Se billederne – Gallapremiere på TV2-julekalender i Helios

1. december sender TV 2 første afsnit af den helt nye julekalender Tinkas Juleeventyr.

Lørdag formiddag holdt FilmFyn gallapremiere i Helios Teatret, hvor de første tre afsnit af serien løb over lærredet, og hvor julekalenderens to børne-hovedroller, Josephine og Albert var til stede sammen med Producent Tomas Hostrup-Larsen fra COSMO Film.

- Annonce -

Tinkas juleeventyr er blandt andet optaget på en række fynske lokationer i Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner.

I den nye familiejulekalender følger vi nissepigen Tinka. Sammen med de andre nisser skal hun 1. december op til nissekongen og have overrakt nisseamuletten. Den markerer, at hun nu er en rigtig nisse.

Noget går dog galt, og så går den vilde nissejagt, hvor Tinka kommer over i menneskeverdenen og møder ballademageren Lasse. Sammen skal de løse gåden om nissernes tabte magi og finde svaret på, hvorfor mennesker og nisser ikke har set hinanden de sidste 100 år.

Foto: TV2
På rollelisten finder man masser af stærke navne, bl.a. Ellen Hillingsø, Birthe Neumann, Anette Støvelbæk, Neel Rønholt, Christian Tafdrup, Mia Lyhne, Lars Knutzon og Paw Henriksen. Rollerne som Tinka og Lasse spilles af henholdsvis Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson.
Se Jørn Ungstrups billede fra gallapremieren i Helios.