Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Øhavsmuseet har denne sommer haft besøgende i hobevis, trods en modsat tendens generelt i museumsverdenen. Direktør Peter Thor Andersen tillægger museets succes den alsidighed, der er i deres måder at formidle historien på. Blandt andet er Arresten et hit blandt børnefamilier. Her kan du komme med bag tremmerne og opleve forholdene i fortidens arresthus, du kan prøve kræfter med domsudmåling, eller du kan kigge ind ad glughullet til toilettet og holde øje med om arrestanterne mon har smuglet ulovligheder ind. Velkommen i Arresten.

– Det er stærkt at have et sted, der både er historisk og nutidig interessant, forklarer Peter Thor Andersen, mens han viser os indenfor i en af museets turistmagneter, Faaborg Arrest.

- Annonce -

Tager vi tilbage i tiden til 2006, er vi ved et skelsættende øjeblik i den prominente bygnings skæbneshistorie. Her dømte dommeren den sidste tiltalte, før retsbygningen lukkede ned og med tiden blev omdannet til et levende museum. Faktisk var der tale om flere tiltalte, da retssagen involverede flere, der var tiltalt for et røveri mod en mand i Haastrup.

I dag foregår strafudmålingerne i retssale i andre byer, og Faaborg har til gengæld fået Danmarks eneste museum, der er lokaliseret i et ting- og arresthus, altså en kombineret byret og arrest.

– At man går rundt i selve fængslet, gør det meget nærværende for vores gæster, og vi kan se, at der sker noget med folk, når de går rundt herinde. Vi synes, det er en vigtig historie at formidle, da bygningen her viser, at Faaborg er en gammel by. Vi har billeder helt tilbage fra 1700-tallet, og siden 1840 har den nuværende bygning ligget på Torvet i Faaborg, fortæller Peter Thor Andersen.

Selve Arresten var i drift indtil 1989, mens retssalen fungerede indtil 2006.

En tur tilbage i tiden
I 1800-tallet indeholdt det dengang helt nye rådhus mange af byens vigtige funktioner: her var rådhus, retssal, politistation, arrest og endda en brandsprøjte under samme tag. I 1930 blev rådhuset bygget helt om, og der blev tilføjet en ny længe til den eksisterende bygning, som kunne rumme ni arrestanter. På denne måde blev bygningen et kontrasternes hus, hvor byens spidser kunne konversere i ét lokale, mens weekendens fuldebøtter sov branderten ud i tilstødende lokaler.

Det levende museum viser forholdene for arrestanter og personale gennem tiden, hvor man i stueetagen bl.a. kan besøge fangegården og træde ind i en celle, som den ser ud i dag. For enden af gangen ligger lejligheden, hvor arrestforvareren boede og sov med sin hustru og en stor vagthund. Havde arrestanterne brug for hjælp, kunne de tilkalde arrestforvareren via et kaldesystem.

– Det kunne også ske, at arrestforvareren tog ned i byen og spillede kort, og så var der i praksis måske bare en stuepige, der vogtede i arresten, forklarer Peter Thor Andersen.

Vi tager trappen op til førstesalen, som er en tidsrejse tilbage i tiden. Her lander vi i tiden omkring Anden Verdenskrig, og cellerne står, som de så ud omkring år 1940.

– Dengang var der mindre privatliv for arrestanterne, og de bar mere uniformslignende tøj. Tøjet skulle placeres på en stol udenfor cellen hver aften, og cellerne var anderledes spartanske, forklarer Peter Thor Andersen.

Døren til cellen var forsynet med et glughul, så betjentene kunne kigge ind i cellen, inden de trådte ind, ligesom toiletrummene var forsynet med et glughul, så der ikke kunne forekomme ulovligheder i form af fx indsmugling af narkotika.

– I dag er det ikke tilladt, når man bygger nye fængsler, at lave et glughul ind til celler, det er i strid menneskerettighederne, og det kan godt give utryghed for betjentene, forklarer Peter Thor Andersen.

I cellen kan de besøgende også prøve kræfter med at fremstille deres egne tøjklemmer, eller de kan lade sig imponere over fangernes kreativitet, som udstillingen bagest i cellen vidner om. Her ligger hjemmelavede våben og nøgler, og kigger man godt efter, finder man måske en savklinge, der er skjult i et vandrør.

På andensalen kommer vi endnu længere tilbage i tiden og kommer ind bag facaden på nogle af datidens syndere. Her var afstraffelser alt andet end demokratisk. Synderen skulle forsvare sig overfor gud, og samfundet som et kollektiv bevidnede synderens bodsgang.

Rummet viser nogle af de gamle strafmetoder. Bl.a. fedelen, som blev båret af synderen rundt i byen til offentlig beskuelse.

I den anden ende af gangen træder vi ind i et skæbnerum, hvor store plancher fortæller om datidens lovovertrædelser og strafudmålinger.

Interaktiv tur i kælderen
I kælderen under Arresten kan man følge skæbneshistorien for den unge Janus, der kom til Faaborg fra Frederikshavn i 1905. Her drages de besøgende ind i en autentisk mordopklaring, hvor alle sanserne kommer i spil: du kan snuse til halm fra halmsengen, mærke tyngden af fyldepennen og lade den føre hen over papiret, og du kan høre lyden fra de knitrende flammer, mens de æder gårdbygningen op.

I telefonrøret kan du høre politimesterens myndige stemme, og i de gribende breve til sin søn, kan du fornemme frustrationen i faderens hjerte, da sønnens forbrydelse går op for ham.

Igennem små kighuller kan man betragte Janus siddende foroverbøjet og udføre straffearbejde.

Til sidst på turen kan de besøgende prøve kræfter med strafudmålingen: hvor hårdt skal en ung mand med hjemve egentlig straffes for at tage en tåbelig beslutning?

Fremtidsplaner
Den aktive formidling har vist sig så succesfuld, at museet hele tiden afsøger mulighederne for at udvide konceptet.

– Hele det nye Øhavsmuseum i Frølageret bliver sanse- og interaktionsbaseret. Men her i Arresten har vi også planer om at gøre stedet endnu mere attraktivt. Vi vil gerne have en ny indgang, for stedet er faktisk lidt anonymt og svært at finde for mange af vores gæster, fortæller Peter Thor Andersen.

Men her stopper planerne ikke. Direktøren drømmer om at omdanne fængselsgården til et oplevelsesrum, hvor besøgende fx kan prøve at klatre over fængselsmuren. Eller de kunne måske ligefrem få mulighed for at overnatte i arresten.

– Her skal vi nok samarbejde med andre lokale aktører, fx Gorillaparken og nogle af byens hoteller, fortæller Peter Thor Andersen.

Museumsdirektøren drømmer også om at inddrage lokalerne fra den tidligere politistation og indrette dem til en autentisk station fra en svunden tid. Og med mere plads kunne den store drøm om et af tidens populære escaperooms måske føres ud i livet.

En skæbnehistorie

Jens Vilhelm Petersen 13 år og skoledreng

Beskrivelse: Middel af vækst og bygning, blondt hår og blåbrune øjne. Jens Vilhelm stjal en pibe fra en restauratør. Han gav den senere til sin ven Christian på 15 år, der skulle sejle til England som skibskok. Aftalen var, at Christian til gengæld skulle have en kniv med hjem til Jens Vilhelm. Jens Vilhelm tilstår tyveriet. Han opbevares 6 uger på fattiggården og 13 dage i arresten.

Straf: 15 slag ris*.
*et bundt grene, der bruges som pisk.

- Annonce -