- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen/privat

Midt i et parcelhuskvarter i Horne bor Marie Degn. Hun har valgt at gå all in på en klimabevidst tilværelse, og ude såvel som inde bærer matriklen præg af de mange klima-valg. Selvom både familien og naboerne studser over den utraditionelle levevis, så er Marie ikke ét sekund i tvivl. Hun kan ikke komme på et eneste argument for, hvorfor hun ikke skulle leve i pagt med klimaet.

Der er ikke meget tvivl om, hvor man skal parkere bilen, hvis man vil besøge Marie Degn, for forhaven taler sit eget sprog. Blandt veltrimmede nabohaver gør Maries matrikel sig bemærket ved, at forskellige græssorter vrimler frem, iblandet vildtvoksende, farverig flora. Her stråler margueritter, forglemmigej, smørblomst og haveiris i et sindrigt vildnis, og Marie kan ikke skjule sin begejstring for naturens gaver.

- Annonce -

– Når jeg parkerer min bil i indkørslen, så ligner det helt, at den prutter margueritter, griner Marie Degn.

Fra den blomstrende forhave bevæger vi os mod indgangen til 60’er-huset, som Marie købte for tre år siden.

Hvorfor ikke?
Den klimabevidste, unge kvinde tager plads ved spisebordet. Stuen ligner de fleste andre stuer, dog med enkelte undtagelser. Alle kontakter er taget ud, og det lille akvarium har hverken varme-legeme eller pumpe, for Marie har læst sig til, at guppyer kan holdes i stuetemperatur, og med de rigtige planter på bunden er der ikke behov for at tilføre ilt.

– Det er nok landets mest priviligerede fisk, for om sommeren kommer de på sommerferie i min havedam, hvor de kan hilse på mine salamandere, griner Marie Degn.

Marie har levet klimabevidst i lang tid, og hun mener, det er decideret hul i hovedet ikke at gøre det, når nu alle mulighederne er der.

– For ti år siden lød budskabet ‘sluk kontakten’, og de viste nogle isbjørne på smeltende isflager. Jeg syntes, det var meget håndgribeligt, og jeg begyndte at slukke alle mine kontakter. Det giver jo mening både i forhold til økonomien og klimaet, forklarer Marie Degn.

Som studerende gjorde hun flere tiltag for at leve så billigt som muligt, så foruden at slukke stikkontakterne lærte hun også sig selv at lave lækker mad for små penge, gerne af dato-varer, som er de varer, der snart udløber på holdbarhedsdatoen.

– Som studerende kunne jeg leve for under 1.000 kroner om måneden i mad, og det kan jeg faktisk stadigvæk. Jeg bruger meget ‘too good to go’-appen, og laver mad ud fra det, jeg har, og så spiser jeg minimalt med kød, fortæller Marie Degn.

Ikke fanatisk
Selvom Marie har godt styr på klimavenligheden, så er hun hele tiden nysgerrigt efter at lære mere. Så da Faaborg-Midtfyn Kommune ledte efter klimavenlige familier, meldte hun sig på banen.

– Det var egentligt efter tilmeldingsfristen, men jeg ville gerne vide, om der er mere, jeg kan gøre. I starten kom der to eksperter og kiggede mit forbrug igennem, og de fandt to punkter til forbedring, forklarer Marie Degn.

Det ene punkt var husets varmekilde, som aktuelt er et gasfyr. Marie er klar over, at et gammelt hus skal moderniseres for at være klimavenligt, og planen er at udskifte gasfyret med en luftpumpe. Eksperterne regnede ud, at selvom en luftpumpe er dyr i anskaffelse, så kan den tjene sig ind på 10 år. Marie har også planer om at udskifte vinduer og tag, og her vil hun ligeledes tænke klimaet ind.

Det andet punkt er den store dieselbil, som holder parkeret blandt margueritterne i indkørslen. Men for Marie giver det mening at beholde bilen frem for at udskifte den med en ny. For bilen kører knapt 22 kilometer på literen, har både jydekrog og tagbøjler, så hun kan transportere sin kajak og køre affald væk, og så er der plads til både hendes hund og flere passagerer.

– Søren Hansen fra verdensmålsudvalget lånte mig sin el-bil engang, og sådan en skal jeg helt sikkert have mig næste gang. Der er helt stille, og efter en hel arbejdsdag med glade og livlige børn, så kunne det være helt magisk at sætte sig ud i stilhed, fortæller Marie Degn.

