Annonce/artikel

I snart 11 år har den 52-årige Michael Hansen drevet Skousen i Svendborg. Sidste år overtog han butikken i Faaborg, efter den tidligere ejer gik på pension, og det går så godt for butikken, at de netop er flyttet ind i nye lokaler med dobbelt så meget plads.


Ny stor butik 
Da Michael Hansen overtog Skousen i Herregårdscentret 15B den 1. juni 2018, var det i lokaler, der hurtigt blev fyldt op med af det store udvalg af hvidevarer. Michael Hansen valgte derfor at købe alle tre lejemål under biblioteket og flytte Skousen ind i lokalerne ved siden af, som har et næsten dobbelt så stort salgsareal.


– Den 27. november åbnede vi vores nye, store butik, lige ved siden af den gamle. Som noget nyt har vi indrettet et område med køkkenudstilling fra Invita. Der er jo desværre ingen køkkenforretninger i Faaborg på nuværende tidspunkt, forklarer Michael Hansen.

- Annonce -


Andre nye tiltag er salg af gaskomfurer i den mere eksklusive ende, og her har butikken fået forhandlingen af det italienske mærke Bertazzoni.


Tid til fordybelse
 
Med pladsen følger muligheder, og Michael Hansen har indrettet et lounge-område i den ene ende af butikken.


– Det er ofte en stor beslutning, når folk investerer i hvidevarer. Nu får vores kunder mulighed for at sidde i loungen og få sig en kop kaffe, mens de tager stilling til købet, fortæller Michael Hansen.


Mens kunderne kan sidde behageligt i sofaerne med kaffe i koppen, kan de nu også lade øjnene hvile på butikkens blikfang.


– Jeg er bil-entusiast, vild med gamle biler. I butikken har vi placeret to af de lidt mere sjældne, nemlig en grå Citröen 2CV6 Club fra 1987 og en rød VW Karmann Ghia fra 1968. Allerede under ombygningen var der mange interesserede fordi for at kigge på bilerne, beretter Michael Hansen.


Bilerne er placeret under glasprismet, så de også kan inspiceres fra torvet foran biblioteket.


En del af noget større
 
Butikkerne i både Svendborg og Faaborg er franchise-afdelinger under Skousen-kæden. Kæden har nogle grundlæggende vedtægter, som alle afdelinger skal overholde, men ellers er der meget frie regler.


– Vores overordnede værdier er service og rådgivning og samtidig den billigste pris. Det har fungeret godt i Svendborg, så det vil vi gerne videreføre til butikken her i Faaborg, siger Michael Hansen.


De to ansigter, kunderne kender fra butikken, tilhører Sylvester og Thomas, der begge er at finde i den nye større afdeling. Til levering og montering trækker butikken i Faaborg på Per, der er montør for begge butikker. Per er en erfaren montør af både køkkener og hvidevarer, og så er han fleksibel, når montagen ikke kan klares indenfor almindelig arbejdstid.

1./1. – 2020 udlejes det tidligere lokale på 494 kvm. Ved interesse, kontakt Michael Hansen på ftsvendborg@skousen.dk

- Annonce -