Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Hvad stiller man op, når man er blevet pensionist, men ikke kan tåle at sidde stille? Man starter da sin egen virksomhed. Det gjorde multitalentet Kaj Jensen for seks år siden, da den første af De hvide boder så dagens lys. I dag har han 10 boder fordelt på Sydfyn, som han i sæsonen forsyner dagligt med frugt og grønt – alt sammen frisk og fra Fyn. Fra maj til september sidder han nu slet ikke stille, men arbejder 12 timer dagligt – alle ugens syv dage.

68-årige Kaj Jensen har prøvet det meste i sit aktive arbejdsliv. Ølmand, politibetjent, grossist, ejendomsmægler og grønthandler. Det eneste, de mange erhverv har til fælles, er, at de er opstået tilfældigt.

Kajs seneste beskæftigelse har på samme måde nærmere fundet ham, end han har fundet den.

– Jeg var lige kommet mig ovenpå et længere sygdomsforløb, og jeg faldt i snak med en kartoffelavler. ‘Du skal s’gu da sælge nogle kartofler,’ sagde han. Jeg startede en bod i Middelfart og en hjemme hos mig selv, og snart havde jeg boder her og der og alle vegne, forklarer Kaj Jensen.

Samtalen fandt sted ved en 70 års fødselsdag, og i dag har Kaj boder med både kartofler, ærter, asparges, jordbær og øvrigt frugt og grønt efter årstiden.

En dag i Kaj Jensens fodspor
Det Rigtige Faaborg er hoppet med ind i bilen til Kaj, han har nemlig for travlt i denne tid til et interview, så det bliver et rullende et af slagsen. På vej mod boderne i Svendborg kaster Kaj et rutineret blik mod højre, da vi passerer bageren på Svendborgvej. ‘Tjek’, siger han og noterer sig, at der både er kartofler og jordbær på hylderne endnu. Selvom klokken kun er lidt over 11, så han Kaj været i gang længe:

Når uret viser 5.30 står Kaj op – alle ugens dage. Han kører på varetur og dernæst til lageret, hvor bilen bliver fyldt op, og nu går turen videre til dagens første opfyldning. De første boder, han fylder op, er dem, der er opstillet foran byens bagere, samt hos bagere i Svendborg, Nr. Lyndelse og Odense.

Når boderne ved 9-tiden er klar til de kunder, der er tidligt på færde, henter Kaj flere friske jordbær hos sin leverandør i Brobyværk.

Klokken 10 åbner han de sidste boder og kører retur til lageret hvor dagens forsendelse af kartofler bliver leveret fra Akkerup. Kartoflerne skal pakkes i poser, så de er klar, når Kaj gør sig klar til dagens første genopfyldningstur, der som regel starter klokken 11.

Her kører Kaj bl.a. forbi de to boder, han har i Svendborg. Den ene står ved Wendorfbageren, og den anden står på Jessens Mole ved fiskehandler Bendixen. Boden ved bageren giver et godt og stabilt salg, og Kaj kan næsten – ud fra vejret og ugedagen – spå om, hvor meget opfyldning, der er brug for.

– Jeg sælger mest på ugens sidste dage, og salget går også klart bedre, når solen skinner. Den eneste bod, jeg aldrig har kunnet greje er boden på Jessens Mole. Nogle dage er der intet salg, og andre dage er der nærmest udsolgt. Jeg har opgivet at finde ud af det, fortæller Kaj Jensen.

Over frokost er Kaj retur i Faaborg, hvor han afhenter varer hos sine øvrige leverandører. På Vesemosegård står de klar med ærter, og i Svanninge på Knabegården er det hvide og grønne asparges, der ryger ind bag i vognen. Senere på sæsonen vil turen også gå til Strandby efter kirsebær. Selvom turene er tidskrævende, så er det indsatsen værd, forklarer Kaj Jensen.

– Jeg vil kun have friske kvalitetsvarer. Mine boder skal sælge bæredygtigt, fynsk frugt og grønt, og så skal det hele altid være fra i dag, slår Kaj Jensen fast.

Om eftermiddagen får Kaj Jensens faste kunder, der primært er restauranter og plejehjem, deres leveringer, og Kaj kan nu køre retur til lageret og gøre regnskabet op og gøre klar til næste dags leveringer.

Når boderne skal lukkes om aftenen, er det sønnen Casper Stelzner Jensen, der kører den sidste runde.

Foruden de daglige ture rundt til boderne, så er Kaj Jensen også fast forhandler på Torvet hver tirsdag og lørdag.

Begejstret kone, begejstrede kunder, begejstret Kaj
Egentlig kunne Kaj Jensen med sindsro gå på pension og nyde sit otium, men han er ikke typen, der kan sidde stille.

– Når jeg ellers er fit for fight, så skal jeg lave noget. Det er godt at have noget at stå op til, ellers bliver både jeg og min kone tosset, griner Kaj Jensen.

Hustruen Lone er også en del af De hvide boder, og hun passer den gårdbutik, de har på Bjernevej, samt mange andre opgaver.

– Hun er den, der fejer op efter mig, og det er en stor opgave, griner Kaj Jensen.

Foran bageren i Svendborg har Kaj Jensen i år fået opsat et køleskab, hvor kartofler, ærter og asparges ligger. Han er lidt frustreret over, at lågen dugger til på ydersiden, for det er svært at se ind til varerne. Men temperaturen er i orden, viser termostaten.

Mens Kaj står og grubler over det fugtige mysterium, kommer der kunder i boden. Som så ofte før, får Kaj et par kommentarer med på vejen.

– Det er sådan nogle lækre kartofler, du har her, de smager vidunderligt på en rugbrødsmad, siger den første kunde.

– Jeg handler altid i din bod, når jeg er i byen, det er meget lækkert og frisk, og jeg kører gerne efter det, siger en anden.

Kaj Jensen tager sig godt tid til at snakke med kunderne, og da han atter sætter sig ind i bilen, er smilet endnu bredere end tidligere.

– Det er sådan noget her, jeg bliver glad i låget af, og det er virkelig noget, der kan få mig til at fortsætte mange år endnu – og det gør jeg også, hvis mit helbred holder til det. Jeg glemmer helt, at jeg er 68, smiler Kaj Jensen.

På hjemturen forklarer Kaj, at kunderne er meget loyale, når de handler i hans boder. Naturligvis er der et svind, og der kan ligge både spændeskiver og kapsler i pengekassen. Men det bliver så rigeligt opvejet af alle de gode oplevelser.

– En dag lå der en seddel i en af pengekasserne, hvor der stod ‘Hej, jeg mangler otte kroner, smider dem i i morgen, hilsen Helle,’ og det er da herligt. Jeg er vild med det arbejde her, jeg vågner før uret hver eneste dag, og jeg glæder mig til at arbejde hver dag, fortæller Kaj Jensen.

Når sæsonen er slut omkring midten af august, tager Kaj og Lone sædvanligvis en måned til Spanien for at restituere. Hvor de tager hen i år med corona-restriktioner er fortsat uvist.