- Annonce -

Sex-doll-world.dk’s showroom flyttes permanent fra Østergade 33 til Markedspladsen 9.

Modern Relations ApS har dags dato indgivet opsigelse af lokalet i Østergade 33 i Faaborg. 

– Vi har vurderet, at opretholdelsen af en tilstedeværelse i Faaborg gågade – med indbrudssikring og kontrolleret klima i udstillingen – er for omkostningstung i forhold til gevinsten, fortæller René Jansen.

Udstillingen bevares, men kommer til at dele adresse med Faaborg-Midtfyns IT, som i forvejen er godt sikret mod indbrud. En ekstra fordel er her, at vores kunder her vil kunne se udstillingen bag lukkede døre, hvilket ikke var en mulighed i Østergade 33.

- Annonce -

Beslutningen skyldes dog ikke så meget det famøse indbrud i september, hvor vi mistede sexdukken ”Isabella”. Beslutningen skyldes mere, at vores omsætning igennem vores webshop er fordoblet siden indbruddet pga. af generelle prisnedsættelser og at vi nu vil bruge mere tid på, at konkurrere på det europæiske marked. 

Modern Relations er desuden i fuld gang med at opnå eksklusivaftaler med producenter af silikonedukker og dette betyder, at der ligger et stort udviklingsarbejde i vores webshop forude, som kommer til at tage meget tid. Tid, som vi under alle omstændigheder ville tage fra vedligeholdelsen af udstillingen i Østergade.

– Vi vil muligvis forsøge, at leje lokalet igen fra 1.maj til 1. september på en korttidskontrakt, hvis vi kan blive enige med Lion Invest om dette. De har indtil videre været meget fleksible overfor os, så vi håber, at kunne udstille dér igen, hvis ikke andre har overtaget lejemålet inden da, slutter René Jansen.