- Annonce -

For seks måneder siden tog Per Bremer Obling en nærmest tilfældig beslutning om at blive selvstændig. Håbet var at kunne få lidt mere tid til at udfolde de kreative talenter, men successen har været så overvældende, at Per nu ikke laver andet end kreativ udfoldelse. Hans eneste fortrydelse er, at han ikke blev selvstændig for ti år siden.

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup, Pernille Pedersen & privat

Hjemmearbejdsplads
Det er en almindelig hverdagsmorgen i Diernæs. Per Obling står i køkkenet, hvor han netop har smurt sin hustrus madpakke. Da Charlotte er klar til at tage ud af døren mod sit arbejde som pædagog, rækker Per hende madpakken og en termokop med te. Han ønsker hende en god arbejdsdag, og Charlotte returnerer ønsket. I den anden hånd holder Per en termokop med kaffe, som han tager med ud på sin nye arbejdsplads – værkstedet.

- Annonce -

For et halvt år siden forlod Per jobbet hos Naturstyrelsen, hvor han efter mange års arbejde som skov- og naturtekniker, havde fået en stilling som konsulent og underviser i naturfag og biologi på Skovskolen.

– Min direktør spurgte mig en dag, om jeg egentlig trivedes med jobbet. Jeg svarede, at jeg faktisk kun trivedes, når jeg underviste i skovbrug. Men hvad kunne jeg så tænke mig, blev jeg spurgt.

Per havde et år forinden været på et iværksætterkursus gennem Faaborg-Midtfyn Kommune, og kurset og samtalen med direktøren satte nye tanker i gang.

– Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle være selvstændig. Men kurset gav et godt indblik i, hvad det vil sige at være selvstændig, og jeg sprang ud i det. Jeg troede, at jeg skulle fælde træer, og så bare være lidt kreativ ved siden af, men jeg har faktisk slet ikke nået at fælde træer endnu.

Per havde gennem årene leget lidt med sine kreative evner – både på Skovskolen og på messer rundt omkring, hvor han med motorsav skar figurer af træstykker, og for sig som selvstændig så han en mulighed for, at der mellem opgaverne med fældning blev tid tilovers til det kreative.

– Der har været stor efterspørgsel på mine figurer, og livet som selvstændig har været SÅ fedt helt fra begyndelsen, hvor jeg jo har fået lov til at tage bidder af toppen af kransekagen.

I august sidste år havde Per en stand på Brahetrolleborg Game Fair, hvor han skulle promovere sin nye virksomhed, som han kalder Woodling.

– Game Fair var anstødet til min succes. Jeg havde lavet et ørneshelter som blikfang og et par figurer. Til børnene, der kom forbi, skar jeg nogle små træstole, som de kunne tage med. På de dage var der en stor forespørgsel på mine figurer, og jeg fik helt kriller i maven.

Efter dagene på Brahetrolleborg fik Per også tilbud om en helt enorm opgave – et gods, der skulle have skåret 8-10 troldefigurer på omkring tre meter i højden. Men Pers ordrebog var fyldt op allerede, og han takkede nej til den store ordre.

Lidt af det hele
Per er ikke billedhugger, understreger han. Han er bare dygtig med en motorsav. Siden opstarten for seks måneder siden har han skåret omkring tyve figurer, og de er solgt allesammen, ligesom der står flere ordre i bogen. Men det er ikke kun figurer, Per laver. Indtil nu har der været forespørgsler på både shelters og plankeborde.

– Foruden mine motorsave, så har jeg investeret i et lille savværk, så jeg kan lave det meste. Og når folk kommer med en forespørgsel – ‘kan du lave det?’ – så er udgangspunktet, at ja, det kan jeg godt – når først kreativiteten får lov at udfolde sig, så kan jeg lave det meste.

Før jul fik Per en henvendelse fra en mand i Nordborg, der på Facebook havde set et træhus med lys i. Han kunne godt tænke sig et, og Per kastede sig over projektet og lavede et til ham. Træhuset blev en rigtig sellert, som Per udtrykker det, og han solgte på ingen tid tyve styks.

Per bruger ikke penge på markedsføring, for rygtet om hans kunst og kreativitet spreder sig hurtigt på Facebook, fra mund til mund og gennem Pers massive netværk i skovbranchen.

