Tekst: Anne Kruse
Foto: Jørn Ungstrup
På den snoede vej igennem landsbyen Falsled ligger et fuldstændig istandsat bindingsværkshus i klassiske sorte og hvide farver. En af fortællingerne om huset, der er bygget i 1600-tallet og engang har fungeret som blandt andet gæstgiveri, lyder, at H.C. Andersens velkendte melodi ”Hist hvor vejen slår en bugt” handler om netop dette hus. Om det er sandt, at eventyrdigteren engang har overnattet her i svinget, er vist en vaskeægte vandrehistorie, fortæller den nuværende ejer, tidligere filmproducer Michael Lunderskov, der sammen med sin kone Dorthe Helt faldt for huset i svinget for tre år siden, da de var på en kæreste-tur i det sydfynske. Dengang var huset en ruin med blot fire vægge og et tag. Vinduerne var rådnede væk sammen med gulvet, og ingen turde røre ved den faldefærdige gård, der efterhånden havde fået karakter af ”øjebæ” blandt beboerne i landsbyen.
Michael Lunderskov inviterer indenfor en efterårsdag til buldrende ild i pejsen i et gennemført renoveret hus i en kvalitet, der nemt kunne tage forsiden på et boligmagasin.
– Man skal være halvt idiot og halvt eventyrer for at kaste sig ud i sådan et projekt som det her. Men vi så muligheder og synes at området er fantastisk. Vi har gjort alt her. Nyt kloaksystem, el, tagkonstruktion, karnapper, indervægge. Lagt naturgas ind. Alt. Hele kongstanken har været at renovere stedet med respekt for det gamle hus. Vi har for eksempel også blottet et stykke væg, så man kan de originale sten fra 1600-tallet, fortæller 54-årige Michael Lunderskov tydeligt begejstret over boligen, som egentlig udelukkende skulle have fungeret som sommerhus og senere retrætested for ægteparret, der stadig har deres primære hjem i Holte nord for København. Men huset i svinget, og kontrasten til storby, trak så meget, at Faldsled bliver deres hjem, så snart de sidste praktiske brikker er faldet på plads.
– Her er charme, ro. Man får skulderne ned. Og så er vi virkelig blevet overraskede over den fynske mentalitet, som er så forskellig fra den københavnske. Fynboer er jo nysgerrige, så for hvert et søm der blev slået i her, blev der fulgt med, men også hjulpet til. Vi blev inviteret indenfor, og folk skrev til os for at høre, hvornår vi kom herned igen. Det har været helt rørende. Menneskene hernede har nok nogle bedre værdier end københavnerne, der bare knokler for at kunne betale husleje og køre rundt i en smart bil. På Fyn kan man også køre rundt i en smart bil, men man har råd til at betale huslejen og råd til at leve. Jeg tror, at der er mere livsnyderi her end i det stressede Storkøbenhavn.
Tak i supermarkedet
Med massiv indsats fra lokale håndværkere tog det et halvt år og omkring 3 millioner kroner at sætte ruinen i svinget i stand, til glæde ikke bare for ægteparret Lunderskov/Helt, men også for beboerne i landsbyen, der værdsatte den utrolige forvandling.
– Vi bliver stoppet i supermarkedet hernede og folk siger, at de er super glade for, at vi har sat huset i stand. At de glæder sig over det, hver dag de kører hjem og først nu synes, at bybilledet er blevet helt rigtigt. Kommunen har også været enormt hjælpsom og støttet med midler via Landsbyfonden.
Michael Lunderskov har en fortid som filmproducent med mange internationale produktioner bag sig. I dag har han, næsten, lagt filmene på hylden og koncentrerer sig i stedet om sit firma Speedrecruiters. Et konsulentfirma, der nemt og effektivt parrer jobsøgende kandidater med firmaers ledige stillinger og opererer fra kontorer i Silkeborg og Holte. Dorte Helt, der denne dag er forhindret i at være på Fyn, er ejendomsmægler og i øjeblikket på udkig efter et job i det sydfynske. Selvom beslutningen var, at Michael Lunderskov ville droppe filmene helt, og den hektiske branche skulle være fortid, lugter han som en gammel cirkushest savsmuld, når et manuskript fanger hans interesse. For en internatonal science-fiction kortfilm er på trapperne og skal formentlig optages i Faaborg og Faldsled, når mørket ligger tungt i februar måned.
– Stemningsmæssigt vil det passe perfekt at optage filmen hernede. Den handler om vores holdning til at skulle herfra på en ikke-frivillig måde. Da jeg læste manuskriptet, rørte det mig. Det er uhyggeligt og handler om miljø, overbefolkning og for store offentlige udgifter, fortæller Michael Lunderskov, der formentlig føler det stik modsatte set-up i det fundne paradis i Falsled, som venner fra København også falder pladask for, når de har været på besøg.
– Jeg tror simpelthen ikke, at københavnerne har opdaget Sydfyn, for så ville der være betydelig flere af dem her. Mange af vores venner fra København overvejer at købe hus hernede, efter at de har besøgt os. Dorthes søn bytter måske Copenhagen Business School ud og vælge i stedet SDU i Odense, og selv mine svigerforældre er flyttet til Faaborg og er blevet nogle helt andre mennesker, gladere.
Idéerne og begejstringen over Falsled og omegn står i kø hos Michael Lunderskov, der tænker på at begynde et fælles mosteri i en gammel lade i landsbyen, et Calvados-udskænkningssted forhåbentlig i samarbejde med den berømte Falsled Kro, hvis de vil være med, ølproduktion, og så er han pludselig begyndt at elske kartofler, de lokale naturligvis, fordi de smager af noget. Snakken om Faaborg og omegn som Udkantsdanmark har han til gengæld ikke noget tilovers for.
– Udkantskommune, det er noget, man selv gør det til. Jo mere, man taler om det, jo mere bliver det sådan. Jeg siger, nu holder I kæft. Hold op med det der. Man skal tænke stort. Her tænker man småt, og det er synd. For alle mulighederne ligger lige foran os.
