- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup og Pernille Pedersen

I skoven ved Stensgård bor kunstnerparret Jette og Peter Bork-Johansen. Det kunne virke oplagt at lave et portræt af dem hver, men parret er en sammentømret enhed, der følges ad, hvor end de går. Dagligt bevæger de sig sammen ud i naturen for at gøre dét, der optager dem allermest – at lave kunst.

Hjemmet på Præstevænget bærer i høj grad præg af dets beboere. På væggene hænger der landskabsgengivelser – små skitser i pastel og store rammer med oliemalerier af den sydfynske natur. I enhver krog og sprække kan man få øje på nisser. En gnavpotte-nisse, der kun er tilfreds efter en snaps, og en hel nissefamilie, der hvert år følger med husets beboere til julebordet for at deltage i festlighederne.

- Annonce -



På bordet i spisestuen står en af Jettes seneste keramikkreationer, kreaturer. Mens hun placerer de hjemmedrejede kopper og skænker kaffen op, har hun et fast blik på køerne, der ligger veltilpasse og ser til.

– Køerne er de værste at have stående fremme, de rejser sig hver gang, man går hen til dem, de er simpelthen så nysgerrige, klukker Jette hjerteligt.
Peter klukker med og bemærker, at de også fylder ret meget, når de sådan ligger og flader ud. De har noget sammen, de to. Et univers, en sameksistens.

Med kaffe i kopperne fortæller parret, hvordan de endte som selvstændige kunstnere i en skov i Falsled.


En del af kunstnermiljøet
Jette og Peter er begge uddannet reklametegnere og mødte hinanden på en arbejdsplads i Lyngby. Jettes mor og far havde et sommerhus i Falsled, og i 1970 valgte de at flytte dertil permanent, og Jette og Peter fulgte med.

– Da vi flyttede hertil i starten af 70’erne, kendte vi både Jørgen Hinke og Hans Peter. Senere blev vi meget aktive i Kunstforeningen Pakhuset. Jeg kom med i udstillingsudvalget og blev en del af gruppen Landskabsmalerne, og Jette kom med i gruppen Harperne, forklarer Peter.

Jette og Peter har tegnet og malet altid. I fællesskab drev de indtil 1993 en tegnestue i Falsled. Herefter tog Peter et job i
diabetesforeningen, og Jette startede med at lave keramik.

– Peter gav mig en drejeskive i julegave, og så gik jeg i gang. Det er ligesom at køre på cykel, man glemmer det aldrig. I starten lavede jeg små skåle og krukker, men jeg ville gerne finde en figur, der hele tiden kunne udvikle sig. En figur i udvikling havde vi arbejdet med på tegnestuen i mange år, her var det mest smølfer, vi tegnede. Jeg fandt frem til nisserne. De forandrer sig hele tiden, måske får de en ny ting i lommen, fortæller Jette.

Jettes nisser er blevet enormt populære, både lokalt og rundt omkring i landet, og i dag er de for mange et samleobjekt.

I 2003 sagde Peter sit job op og valgte ligesom Jette at blive professionel kunstner. Kontorbordet blev skiftet ud med en stol i den fri natur, og fra forretningen på Assensvej solgte de begge med stor succes deres kunstværker.

For 11 år siden flyttede parret ud i skoven lidt udenfor Falsled.

– En dag var vi til middag hos gartneren fra Stensgård. Det var det skønneste hus, og vi var enige om, at det hus ville vi have engang, fortæller Jette.

På en af deres mange ture rundt i naturen, så de en dag, at huset stod tomt, og efter en ivrig forhandling med godsforvalteren, lykkedes det dem at få lov til at leje huset.



Parret føler sig heldige over at være en del af den meget aktive kunstnerkoloni, der eksisterer i Faaborg-området. Her er andre kunstnere ikke konkurrenter, men kolleger. Endnu mere heldige føler de sig over at have hinanden, for de oplever, at kunstnere ofte kan føle sig alene med deres kreative tanker.

At bo med en kunstner
Kunstnere er kendt for deres iltre temperament, men i skoven i Falsled går bølgerne ikke højt.

– Vi skændes aldrig. Vi har arbejdet sammen stort set altid, og det er dejligt at have nogen at snakke med om sin kunst. Det eneste, vi kan blive uenige om, er priserne  – og det kan vi få lang tid til at gå med, fortæller Jette med et smil i mundvigen.

