- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

Kunstnerisk idyl i Svanningelund

Midt på golfbanen bor det pensionerede lægepar Lars og Tata. De insisterer begge på at være egoister og give hinanden plads til de mange forskellige hobbyer og interesser. Som par mødes de om en hippielignende tilværelse med udlandsrejser under primitive forhold i deres camper og bålhygge i den vildtvoksende have.

- Annonce -

75-årige Tata Ringberg sidder i den indbydende stue med loft til kip. I den ene ende af stuen står en kæmpe væv, fra glasmontre stirrer ældgamle groteske tupilakker ud i rummet, og fra væggene stråler vævede og malede billede, hvor de fleste bærer Tatas signatur.

Fra Arktis til Svanninge

Tata landede i stuen i Svanningelund sent i livet. Forinden havde hun tilbragt mange af børneårene på Grønland, og som teenager boede hun på kostgymnasiet i Nyborg, mens forældrene rejste med deres arbejde.

Rejselysten boede også i Tata, der som uddannet biolog i starten af halvfjerdserne udførte arktisk forskning i bl.a. Svalbard, Grønland, Canada og Alaska. Hun bosatte sig i Norge, hvor hun giftede sig og fik to børn. Efter endnu en uddannelse, denne gang til læge, rejste hun i 1992 til Vietnam, som udsendt for FN.

– Jeg adopterede en lille handicappet pige, som var blevet efterladt. Hun var vel 1,5 år gammel. Vi boede sammen i Vietnam i halvandet år, inden jeg tog tilbage til Norge, fortæller Tata.

En lægekonference i Madrid blev i 2001 skelsættende for Tata. Her blev hun genstand for Lars’ interesse.

– Jeg så hende med det samme i bussen. Hun var sgu da interessant! Jeg lyttede til hendes fortællinger og så hende for mig, som hun rendte rundt med kniv og røjsere derude i ødemarken – jeg faldt pladask for hende, fortæller Lars Tougaard.

Overlæge mod rygning

Lars Tougaard måtte knap så lang omkring i verden, inden han landede med Tata på Sydfyn. Lars stammer fra Valby, hvor han blev uddannet læge i 1971. Uddannelsen tog ham først forbi nuklearmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor han skrev sin disputats, og senere retur til København for at færdigøre sin speciallægeuddannelse som mediciner. 

Uddannelsen skaffede ham i 1981 en stilling som overlæge på Faaborg sygehus, hvor han forskede i sundhedsøkonomiske tiltag og var frontmand på forebyggende indsatser, bl.a. mod lungesygdomme.

– Vi fandt på begrebet ’rygerlunger’. Så var det tydeligt for patienterne, hvad der var skyld i deres sygdom. Vi lavede en kontrolundersøgelse, og de patienter, der fik diagnosen med rygerlunger, stoppede oftere med at ryge. Det har været interessant at se, hvordan hele folkestrømningen mod fx rygning er vendt. Generelt synes jeg, det er interessant at holde øje med trends, og hvad, vi synes, er rigtigt og forkert, tag nu for eksempel mee too-kampagnen, fortæller Lars entusiastisk.

Kort efter deres første møde i bussen i Madrid byggede de to forelskede læger et smukt hus på Lars’ grund i Svanningelund og opdragede sammen adoptivdatteren Tanja.

Udlevelse af sin indre hippie

Både Lars og Tata var engagerede i deres arbejdsliv. Men konceptet med at stå op klokken seks hver morgen og knokle dagen lang huede dem ikke. De ville noget andet. I 2010 tog de sammen hul på et nyt afsnit i det fælles liv.

– Vi valgte begge det frie liv. Livet er kort, og vi sagde op. Vi tog i stedet vikariater, fx i Grønland og i Norge. Det var kun det halve arbejde, men til den dobbelte betaling, smiler Tata.

I dag er lægegerningen lagt på hylden, og pensionistlivet har udfoldet sig med nye og uudtømmelige muligheder. Hobby efter hobby arbejder de sig begge ind i en egoistisk kreativ glæde. 

Tata væver, maler og som nyeste tiltag skaber hun nu bronzefigurer og –smykker. I det kombinerede galleri og værksted står der malerier, vævninger, pensler, og en duft af voks fylder rummet.

– Jeg købte mit første ægte tæppe i Iran som 14-årig, og så var jeg solgt. Jeg har altid vævet og malet det meste af mit liv, men bronzestøbning er kommet til i de senere år.

Lars har været mere rastløs i sit valg af hobbyer, kun en enkelt er holdt ved i en længere årerække.

– Jeg har haft mange hobbyer: får, høns, angorakaniner, bier. Det er typisk mig, først har jeg en stor interesse, og så er det slut. Men jeg slutter aldrig helt med noget, så det er godt, at vi har en stor staldbygning, fortæller Lars.

Hans store interesse er knive, som han skaber fra bunden. Af råt stål og råddent træ. Eller bladguld.

– Se her, det er noget gammelt porøst træ, som jeg har fyldt med epoxy, det får et smukt mønster. Jeg elsker at få idéer, og der er uendelige muligheder med knive. Jeg tænker hele tiden på nyudvikling, hvordan kan man gøre det anderledes, ligesom jeg gjorde, da jeg var læge og forskede, fortæller Lars.

Parret forklarer, at de prøver at være egoister begge to, og samtidigt lade den anden være egoist. Det giver dem nogle enorme frihedsgrader og samtidigt et rum til at finde ud af, hvad de gerne vil sammen. For det er det, det hele går ud på ifølge dem.

– Pensionistlivet giver os nye muligheder for at tage os af hinanden. Vores grundmodel går ud på at have det godt hele livet. Vi gør fuldstændigt, som det passer os, og vi hygger os med bål i vores vilde have, hvor det vrimler med insekter og sommerfugle, og ture i vores camper, vi er vældig hippieagtige, afslutter Tata.

Skulle du have lyst til at se nogle af de kunsthåndværker, parret udfører, så kan de kontaktes på 62618021.

- Annonce -