed i flere ansigter. For folkedansen tilbyder meget, som få andre sportsgrene kan konkurrere med. Det er både en motionsform, man kan fortsætte med langt op i livet, og så har folkedansen holdt fast i den levende musik.
På den måde bliver fælleskabet unik, da alle bidrager ved at udleve dansen sammen med musikken, og der skabes noget i øjeblikket ud fra de bidrag, de tilstedeværende byder ind med.
Den fælles danseglæde bygges trinvist op. Fra sæsonen begynder i september og frem til jul, øves de enkelte dansetrin, som så gradvis sættes sammen til formfuldendte koreografier, der i slutningen af marts sidder på rygmarven, så dansen kan flyde let.
Folkedansere fra nær og fjern er dukket op til aftenen dans, for de gode musikere og en dygtig instruktør tiltrække mange dansere udefra.
– Det er lidt morsomt, at foreningen engang ændrede navn fra Faaborg og omegn til kun at hedde Faaborg Folkedansere, for nu er vi flest, der kommer udefra, forklarer Birgit Bendtsen.
Foreningen startede som en del af skytteforeningen, hvor medlemmerne dansede i forsamlingshuse og til baller, og først senere blev folkedansen organiseret som forening.
Når danserne ikke øver trin, så bruger de meget tid på at udbrede kendskabet til folkedansen, når de fx deltager i stævner i både ind- og udland. Lene Udenby har danset, siden hun var barn, og har fået mange gode minder og oplevelser med sig fra bl.a. landsstævner.
– Nogle har også været i Ungarn og Japan for at danse, andre har været i Sverige eller USA. Hvis man vil, så er der meget at komme afsted til, siger Lene Udenby.
Af og til opstår der romancer på dansegulvet, og flere mangeårige medlemmer har mødt deres ægtefælle gennem folkedans. Det gælder foreningens æresmedlem Henning Storm, der mødte sin hustru, Mona, til dans, og for 22 år siden mødte Lene Udenby også sin mand i danseglæden.
– Vi mødtes i Faaborg, og vi var begge med, da der blev dannet et opvisningshold – Øhavskvadrillen. Vi dansede fire gange om ugen, og vi nørdede nok dansen og dansede mange forskellige steder, fortæller Lene Udenby.
Ude på gulvet er de indledende trin øvet, og sværhedsgraden sættes op. Pulsen og temperaturen er også kommet op, og flere må ud til siden med den yderste trøje, der er røget af. Man får nemt danset 8.000 – 10.000 trin på en almindelig træningsaften, og midt i træningen holder de en velfortjent drikkepause.
– Vi holder også en pause undervejs og synger en sang, og nogle bliver efter og snakker lidt. Humor og gode mennesker, en stor del af det, siger Lene Udenby.
Trinene ophører pludseligt, da der opstår en pause i musikken. Palle, der er en meget dygtig instruktør og derfor tiltrækker dansere fra hele Fyn, viser de næste nye trin, mens alle kigger og lytter interesseret. Parrene griber nu hinandens hænder og afprøver de nye trin med koncentrerede miner.
Én går den forkerte vej rundt, og smilene kommer frem, og så hjælpes alle til at gå den rigtige vej.
Hvis de er et ulige antal dansere, skiftes de til at holde en pause, og i en sådan pause fortæller 85-årige Kamma Christensen, at hun har danset, siden hun var helt ung, og danset folkedans i 43 år.
– Det er alletiders motion, og vi har en god forening, hvor vi har det godt sammen. De er SÅ søde allesammen, og det er sådan en god følelse, når man kommer hjem og er blevet rørt, siger Kamma Christensen.
Tidligere dansede Kamma sammen med sin ægtefælle, men nu bliver han hjemme, mens Kamma hver mandag bliver hentet af to af de andre kvinder, når de skal til træning. Det er en skam, at folkedansen er uddøende, mener hun, for det er godt og socialt at danse. Især sætter Kamma pris på, når der afholdes såkaldte legestuer.
– Jeg kan godt lide at deltage i legestue. Her er der flere foreninger, som danser sammen fra klokken 18, og der er både mad, dans og kaffe. Vi plejer at slutte klokken 23 eller 00, men nu deltager jeg kun i legestue i Faaborg på grund af min alder, siger Kamma Christensen.
Ét af årets højdepunkter er samarbejdet med Bernsdorffminde Efterskole. Her kommer folkedanserne på besøg én gang om året, hvor eleverne iklædes dragter og får lov at øve trin med de rutinerede dansere. Det er livsbekræftende og opmuntrende at se, hvordan eleverne går til dansen med glæde, og det giver danserne håb for, at folkedansen får love at leve i mange år fremover.
Den 24. februar fejrede de godt 40 medlemmer i Faaborg Folkedansere deres 50-års jubilæum. Dagen blev markeret med en stor fest i Diernæs Forsamlingshus, hvor de havde inviteret tidligere medlemmer samt folkedansere fra hele Fyn og deres venskabsforening fra Varde.
Du kan læse mere på www.faaborgfolkedansere.dk.
TILBUD TIL KULTURNATTEN
Til kulturnatten den 7. juni spiller Folkedanserne op til dans og byder på prøvedans i ‘Totur fra Vejle’. Det er en utrolig nem og populær dans, og de håber, at det vælter ind med folk, der gerne vil prøve at danse med.
– Det er sundt at danse, og man kommer i så godt humør, det er SÅ fedt. Nogle gange kan det være helt svært at falde i søvn, når jeg kommer hjem fra dans, siger bestyrelsesmedlem Birgit Bendtsen.
Man kan også prøve at danse en såkaldt rheinlænderpolka, der består af gangtrin, omdansning med polkatrin og lidt chaissétrin.
Birgit understreger, at interesserede altid gerne må komme og prøve og danse med. Det er dog bedst i starten af sæsonen, hvor de nøje gennemgår alle trinene.
