- Annonce -

Denne weekend havde Faaborg besøg af Patrick Cakirli fra projektet ‘March mod ensomhed’. Faaborg-Midtfyn Kommune sendte en reporter med ham under besøget, og her kan du læse om Patricks møde med Faaborg, om fortiden, der bragte ham ud i ensomhed, og om projektet, der fik ham tilbage i fællesskabet igen.

FOTO OG TEKST PERNILLE PEDERSEN 

Fra Assens i godt følgeskab
Med anstrengte ansigter og stive ben bevæger en flok på ti personer sig mod dagen mål: Faaborg rådhus. Forinden har de tilbagelagt 35,1 kilometer, der er strækningen fra rådhuset i Assens. Forrest går Patrick Cakirli med sin vogn, der er stellet fra en barnevogn, pakket op med de ting, han skal bruge i de 56 dage, hans projekt varer. For Patrick er på en march 1.600 kilometer gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed.

Konceptet er enkelt. Er der ingen at følges med, så skal Patrick stå stille. Men i dag, som alle øvrige 20 dage, han har været på farten i år, er der godt følgeskab. Nogle går med få kilometer, andre følger Patrick fra rådhus til rådhus, som altid er målet i en ny by. Nogle dage er der en skare på 100 mennesker, andre dage mindre. Men endnu har Patrick ikke stået alene på turen.

Ved rådhuset kommer smilene frem. De er i mål, og de er trætte. Følgeskabet fra Assens tager en hjertelig afsked med Patrick og sætter jagten ind efter det nærmeste værtshus, for de skal have en velfortjent kold øl. Patrick afslutter dagens live-streaming, der hver dag filmer turen fra en placering på håndtaget af vognen, og gør klar til aftenen program, der er styret af holdet af samarbejdspartnere i Faaborg.

Borgmester Hans Stavnsager sammen Patrick Cakirli foran Faaborgs tidligere rådhus

Projektet ‘March mod ensomhed’ er i år planlagt i samarbejde med 23 kommuner og DGI, så i hver by står der mennesker klar til at hjælpe Patrick med at afholde et oplæg, få noget at spise og et sted at overnatte. 

I Faaborg møder Patrick projektleder Karin Ottosen, som står for den kommunale satsning ’Sammen om livet’, der skal forebygge ensomhed. Hun har planlagt fællesspisning og overnatning med HUSET på Færgevej.

- Annonce -

En grum historie
Patrick stiger ud af bilen på HUSETs parkeringsplads, for selvom der ikke er langt fra rådhuset til Færgevej, så undgår han helst flere skridt end allerhøjst nødvendigt. Dagen er nummer 21 ud af 56, og hver dag byder på cirka 30 kilometers march.

Aftenen er lidt anderledes, da Patrick ikke skal holde sit foredrag, som han gør i de fleste byer. I dag er der blot fællesspisning, men hurtigt drejer samtalen om bordet sig ind på fortællingen bag den ensomhed, der drev Patrick til at starte marchen og forsøge at bryde tabuet omkring ensomhedsfølelsen.

Som ni-årig blev Patrick anbragt på børnehjem, og herfra fortsatte barndommen og ungdommen på børnehjem, bosteder og plejefamilier. Uden en familie som tryg base og uden forældrenes ubetingede kærlighed, oplevede Patrick talrige overgreb, fysisk vold, magtanvendelser og psykisk vold. Som voksen sidder Patrick med en iboende følelse af ensomhed, der drev ham ud i dyb depression.

Tilhørerne, der er en blanding af HUSETs brugere og ansatte fra Faaborg Gymnasium, lytter med en blanding af fascination og fortrydelse, og ét spørgsmål trænger sig på. Hvorfra fik Patrick kræfterne til at rejse sig og tage kampen op for at sætte fokus på ensomhed?

Det er et spørgsmål, Patrick ofte hører, og han har ikke et svar. Men han står op den dag i dag, omend på trætte ben efter dagens march. Nu er han en 31-årig mand med en mission – ensomhed må ikke være et tabu. Og vi skal alle turde række ud og danne fællesskaber, så alle, der har lyst, kan bryde ud af deres ensomhed.

Klokken 20 må selskabet bryde op, for Patricks arbejdsdag er ikke slut. Nu skal spørgsmål fra facebook-følgerne besvares og morgendagens tur annonceres. 

Sendt godt på vej fra Faaborg
Det er søndag morgen 7.30, og ved rådhuset står Karin Ottosen klar med morgenbrød og kaffe, sponsoreret af hhv. Wendorff og SuperBrugsen, og er spændt på, om Patrick også i dag vil få følgeskab, når han skal gå mod færgen i Bøjden. 

Borgmester Hans Stavnsager er dukket op, og mens mængden af med-marcherende langsomt vokser, får Hans en snak med Patrick over en kop kaffe.

I alt er femten personer dukket op og er klar til at gå med på turen mod Bøjden. Hans Stavnsager sender flokken afsted med en tale. Alle kender til perioder med ensomhed, siger borgmesteren og påpeger, at alle projekter OM noget, jo alle handler om ensomhed på en måde. Marchen er en måde at skabe opmærksomhed om ensomhed – ja, et wake up-call til os alle om at række hånden ud. Måske skulle man invitere naboen med til zumba eller fællesspisning, foreslår han, for det er et fælles ansvar at arbejde mod ensomhed. Kommunen har en målsætning om, at 80% skal være tilfredse med livet, og fravær af ensomhed er en vigtig del af at leve det liv, man gerne vil. Ingen skal gå alene, fastslår borgmesteren.

Patrick kommer heller ikke til at gå alene denne solrige søndag, og i samlet flok – med live-streaming fra vognen forrest – bevæger forsamlingen sig vestpå mod Bøjden, hvor Patrick skal nå færgen mod Fynshav klokken 11.

Snakken går lystigt blandt de fremmødte, der alle har deres egen grund til at gå med i marchen. Nogle kender ensomheden fra dem selv, andre vil gerne støtte op om det gode formål, enkelte har fulgt Patrick og marchen længe og er trofaste følgere.

Anstina Krogh er kommunalbestyrelsesmedlem og sidder i sundheds- og omsorgsudvalget. Hun er med på dagens strækning for at bakke op som kommune, men også fordi hun i sit arbejde på Havnestuen har oplevet, hvad det gør ved folk, når de har en følelse af at være ligegyldige. Der skal fokus på ensomhed, og vi skal alle bidrage til at bryde tabuet, forklarer Anstina.

Ved siden af hende går Kristine Jensen. Hun er selv meget social og har gode venner, men alligevel resonerer følelsen af ensomhed i hende. Måske har det at gøre med hendes far, der forrige år døde alene, efter en lang periode i tilvalgt ensomhed. En livskrise førte i 2008 til en skilsmisse, og han rejste væk, hvorefter han levede uden nære relationer. Måske var det ikke ensomt for ham, spekulerer hun, men alligevel piner det hende, at han skulle herfra helt alene.

På forskellig vis er motivationen for at bakke om om marchen tilstede, og signalet er klart. Patrick skal ikke have lov til at stå alene, for i Faaborg-Midtfyn tager vi hånd om hinanden og rækker ud efter de, der måtte sidde alene.

Færgelejet er i sigte, og der tages afsked med fællesfoto og forlydende om gensyn, når marchen næste år vender tilbage til det sydfynske.

På Facebook kan du følge March mod ensomhed, se live-streams og evt. støtte projektet. Overskuddet fra ‘March mod ensomhed’ går i år til Ventilen.

- Annonce -