En tur sydpå er heller ikke afskrevet for Maries vedkommende. En enkelt gang har hun været i Tyrkiet, og da hun godt kan lide at lære nyt om andre kulturer, tager hun måske afsted igen, men nok med en alternativ transport end fly.

– Denne sommer skal jeg tilbringe i min hængekøje i haven, og her er det jo muligt at besøge hele verden gennem mine bøger, siger Marie Degn.

De små ting i hverdagen
De fleste klimatiltag er blevet en del af Maries hverdag, og hun lægger næsten ikke mærke til dem længere.

Når der skal shoppes tøj og møbler, foregår det som oftest i genbrugsbutikkerne, for som Marie selv udtrykker det, så må ting med en lille skramme gerne komme hjem til hende og bo. De lange bade er skiftet ud med en hurtig skyller om morgenen, og en enkelt gang om ugen får håret en vask.

Mange klimatiltag er blot en investering væk, men lige det med maden er noget, Marie skal tænke over hver dag. En del af det kommunale projekt er bl.a. at de klimavenlige familier skal undgå okse- og lammekød, da det afsætter et kæmpe klimaaftryk.

– Det er kontinuerligt at spise klimavenligt, og vores kultur i dag er nærmest, at der skal kød til, før der er tale om rigtig mad. Men heldigvis ser jeg, at der stille og roligt sniger sig flere klimavenlige ting ind i madpakkerne, ligesom flere takeaway-steder tilbyder klimavenligt mad. Vi er også blevet bedre til at tage hensyn til hinanden og hinandens måder at leve på, siger Marie Degn.

Som uddannet lærer med linjefag i bl.a. madkundskab er det ganske ligetil for Marie at tilberede lækker og billig mad til sig selv hver dag. Hun køber de billige datovarer og dem, der er dyrket klimabevidst.

– Som madkundskabslærer viser jeg ofte eleverne et klimatermometer. Her kan de se, at lokale fritlandsgrøntsager sætter et aftryk på 0,5 kg. CO2 pr. kilo varer, mens drivhusgrønt er oppe på 4 kg. Oksekød er helt oppe på 12,2 kg. CO2, forklarer Marie Degn.

Der, hvor Marie lægger de fleste klima-kræfter, er i hendes genbrugssystem, som hun stolt viser frem. I et lokale i garagen hænger en reol med mange mindre kasser. Én til papir, én til pap, én til plastik, én til dåser osv.

– Jeg syntes, det var fjollet at sortere i plastikposer, som så blev smidt ud, så jeg lavede mit eget system. I dag er poserne dog heldigvis af genbrugsplast. Madvarer smider jeg direkte ned på min kompostbunke, og det er ikke mange poser skrald, der ryger ud i min skraldespand, forklarer Marie Degn.

Hvad siger de andre?
Maries mor har fire børn, så Marie er vokset op med, at der blev købt ind, så de altid havde det, de skulle bruge, og at der blev kigget på prisen frem for klimavenligheden. Men familien har generelt taget godt imod Maries valg om at leve klimavenligt.

– Dog forstår min mor ikke min have. Hun synes faktisk, den ser grim ud. Det blev jeg lidt ked af at høre, så jeg viste hende ‘Sørens have’ (en grøn park i Horne, red.), så hun kunne se, hvor jeg vil hen. Nærmiljøet skal komme ind i min have; alt det, der har lyst til at komme, det kan bare komme. Så får jeg et helt blomstervæld, siger Marie Degn.

Blomstervældet er allerede godt i gang i Maries have, ligesom kvashegnet skaber en summende insektaktivitet, der igen fungerer som en tag-selv-buffet for fuglene og skaber liv i luften.

I baghaven har Marie en hjemmebygget hønsegård, så hun er selvforsynende med æg, opsamlingstanke til regnvand, der bl.a. skal anvendes til blomstervanding, en jordvold med selvsåede blomster, en kommende fliseterrasse, der er flyttet til fra hendes forældre, og en havedam med salamandere. Nede bagest i haven er der et shelter på vej, som skal bygges i genbrugspaller, og siden af står der et misfoster af et træ. Marie kalder det et sofatræ, da den ene gren går nærmest vandret og tillader, at man ligger henslængt hen langs den.

– Min nabo synes vist, det er grimt, men jeg synes, det er en hyggelig hule at have, siger Marie Degn.

Marie håber på, at mange vil få vilde haver, og at de vilde haver kan få en ny signalværdi, så de ikke bare signalerer manglende kontrol og overskud. Og så gavner det tillige verdensmål nummer 12, påpeger klimaaktivisten.

- Annonce -