Tekst og foto: Henrik Poulsen

Faaborg Marineforening kunne i 2014 fejre et flot 100 års jubilæum. Dermed ligger en af landets ældste marineforeninger i Faaborg, og den lever i bedste velgående.

I dag kan alle med interesse for det “blå” Danmark blive medlem af foreningen, men tidligere krævede et medlemskab, at man enten var fisker, ansat i handelsflåden, havde gjort tjeneste under Dannebrog eller var en del af marinehjemmeværnet.

Foreningen varetager blandt andet vedligeholdelsen af den sømine, der er er placeret på Dosseringen. Det har den gjort, siden den første mine blev skænket til byen i 1921. Oprindeligt blev minen brugt som sparebøsse, hvor byens borgere kunne smide en mønt i til fordel for trængende søfolk og sømandsenker, men i dag fungerer minen udelukkende som militært mindesmærke.

Minen der i dag står ved Langelinie, er en amerikansk øvelsesmine, marineforeningen skænkede Faaborg i forbindelse med byens 775-års jubilæum i 2004. Her 16 år senere har minen netop været igennem den helt store renovering, så den igen står nymalet og skinnende på sin plads.

Forleden blev genopsætningen af minen markeret af en del af bestyrelsen.

Fra venstre Lejla W. Sørensen, Martin Prætorius, Sven-Anker Plum, Trygve Guttesen og Torben Ralph Nielsen

– Vi vil jo gerne have at minen tager sig godt ud, så den har fået den store tur, fortæller formand Torben Ralph Nielsen.

– Minen er blevet malet hos Pluscoat i Faaborg, mens Faaborg Værft har sponsoreret materialerne til renoveringen, så nu er den klar til en 15-20 år igen, lover Sven-Anker Plum, der har stået for logistikken omkring opfriskningen af minen.

Ud over minen, så har marineforeningen også en flagstang på Dosseringen, der sammen med en ditto på Voigts Minde bliver brugt til at markere årets flagdage.

– Det hører med til vores officielle pligter at sørge for, at Dannebrog glider til tops, når der skal flages. Det er noget, vores medlemmer tager sig af på en frivillig turnusordning, forklarer Torben Ralph Nielsen, mens flaget smyger sig op ad stangen ved siden af den blankpolerede øvelsesmine.

Det er dog langt fra de officielle pligter, der fylder mest i foreningen. Det er derimod det sociale fællesskab, der oftest er henlagt til den røde træbygning på Kanalvej. Her mødes en stor del af de 76 medlemmer til ugentlige hyggeaftener og månedlige fællesspisninger, ofte tilsat røverhistorier og kammeratligt drilleri.

– Har du været her et kvarter, og du ikke har fået den første sviner, så er der helt sikkert noget galt, griner Martin Prætorius, der selv sidder i bestyrelsen og sjældent svigter hyggestunderne omkring baren. – Vi har et unikt fællesskab, og passer godt på hinanden. Selv om det er de samme 12 røverhistorier, der kører i ring, så kan vi ikke undvære dem eller hinanden, understreger han, mens en kold Tuborg findes frem fra skabet.

– Skulle der være nogen, der vil se, hvem vi er, og hvad vi laver, så er man altid velkommen til at kigge forbi en onsdag aften, så kan man se, om foreningen kunne være noget for en. Det er jo ikke længere et krav, at man har vredet havvand ud af sokkerne, så bare kom, vi tager godt imod nye medlemmer, smiler Torben Ralph Nielsen.

- Annonce -