Nu går byens mediehuse sammen om at støtte Faaborg

…og vi har brug for dig.

Vi skal have gang i Faaborg, når smittekæderne er brudt og vi igen får gang i Faaborgs arbejdspladser, butikker og spisesteder.

Men det kommer til at kræve en ekstra indsats at komme tilbage til noget, der bare minder om det normale.
Det skal vi hjælpe hinanden med, og nu går byens to mediehuse, Det Rigtige Faaborg og Ugeavisen Faaborg, sammen om en kampagne, der først og fremmest skal samle byen og revitalisere liv i gader, i butikker og på spisesteder.

Vi kalder kampagnen ‘Faaborg hjælper Faaborg’, og den skal samle penge ind til en pulje, vi allesammen kan få glæde af.

Sammen med Intersport Faaborg har vi lavet en T-shirt med budskabet ‘Faaborg hjælper Faaborg’, så vi forhåbentlig kan gøre det meget synligt i bybilledet, at vi tænker på og støtter hinanden.

For hver af jer, der køber en T-shirt med det slogan, lægger vi 100 kr. til side i en pulje, der skal puste livet tilbage i Faaborg. Skulle der blive penge til overs fra produktion og distribution, ryger de selvfølgelig også i puljen.

Du skal være med til at bestemme, hvordan pengene på bruges, for vi sender to forslag til afstemning i facebookgruppen “Faaborg Hjælper Faaborg

https://www.facebook.com/faaborgstaarsammen/posts/112950323676934

1) En hel festdag med musik, underholdning, mad og drikke på Torvet, når myndighederne igen siger god for større forsamlinger.

2) En lokal hjælpepakke til foreningen Vores Faaborg & Egn, som kan bruge støtten til at nedsætte kontinentet for sine medlemmer medlemmer.

Bestil din t-shirt NU lige her: https://www.fiordstyle.dk

Dette projekt er søsat af Det Rigtige Faaborg og Ugeavisen Faaborg – Design og trykning er lavet i Faaborg af faaborgensere.

Du vil modtage din T-Shirt, når Faaborg og samfundet igen er lukket op.

Maria Retoft Pedersen fra Ugeavisen Faaborg og Henrik Poulsen fra Det Rigtige Faaborg håber på stor opbakning til kampagnen.