– Jeg troede, jeg kunne få lov imellem opgaver til at hygge mig med figurerne, men nu er det det, jeg laver hele tiden. Hvis jeg skulle dø, mens jeg står der og saver, så ville det tage bedemanden mindst tre dage at få smilet af mit fjæs.

For nyligt lavede Per et kæmpe agern på hele 78 kilo. Projektet startede som en lyst til at skabe noget rundt. Da Per efter noget tid fandt den rette teknik til at få den runde form frem, dukkede agernet pludseligt op.

– Jeg får altid mine idéer i processen, her har jeg slet ikke salg for øje, men laver bare det, jeg har lyst til at lave.

Selvom Per er i gang alle døgnets vågne timer, så er der på matriklen ikke mange figurer at få øje på.

– Det er faktisk mit største problem, at alt, jeg har lavet, er solgt. Når folk ringer og spørger, om de må komme og kigge på mine figurer, må jeg jo sige nej. For her står ikke noget.

Dansk træ er godt træ
Ud over at bruge sine kreative talenter, så nyder Per også, at træet gennem ham får nyt liv. Halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, ryger i en flishugger – og det gør ondt på en træmand som Per.

– Som William Blake sagde om træet: Det træ, der bevæger nogle til glædestårer, er i andres øjne bare noget grønt, der står i vejen. Men i det forestillingsrige menneskes øjne er naturen selve forestillingen.

Det giver absolut heller ingen mening, at vi i Danmark henter træ i udlandet. Teak eller maghoni. Fra Afrika eller Sydamerika. Alt imens Holstenshusskoven er fyldt med godt træ.

– Den danske natur har det smukkeste træ. Jeg hentet al mit træ i lokalområdet, eller bare lige oppe fra mit eget hegn. Tag fx tjørn, som er benhårdt, eller mirabelle, som kan være nærmest violet. Engang lavede man hammerskafter af tjørn – hvem gider det i dag? Ikke engang bonderøven. Eller jo, denne her bonderøv, griner Per og peger på sig selv.

Per køber ikke præmissen om, at træ skal være knastfrit. Knaster skaber unika. Således er hvert eneste skærebræt, han laver af mirabelletræ fra havens hegn, smukt dekoreret på hver sin egen unikke måde.

– I Danmark har vi også cypresser. Det er et meget underkendt træ, hvis du spørger mig. Det er et let træ, som dufter fantastisk, og så er det nærmest ligeså holdbart som eg. Jeg har tænkt mig at lave nogle transportable shelters i netop cypres. Så kan de let løftes op på en trailer og køres hen, hvor der er behov.

Revisoren rynkede på panden
Ved årsskiftet sendte Per sine regninger og kvitteringer ind til sin revisor. Selvom Per havde investeret i savværket, så viste der sig et lille overskud, hvilket er ganske atypisk for nystartede iværksættere.

– Han kiggede på mig og spurgte: Er du klar over, at du så skal betale skat? Jeg er nu meget tilfreds, og havde jeg vidst, at det var så let at starte selv, så havde jeg gjort det for ti år siden.

For Per har nemlig altid været kreativ, fx har han tegnet meget. Men hverdagen med fuldtidsarbejde tillod ikke tiden til det, og Per følte sig presset til at lægge låg på kreativiteten.

I starten regnede Per med, at der skulle en grundindtjening til, fx ved at være konsulent på træfældningsopgaver. Han følte sig godt rustet – og ganske priviligeret – til at starte som selvstændig, med så mange erfaringsstrenge at slå på.

– Der er ikke meget, der overgår erfaring. Jeg er glad for, at de indimellem ringer efter mig, hvis der er en svær opgave, fx med træer, der er gået ud eller står tæt på bygninger. Træfældning er ikke et børnedyreskue – der er ikke præmier til alle. Det er en farlig branche, og min erfaring som gammel rotte hjælper til med sikkerheden.

Overskuddet skyldes delvist Pers evner til at prissætte sine figurer korrekt, men ofte laver han omvendt tilbudsgivning. Har et ægtepar fx et kirsebærtræ i haven, som de gerne vil have forvandlet om til en figur, så spørger Per, hvor meget de er villige til at ofre på projektet.

Har du lyst til at se flere af Pers flotte træfigurer, så tjek hans Facebook-profil Woodling- .

Fakta om Per Obling
– Bor i Diernæs med hustruen Charlotte
– Født i 1963
– Tilflyttet Diernæs for 11 år siden
– Uddannet skov- og naturtekniker
– Ejer 10 motorsave

- Annonce -