Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Hvordan smager vin, produceret i Danmark, eller nærmere betegnet Horne? Rimeligt, hvis man spørger producenten selv. Men smagen er ikke det vigtigste, det er indsatsen, erfaringen og processen. Og spørger man kunderne, så er de enige, for de valfarter til den lille gårdbutik, der ligger pænt anonymt flere kilometer ud ad en lille grusvej.

I 2008 flyttede Leif og Kirsten Ganderup fra Odder, hvor de havde boet og arbejdet i mere end 20 år. Leif som landskabsarkitekt og Kirsten som ergoterapeut.

Gården, Kimesbjerggaard, hvor Kirsten er barnefødt som femte generation af gårdejere, skulle sælges, og hun kunne ikke bære, at familiegården skulle forlade familiens hænder. Således havnede Leif og Kirsten på en 6 hektar stor landejendom for enden af Tåstebjerggyden i Horne.

Fra hobbyprojekt til produktion
Leif kunne fortsætte sit arbejde hjemmefra, og den gode plads gav mulighed for at dyrke en interesse, som han havde oparbejdet gennem de sidste år i Odder, nemlig vinproduktion.

– Jeg fik et år en bog i gave, som var en slags vin-bibel, og kort efter købte jeg et par vinstokke – det skulle bare prøves af. Det er lidt som at lege ‘den lille kemiker,’ forklarer Leif Ganderup.

Overtagelsen af gården bød på mange renoveringsopgaver, men også mulighed for at udvide hobbyprojektet. Leif købte og plantede de første 1.200 vinstokke i det, som Leif kalder 1. parcel; otte forskellige sorter, fire røde og fire hvide. I dag står der 2.200 stokke i mange forskellige druesorter: Bolero, Solaris, Villaris, Orion, Felicia, Sauvignon Gris, Cabernet, Catis og mange flere.

– Sydpå siger man, at én mand kan passe 5.000 stokke selv, så vi burde jo ikke have noget at beklage os over. Vindyrkningen og produktionen giver os noget at beskæftige os med, og det er med til at holde hjernen i gang, og så er det jo bare at håbe, at nogen kan lide det, vi laver, fortæller Leif Ganderup.

De mange sorter skal sikre, at der hver år er druer, der er modnet tilstrækkeligt til at give en god smag. Forholdene i Danmark gør, at det er svært at producere enkeltdruevine, og oftest er det nødvendigt at blande druerne for at opnå en tilfredsstillende smag.

– Vi har et lille smagepanel, og her mødes vi og sidder og kombinerer med pipetter i forskellige blandingsforhold. Vi har fundet ud af, at det giver en god smag, hvis vi blander Bolero og Rondo 50/50. Det er vigtigt at holde styr på blandingsforholdet, for det skal angives på bagetiketten, forklarer Leif Ganderup.

På Kimesbjerggaard kan de hvert år producere omkring 2.000-2.500 flasker. Håbet er, at de om 2 år kan producere 4.500 flasker årligt.

Den ædle kunst at vinificere
Mellem de lange rækker af vinstokke traver Leif Ganderup og holder øje med planterne. De står godt her i den sydfynske muld, for her er der vind, vand og temperatur, som planterne godt kan lide – klimazone 1 betegnes området i vinproducentkredse.

– Vandet fungerer som en radiator, der holder nattefrosten væk i yderperioderne. Og så er her også et godt mikroklima på Sydfyn, der bl.a. betyder, at vi ikke behøver bruge skrappe midler for at bekæmpe skadedyr og sygdomme i stokkene, fortæller Leif Ganderup.

Leif betragter sine stokke og forklarer, at det ser ud til at blive en god høst i år, for der er allerede en god frugtsætning. Han lurer dog lidt på områdets harer, der har fået smag for de nye skud.

Når druerne modnes omkring august får Leif travlt, for de skal høstes på det helt rette tidspunkt. Her er det nødvendigt at tilse druerne hver eneste dag. De skal inspiceres, de skal smages på, og så skal der måles på ochle-tallet, syretallet og ph-værdien.

– Hver stok har sit eget optimale stade, og hver sort modnes forskelligt. Når en sort er modnet optimalt, bliver klaserne håndplukket, og vi kan gå videre til den næste proces, forklarer Leif Ganderup.

Høsten lander i vineriet, hvor en større investering har sikret Leif Ganderup udstyr til at varetage det meste af processen selv. I luften hænger den fermenterede duft af gæring, og lokalet ligner et nærmest et laboratorium med tanke, baljer, pipetter, ballonflasker, gærrør, ståltanke, tappeapparater, opskriftsjournaler og meget andet.

De høstede druer afstilkes og presses til most. Herefter hældes mosten og skallerne i gæringstanke, hvor den gærer indtil den ønskede alkoholprocent. Herefter omstikkes vinen to gange inden flaskning. Kimesbjerggaard lagrer typisk deres rødvine et halvt til et helt år på egefad, hvorefter de flaskes og lagres yderligere 1 år inden salg.

– At producere vin er en indviklet proces, mens det at sælge vin er en fornøjelig, men omstændelig proces. Kunderne vil rigtig gerne snakke om vinene, og de vil smage på den. Men alt det viser jo bare, at det er en branche i opblomstring. Det holder mig i gang med noget, jeg interesserer mig for, og vi har heldigvis mange kunder – fra hele landet faktisk, lige fra København til Skagen, og endda fra udlandet ser vi turister, fortæller Leif Ganderup.

Ambassadør for de danske vin
Dansk vin har en særlig status hos vinkendere, men Leif Ganderup har et ønske om at udbrede kendskabet til de danske vine. I Danmark er der omkring 100 erhvervsvinavlere, men branchen er i hastig udvikling.

– Vi kan i Danmark ikke producere vine som i Sydeuropa, men med vores vinproduktion vil vi gerne bevæge os på en måde, som er ærlig overfor os selv. Vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet til den danske vin og være en slags vinambassadører, forklarer Leif Ganderup.

Ofte er det ikke smagen, som får kunderne til at købe de danske vine. Det er mere det, at det er dansk.

– Men heldigvis synes de fleste, at vores vine smager rimeligt. Og flere synes endda de smager godt, griner Leif Ganderup.

Til sommer bliver Kimesbjerggaard en del af Øhavsmuseets tiltag ‘Bike and Wine’, hvor cykelentusiaster kan kombinere turen med en omvisning på vingården.