Mød Tom Hald – en heldig mand

- Annonce -

For 13 år siden stoppede Tom Hald som fastansat maskinmester i rederibranchen. Med sig havde han en plan om at begynde selv. Resultatet blev rederiet Blue Star Line A/S på Faaborg Havn, der i dag tæller otte offshore skibe og 150 ansatte. Mød manden der stadig er vild med at besøge nye skibe, er træt af klager, og som nyder at komme tidligt hjem til kæresten Charlotte Hansen og deres totalrenoverede hus i Svanninge Bakker på 847 m2.

Baronessens Minde” står der ved indgangen til den store rødstensvilla, der mest af alt minder om en mindre herregård med tårn, så mange vinduer at jeg opgiver at tælle, og en havestue der snildt kunne rumme en treværelses lejlighed. En slags engelsk landvilla fra 1921, der blandt andet har huset et rekonvalescenthjem for sygeplejersker, et bed & breakfast men som i dag byder indenfor til tykke, specialdesignede gulvtæpper i næsten alle rum, hall med lysekrone, et kunstfærdigt snedkereret bibliotek og bar, en gæstefløj og ikke mindst imponerende mange kvadratmeter. I knap et år har boligen været ramme om 58-årige Tom Hald og kæresten Charlotte Hansens private liv. Inden de gjorde det særlige hus på Odensevej til deres havde håndværkere været i gang, i godt et år, med at vælte et utal af mure, for at gøre mange små, mørke rum til intent mindre end en storslået oplevelse. Indretningen er Charlotte Hansens værk og alle ting og møbler er en blanding af nyt og gammelt, nøje udvalgt og fundet i både genbrugsbutikker og på auktionshjemmesider.

I det sorte og hvide køkken, med væghængt biopejs, bydes på maskine-brygget cafe latte og en uhøjtidelig stemning. Min nysgerrighed går først og fremmest på, hvordan det lykkedes Tom Hald at gå fra et lillebitte kontor, på størrelse med hans nuværende køkkenbord, med kun sig selv og et enkelt skib til i dag, 13 år senere, at have syv skibe mere i porteføljen, 150 ansatte, store millionoverskud og et kæmpe reservedelslager og kontor i en 8500 m2 bygning i Faaborgs erhvervskvarter.

- Annonce -

– Jeg har været heldig, at finde det rigtige arbejde og de rigtige skibe. Og været heldig med at få dem chartret ud. Da jeg købte det første skib var dansk fiskeri i bund, og der lå mange store fiskeskibe som ikke blev brugt mere. Så jeg købte en tidligere fisketrawler fra Færøerne som blev til Blue Castor. Det var meningen, at den skulle sættes ind til at hjælpe staten med en eventuel olieforurening. Det blev så aldrig til noget, fordi de troede at jeg var ude på at overtage statens opgave med at rense olie, fordi jeg kunne gøre det billigere. Selvom det ikke var min hensigt, fik jeg ikke opgaven. Kort tid efter fik jeg kontakt til det fransk-engelske kabelselskab Alcatel, og fik et års charter til skibet med at lave forberedelse til kabellægning i Middelhavet og Persergolfen. Med den opgave tjente jeg penge nok til at købe et skib mere, og derfra er det bare gået fremad og skibene er blevet større og større, fortæller Tom Hald der også stikker fremtidsretningen ud, i en tid hvor oliekrisen stadig hærger og betyder, at Blue Star Lines primære opgave med at servicere og sejle forsyninger ud til boreplatforme fylder mindre. I stedet har opgaver for vindmølleparker fået vind i sejlene. Desuden har virksomhedens bestyrelse lagt en strategiplan der byder på nye projekter.

– Vi er ved at få bygget noget nyt udstyr ved stål– og jernvirksomheden Kami i Faaborg, der skal kunne pløje kabler dybere ned og fjerne sten på havbunden. For opgaven for Alcatel har vi stadigvæk. Vi har også ansat en salesmanager, som skal være med til at udvikle de nye projekter. Vi kommer til at satse meget mere på geotekniske projekter, for så er vi ikke så sårbare.

Alt på lager

For tre år siden købte Blue Star Line A/S malervirksomheden Flüggers store lager i Faaborg, som i dag er indrettet med alle tænkelige reservedele til de store skibe.

– Alt hvad skibene bruger af reservedele og helt ned til køkkenruller, kaffe og møtrikker, har vi i vores lagerbygning. For så er vi sikre på at have det liggende når skibene har brug for det. I dag er der jo ingen der producerer reservedele til lager, kun til ordre. Det vil sige, at hvis du mangler en reservedel til en hovedmotor, for at den kan køre, så går der otte uger fra du har bestilt den, til du får den. Så længe kan vi jo ikke have et skib liggende stille.

Ordene falder hurtigt. Ikke længe efter bliver vi afbrudt af Tom Halds mobiltelefon. Det viser sig, at være havnefogeden fra Faaborg Havn, der ringer for at meddele en klage over støj fra en af Blue Star Lines skibe.

Træt af klager

– Jeg har lige fået en klage over, at en af mine skibe ryger for meget, da det startede op. Og der har været mange klager igennem tiden. Vi overholder de restriktioner som vi skal. Men nogle glemmer, at når man bor på en havn, som også er en erhvervshavn, så vil der være larm. Det er jo et aktiv for Faaborg, at virksomheden er her, for vi benytter mange lokale leverandører. De er glade for, når der kommer et skib ind og kan sende 10 mand herned og arbejde. Jeg skal ikke have særregler. Det eneste jeg beder om, er at være i fred.

Håber du på at virksomheden bliver i Faaborg?

– I dag da jeg fik den opringning, var jeg tæt på, at gå ind til tastaturet og skrive en pressemeddelelse om, at Blue Star Line A/S regner med at fjerne sine aktiviteter fra Faaborg. Kommunen har lovet fra starten af, at her måtte vi være. Det irriterer mig virkelig.

Tom Hald beklager roligt, hvis han lyder som en sur og bitter mand. Og vi kommer hurtigt videre til hvordan fascinationen for skibe og drømmen om at kunne håndtere store motorer begyndte.

Dreng i Munkebo

Som dreng voksede Tom Hald op i Munkebo, byen der voksede i takt med at Lindøværftet blev til. Hans far, som var et forbillede for lille Tom, tog tit sønnen med på værftet, så han med en alt for stor sikkerhedshjelm på, kunne dreje nakken af led over de kæmpemæssige fartøjer.

– Engang startede de en motor op i tre etager. Så fik jeg stukket vat i ørerne. Der tænkte jeg, at det skal jeg bare have lov til selv at gøre en dag. At blive maskinmester lå derfor lige til højrebenet. Hele vejen igennem min skoletid glemte jeg aldrig den drøm.

Fascinationen af skibe sidder stadig fast i Tom Hald, og stopper nok aldrig.

– Jeg har ikke fortand på ret meget andet end skibe. Jeg er vild med skibe, og er stadig fascineret af at komme ombord på et skib, som jeg aldrig har set før. Se motoren og broen. Jeg er vild med teknikken, og er nok det, som man kalder en teknik-freak.

Havet ruller vist i blodet på Tom Hald, sammen med kærligheden til Charlotte. Begge har de en plan om at blive boende i Baronessens Minde til evig tid. Men kommer en rederiejer ikke til at savne udsigten til havet fra sin egen bolig?

– Nej, jeg har set vand nok. Jeg vil meget hellere kigge på det grønne end ud over vandet. De høje træer og dyrelivet, der er her omkring, giver mig ro.

- Annonce -