Peter synes, Jette sælger for billigt, og Jette synes, Peter sælger for dyrt. Men de er kommet til det kompromis, at de hver især bestemmer prisen på deres egne værker. Peter har sin egen filosofi, når det kommer til prissætning af et maleri.

– Jeg bruger Jørgen Hinke-reglen, der siger 1 kroner pr. kvadratcentimeter. Mange mener, at man altid kan få en kunstner til at gå ned i pris, men ikke mig, jeg insisterer på at have en god timeløn, forklarer Peter, der oftest har helt udsolgt af sine værker.

Der er stor forskel i den kunstneriske proces bag hhv. Jettes keramik og Peters malerier. Her kan de også blive en anelse uenige om, hvem der egentlig har det nemmest. Ifølge Jette er det Peter, der har det nemmest, han kan jo male sit værk over, hvis det ikke bliver som forventet, hvorimod hun må starte helt forfra, som fx dengang en hel ovnfuld nisser på grund af en kemisk fejl havde fået rødt skæg efter en brænding.

– Jeg kan godt blive lidt irriteret, når Peter kalder fra sit værksted, at jeg skal komme og se, hvad han har lavet, mens jeg fortsat sidder med den samme krukke, siger Jette.

Omvendt mener Peter, at Jette har det nemmest og henviser til deres yngre dage. Her arbejdede de ud fra en stor kassevogn, hvor de havde indrettet et værksted bagi. Når køreturen gik op til datteren i Holstebro, kunne Jette nå at forme 40 nisser omme bagi, inden de var fremme.

I denne juletid synes det oplagt at spørge Peter, om han føler sig overset, når der er så meget fokus på Jette og hendes nisser. Peter svarer hurtigt og let, uden alligevel helt at svare.

– Jørgen Hinke spurgte mig faktisk engang om det samme. Jeg svarede ham: det må du jo vide noget om, Jørgen! svarer Peter, og en klukkende latter går i gang igen.

Kunst som formidling
Peter virker på ingen måde trykket af årstidens nissefokus. Han glæder sig i stedet over alt det, som kunsten giver ham. På en stol i Helnæsbugten finder han ro og balance ved at gengive landskaber, som han ser dem.
Naturabstraktioner, kalder Peter sine værker.

– Mit job som kunstner giver mig en god grund til at komme ud i naturen. Her kan jeg sidde en hel dag med min madpakke og kaffe, og så kan jeg tilmed få lidt penge ud af det. Dét er da priviligeret, forklarer Peter.

Begge spejler de deres vellykkethed i den respons, de får fra deres kunder.

– Når vi fx møder folk flere år efter et køb, og de fortæller, at de fortsat er så glade for vores kunst  – dét er bare noget af det bedste. Eller hvis folk kommer igen og vil købe noget til nogen, de kender, fortæller Jette.

Nogle værker bliver også så vellykkede, at det bliver for svært for parret at sælge. Så beholder de dem selv, forklarer Jette og peger på væggen bag Peter, hvor en del af hans små pastel-skitser hænger på række.



Peter ranker ryggen en smule og forklarer, at de små skitser er nogle, han ofte laver fra morgenen af  – de er gode at starte dagen på.

Hver dag drager Jette og Peter sammen ud i naturen. Ofte går turen til Helnæs, hvor mange af Peters landskabsabstraktioner stammer fra. Begge er de fyldt 73, men de arbejder fortsat hver dag.

– Vi bliver ved, til vi ikke kan mere. Mine hænder er efterhånden ret slidte, men jeg giver ikke op. Dog har vi droslet meget ned på fx udstillinger, fortæller Jette.

Deres næste udstilling bliver en fælles udstilling til april på Filosoffen i Odense. Her vil væggene blive prydet med nogle af Peters malerier i akryl og pastel, mens Jette vil fremvise små udstillingsgæster i ler, bl.a. kan publikum opleve, at der under loftet i det 7 meter høje lokale vil svæve en luftballon med små personer hængende i kurven og kigge ned, mens der på gulvet vil der være andre små folk, der måbende kigger op.

Den sidste søndag i hver måned holder parret åbent mellem 11 og 16 i deres værksted og galleri på Præstevænget 20 i Falsled.

FAKTA
Peter: uddannet på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst: Arbejder med olie-, pastel- og akrylmalerier, underviser.
Jette: uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København. Arbejder med krukker, figurer, skåle, bestillingsarbejder

- Annonce -