- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Privat

Når man er et kreativt menneske, der skaber universer og fortællinger overalt og til alle tider, så kan det være en fordel at placere sig selv i centrum af det univers. Forfatter Pernille Nederland har for nyligt valgt at flytte til Faaborg, for her er der ifølge forfatteren et lille eventyr, uanset hvor man går hen.

Kan du godt lide at skrive, jamen så værsgo, her er en skrivemaskine, sagde far. Synes du, at papirklip er interessant, voila, her har du en skarp saks, sagde mor.

- Annonce -

Pernille Nederland blev bakket godt op af sine forældre, når hun viste interesse for de kreative universer, ligesom hjemmet var et kreativt slaraffenland med tusser, farvekridt og papir som det naturlige omdrejningspunkt for fællesskabet.

Begge forældre er skolelærere, og Pernille Nederland vidste én ting med sikkerhed – det skulle hun i hvert fald ikke være. Hun skulle være kreativ. Lave drama, musik, skrive litteratur.

Men valget var for svært, så Pernille Nederland endte med at gå i forældrenes fodspor. Efter otte år i folkeskolen fik hun chancen for at undervise voksne i kreativ skrivning, og herfra tog hun springet og besluttede, at hverdagen skulle omhandle de ting, der giver glæde. Barnlig glæde allerhelst.

I dag benytter Pernille Nederland sine kreative evne som forfatter om formiddagen og eftermiddagene bruges gerne med papir og saks, hvor hun fremtryller flotte papirklip.

Kreativitetens suppedas
Både Pernille Nederland og hendes brødre har altid tegnet og malet. For dem var det kreative en naturlig måde at udtrykke sig på og være sammen på.

– Jeg er én af dem, der er faldet i gryden som barn. Jeg elskede at tegne. Alligevel er jeg gået den lange, trange vej, men jeg skulle jo bare have mærket efter og set på, hvad jeg lavede som barn. Først efter otte år som lærer gik det op for mig, at hov, det kan jo også være et arbejde, forklarer Pernille Nederland.

Gennem årene i folkeskolen underviste Pernille Nederland i de kreative fag, som fx musik og billedkunst. Efter otte år skiftede hun bane og fik job som underviser på forfatterlinjen på Den ny Daghøjskole i Odense.

– Jeg var så glad for det, for nu beskæftigede jeg mig med det, som er allermest inspirerende for mig, kreativ skrivning. Når man skriver sammen med andre, så skaber man gnister, og der kommer mere brænde på bålet, og man skaber noget større. Som Jørgen Clevin sagde: man kan drive det langt som lærer – hvis man stopper i tide, siger Pernille Nederland smilende.

Livet har flere gange budt på bump for den kreative kvinde, og i 2009 fik hun tilkendt fleks-job. Hermed blev tiden til det kreative frigivet i endnu højere grad.

Forfatter om formiddagen
Når morgenkaffen er nydt med udsigt til gågadens byliv og med stearinlys tændt overalt i lejligheden, sætter Pernille Nederland sig til tasterne. Hun har tidligere udgivet både dramatik, skøn- og faglitteratur, og flere bøger er på vej.

– Jeg skrev min første bog, da jeg var 11 år. Mine bedsteforældre var døde, og jeg arvede en skrivemaskine. Mine forældre var på det tidspunkt skilt, og de sagde begge, at jeg fik 1 krone pr. side, jeg skrev. Jeg skrev 100 sider og sendte det ind til Borgens Forlag. Jeg fik ikke bogen antaget, men derimod nogle pæne ord fra redaktøren og 200 kroner fra mine forældre. Samtidigt var det en god træning i disciplin og i at skrive, fortæller Pernille Nederland.

Tidligere har forfatteren udgivet den faglitterære bog Det sensitive Univers, om sensitivitet som personlighedstræk, da Pernille Nederland kender dette træk fra sig selv og savnede litteratur om emnet på dansk.

Men på det seneste er det ungdomsbøger, der fylder mest, når tastetrykkene fylder lejligheden med opslugende klik-lyde. Her forsøger forfatteren at få drømmene og magien til at smelte samme, hun fordyber sig i de svære følelser og sætter noget på spil i bogens tematik. Samtidigt er bøgerne krydret med masser af humor, kærlighed og almindeligt teenageliv.

– Jeg vil gerne skrive den ungdomsbog, som jeg selv ville have elsket at læse som ung, og jeg finder ting i mig selv, som er smertefulde, og bruger det. Jeg har skrevet om emner, som fx det at være barn af en alkoholiker, at være biseksuel og det at have mistet en forældre. Jeg skriver mine bøger meget ind til benet og skærer alt det væk, der er overflødigt for handlingen. På den måde bliver bøgerne meget filmiske, forklarer Pernille Nederland.

Forfatteren har aktuelt to manuskripter liggende til vurdering hos Gyldendal, hvor hun sidste år i august fik udgivet ungdomsbogen Brysterne er det sted på kroppen, hvor følelserne buler ud. Herudover er hun i gang med en serie letlæsningsbøger til drenge.

Pernille Nederland er ikke i tvivl om, hvad der driver hende til tasterne hver eneste dag.

– Jeg er tilkendt fleksjob og arbejder få timer, så det er vigtigt med en identitet. Hvor er min plads i verden? Og så elsker jeg jo bare at skrive, siger Pernille Nederland.

Efter formiddagens fortælleunivers er afsluttet, tager Pernille Nederland på tur i Faaborgs virkelige univers, som bidrager med god inspiration.

Den barnlige sjæls glæder
Langs reolerne i stuen står der en lang række af indrammede papirklip. Sorte figurer på hvid baggrund, der trækker beskueren ind i et barnligt univers med mytologiske og arketypiske figurer.

– Jeg var nok en 15-16 år, da jeg var i Ærøskøbing med min mor. Vi så en dame, der klippede, og jeg havde den naive forestilling, at hvis andre kan, så kan jeg også. Min mor købte kort efter en kirurgisk saks til mig, så jeg kunne klippe. Jeg kunne jo tegne i forvejen, fortæller Pernille Nederland.

Hver eftermiddag sætter Pernille Nederland sig ved spisebordet med saks, papir og og en tanke for den gode fortælling. Papirklippene skal fortælle en historie, vække en umiddelbar glæde i folk. De skal hverken være for grafiske eller stilistiske, og så må de gerne være lidt barnlige.

– I min egen historie har for høje ambitioner knækket mig. Så nu er der nye ambitioner, der handler om det jordnære og simple, om at få vækket kærligheden og glæden. Jeg beskæftiger mig med noget barnligt, men det gør mig glad. Det giver mig en følelse af umiddelbarhed, og der er jeg mig – og det er der, jeg trives, fortæller Pernille Nederland.

Den barnlige kreativitet er kun barnlig i sit udtryk, for teknikken bag er yderst voksen. Både når det gælder papirklip, dramaturgi og disciplin.

Det var netop ambitioner, der satte en stopper for papirklippræstationerne, da Pernille Nederland var i starten af 20’erne. Gennem flere år led hun af det, hun kalder ambitionsangst, og først i janaur sidste år fik hun atter lyst til at klippe, denne gang på et niveau, der passer til ambitionerne.

Sidste år udstillede Pernille Nederland sine papirklip på Galleri Korinth og på Stationen i Ringe. Forhåbentlig tillader situationen snart, at udstillingen kan komme videre rundt i landet.

- Annonce -