Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

I 2020 modtog Faaborg-Midtfyn Kommune 2,1 millioner kroner fra Kulturministeriet til et projekt, der skulle styrke unge og veteraners selvværd og kompetencer gennem idræt og træning i naturen. Nu er projektet gjort permanent og udvides til at omfatte alle, der bærer eller har båret uniform som en del af deres arbejde. Kom med ud i naturen og ind i fællesskabet.

Med naturen som ramme om fællesskabet
Her på projektets tredje år er der mange rutinerede kræfter samlet, når unge i sårbare positioner og PTSD-ramte krigsveteraner mødes ved vildmarkshytten i Pipstorn skov. Én tænder bålet, en anden hugger brænde, mens en trejde finder tæpper frem og lægger på træstammerne, der udgør siddepladserne omkring bålstedet – alle klapper hunden Freja, der trasker hjemmevant rundt i området, for Freja er også blevet en fast deltager hver tirsdag og onsdag, når gruppen mødes.

I dag er det hygge- og hyttedag, og deltagerne i projektet Ud i naturen – ind i fællesskabet er samlet på deres faste mødested. Projektleder Lars Simonsen har været på kursus, og i dag skal de alle prøve nogle af de grænseflyttende aktiviteter, han netop har erhvervet sig erfaringer med. Det bliver sjovt, lover projektlederen.

Men først skal der knokles, to og to går deltagerne rundt i området og noterer sig, hvad der trænger til at blive frisket op. Steffen på 39 år har slået følge med Frederik på 15 år, og de får hurtigt øje på mangler i den ene af de presseninger, der fungerer som overdækning over bålområdet. De øverst søm i presenningen skal fikses, og måske kan de snitte nogle pinde, der kan spænde overdækningen op, lyder deres overvejelser. Begge kigger de mod toppen af overdækningen, og Steffen kan med sine mange års erfaringer med udeliv lære Frederik et fif eller to, og Frederik lytter koncentrerer, mens de går i gang med opgaven.

Steffen var udsendt for forsvaret i 2006, og siden da, er det i følge ham selv, kun gået ned ad bakke, og Steffen er i dag veteran og tilkendt førtidspension på grund af sine oplevelser som soldat. Men for tre år siden tog hverdagen en positiv drejning.

– Min svoger fortalte mig om projektet her, og jeg tog med til åbent hus. Det tiltalte mig, og jeg har været med lige siden starten. Her er der noget at lave, der er brug for én. Jeg får et formål med hverdagen igen. Jeg har en god støtte i Lars, og jeg har nu fået mod på at forsøge at starte op som selvstændig, fortæller Steffen.

Fællesskabet udvikler
Ud over sin egen udvikling gennem tiden i projektet, så sætter Steffen også pris på at se den udvikling, som de øvrige deltagere, herunder Frederik, gennemgår.

– Jeg er her på grund af lidt forskelligt, men jeg var tidligere meget på værelset. Gennem Headspace blev jeg opfordret til at prøve noget nyt, og det ville jeg gerne. Nu har jeg været med i et år, og herude kan man møde nye mennesker, og måske har de været igennem det samme som en selv. Jeg synes, det er nemmere at være tryg og være åben herude, forklarer Frederik.

Foran indgangen til hytten arbejder Lars sammen med Randi på 24 år for at spænde endnu en overdækning op, så vandet løber i den rigtige retning. Stolperne bindes sammen med nylonsnore, og enderne af snorene smeltes let over bålet, så fibrene ikke løber.

Randi er fokuseret, mens Lars entusiastisk forklarer, at denne ‘canadian knot’ blot er en almindelig knude, som kører rundt, og så skal der en knude mere til. Randi fører nylonsnoren efter anvisningerne, og så er der pludseligt lavet et dynamisk snoretræk, der kan stramme overdækningen op efter behov.

“Ja! Det er fuldstændigt korrekt”, udbryder Lars og klapper Randi på ryggen, mens de sammen betragter resultatet med smil på læberne.

Når deltagerne selv skal få øje på og udbedre skader på hytten, så er det både for, at de får ejerskab over stedet, men også for at interagere med hinanden på tværs af erfaringer og forudsætninger, understreger Lars Simonsen, mens flokken er samlet om det tændte bål.

– Det er essensen af dét, vi gør. Alle kæmper af og til med dårlig selvtillid. Vi tror på, at når vi er flere sammen, kan vi ændre på vores egenfortælling, trække de gode historier frem og blive stærkere sammen. Herude bidrager vi alle til fællesskabet, og alle er her på lige vilkår, for vi kan alle føle os sårbare, siger Lars Simonsen.

Der er mange måde at være sårbar på. I et forløb hos sin jobmentor blev Marco på 29 år anbefalet at deltage i projektet. Han har været med i seks måneder, og han nyder at have nogle i lokalområdet at være sammen med.

– De fleste af mine venner bor i storbyer, og det vil jeg ikke. Jeg besøger dem måske én gang om måneden, og så er det dejligt at være med herude, hvor der er så mange spændende aktiviteter. Jeg er vant til mange forskellige mennesker fra højskolen, og man lærer meget ved at være sammen med andre – også om sig selv. Herude lærer man måske at være tålmodig og rumme andres udfordringer, fortæller Marco.

Foruden det hyggelige i at være i naturen omkring et bål, så nyder Marco og de andre også godt af de mange historier, som veteranerne kan berette.

Fælles oplevelser og en stærk egenfortælling
Som projektgruppe har deltagerne efterhånden også deres egne historier, for de har mange fælles oplevelser med i bagagen.

– Vi har for det første selv bygget hytten for 2,5 år siden. Vi har fx overnattet herude og haft en video-aften med overnatning, og så har vi lavet aktiviteter som at smede vores egne knive, klatret i træer og lavet laser-game. Vi har også holdt julefrokost og har haft besøg af politikere, så der er mange gode minder, siger Steffen.

Omkring bålet sker der også betydningsfulde ting, for her arbejder Lars Simonsen bevidst med at ændre projektdeltagernes egenfortælling, og efter en periode i naturen er der ofte forandringer at spore hos den enkelte.

– De udviser større selvtillid, er mere opmærksomme på, om alle har det godt og støtter dem, der er nye eller usikre. De tager også initiativ til at hjælp mig og kommer med idéer til aktiviteter, forklarer Lars Simonsen.

Faktisk er tilbagemeldingerne fra projektperioden så positive, at målgruppen nu udvides til at inkludere flere, nemlig alle, der i forbindelse med deres arbejde, bærer uniform.

– De fleste, som har haft eller har uniform på, og er udfordret på den ene eller anden måde, de har tit haft oplevelser, som de andre i uniform kan nikke genkende til. Det kan fx være oplevelser som overfald, været til stede ved et trafikuheld eller stået i heftig krisesituation, siger Lars Simonsen.

Projektet og det, deltagerne får ud af forløbet, ligger godt i tråd med kommunens ambition om at skabe trivsel blandt borgerne, mener projektlederen.

– Vi får forhåbentligt gladere og mere selvsikre borgere, som finder nye venskaber og glæde ved naturen. Som er med til at løfte miljøet omkring personen, så deres familier og omgangskreds trives bedre. Kommunens fornemste opgave er vel at få større trivsel blandt kommunens borgere, siger Lars Simonsen.

Hvis du vil vide mere om projektet Ud i naturen – ind i fællesskabet, så kan du følge med på deres Facebook-side, og hvis du tænker, at projektet er noget for dig, er du velkommen til at kontakte projektleder Lars Simonsen på 7253 4923.