Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

Frimurerlogen

Med sabler i kjole og hvidt

I den tidligere synagoge på Klostergade mødes frimurerbrødre hver tirsdag i vinterhalvåret til logeaften, altid iklædt kjole og hvidt. En logeaften byder på ritualer, håndtegn, symboler – og god mad. Den tidligere så lukkede orden har åbnet sig lidt op; vi er ikke en hemmelig orden, men en orden med hemmeligheder,’ fortæller logebrødrene.

 

Siden oplysningstiden er mænd mødtes verden over i dybeste hemmelighed. Dengang fungerede frimureriet som rammen om et fællesskab, hvor 1700-tallets tanker og idéer om samfundet kunne afprøves i tryghed blandt kammerater. Det postmoderne samfund har placeret frimureriets hemmelighedskræmmeri i pressens søgelys, og det er nu muligt at besøge logerne og få et indblik i det fascinerende broderskab.

I Klostergade tager faaborg-logens tre højst rangerende medlemmer imod. Henrik Wilhøft, ordførende broder og broder af 10. grad. Søren Snedker, 1. deputeret broder og broder af 9. grad. Kurt Jensen, 2. deputeret broder og broder af 10. grad.

Det store lokale er dunkelt. På væggene hænger billeder af tidligere ordførende brødre, samt en mindevæg med afdøde brødre. Dørene til logesalen er lukkede. Der er dækket op til en logeaften med grad, som offentligheden fortsat ikke har adgang til. Ved trappen til førstesalen står en holder fyldt med sabler, og bag garderoben på førstesalen er der opbevaringsrum til alle ordenens ceremoni-aggregater. Til hver grad er der nemlig en helt særlig opdækning og udsmykning af logesalen.

VI ER IKKE EN HEMMELIG ORDEN – MEN EN ORDEN MED HEMMELIGHEDER

Sammenhold

Men egentligt er brødrene ikke så interesserede i at forklare det sindrige system, som deres autokratiske orden er bygget op omkring. Det vigtige for dem er at være tavse på de rigtige tidspunkter og i stedet få fortalt, hvad det betyder på det personlige plan at være med i en loge. At være frimurer helt ind i sjælen.

Da Kurt Jensen som ung blev tilbudt at blive optaget i frimurerordenen, takkede han nej. Men da han i 2000 flyttede tilbage til Danmark efter et ophold i Norge, takkede han ja.

– Jeg kendte på det tidspunkt en frimurer, som var et menneske jeg respekterede meget. Og det har absolut levet op til mine forventninger – og mere til. Lige da jeg blev optaget, tænkte jeg, ’hvad har jeg dog rodet mig ud i’, og jeg troede, at jeg nok skulle stå i et hjørne for mig selv, fordi jeg var den nyeste. Men nej, alle bød velkommen og tog godt imod mig. Og nu går jeg altid hjem fra møderne veltilpas, forklarer Kurt Jensen.

Det gør noget ved et menneske at være frimurer. Det fire dyder, som brødrene forventes at leve efter er: mådehold, tavshed, forsigtighed og barmhjertighed. I broderskabet kan man betro sig til en broder i absolut fortrolighed, og de arbejder konstant på at hæve egen livskvalitet. Bl.a. ved at træffe beslutninger i balance, hvor både fornuften og samvittigheden får en stemme. Søren Snedker har været frimurer i 14 år, og mærker dagligt de vigtige indre værdier.

– Jeg er et levende eksempel, på hvordan jeg var før og efter. Jeg har forandret mig i min væremåde. Fx omkring kunder, her er jeg blevet god til at bide mig i læben, inden jeg buser ud med noget, hvor de før fik hele turen. I dag er jeg mere tilbageholdende, og jeg tænker over, at jeg skal være klar til at få det, som jeg kaster, tilbage. Jeg er blevet bedre til at være tavs på de rigtige tidspunkter.

Henrik Wilhøft, der har været frimurer siden 1992, kommer med sit bud på, hvordan omgivelserne oplever en positiv afsmitning af brødrenes tilgang til livet.

– Det er nok både bevidst og ubevidst, men det er godt nok et svært spørgsmål. Men det skal jo gerne smitte af på mine omgivelser, at jeg arbejder målrettet på at blive et bedre menneske, ellers er det jo ikke lykkedes. Frimurerne er en fantastisk orden og et fantastisk system, hvor vi alle kan lære og udvikle os i broderlig nærhed, samvær og varme. 

Uoplyst for den uindviede 

Logen i Faaborg opstod i 1863 og bærer navnet Sankt Johannes Instruktionslogen Under Klokketaarnet. Med sine 155 år er den Danmarks ældste instruktionsloge. En instruktionsloge betyder, at embedsværket i logen ikke er stort nok til at varetage fx optagelsesritualer og forfremmelsesritualer. Det sker i afdelingen i Odense. I Faaborg arrangerer logen med de 76 medlemmer derimod foredrag. Her fortæller logebrødre fx om egne oplevelser fra deres optagelse, eller om hvorfor brødrene bærer hvide handsker under deres ceremonier – og foredraget er altid målrettet en bestemt grad. Henrik Wilhøft forklarer:

– Vi har så sindrigt et system, at der altid kommer nyt frem. Du tror, du ved det meste, men for hver grad, du opnår, forstår du sidste grad bedre. Der er altid gåder og rebusser, der skal løses, og foredragene drager altid paralleller til virkeligheden og indeholder symbolik, som man ikke tidligere har forstået.

Kurt Jensen supplerer med en skælmsk bemærkning, om at man skam kunne tage en doktorgrad i ordenens system, hvis man ville.

Faaborg-brødrene ser med ambivalens på den nye åbenhed, da de ser hemmelighedskræmmeriet som noget, der fremmer tilgangen af medlemmer. Henrik Wilhøft uddyber:

– Der er stadig noget, der er hemmeligt, og det SKAL være hemmeligt. Man skal stadig kunne blive overrasket. Vores optagelsesceremoni og forfremmelser er meget hemmelige. Det skal være et chok for den enkelte. Hvad der sker under de ceremonier er fortsat fortroligt – og gudskelov for det!

Symbolerne bliver kun langsomt afsløret for den enkelte broder, mens han stiger i graderne. Fx lyset, de anvender, og en meget bestemt måde at tænde det på. Mørke kan betyde mange ting, fortæller de hemmelighedsfuldt.

I dag kan brødrene frit dele deres loge-oplevelser med deres hustruer. Disse får nemlig tildelt samme grad som deres mænd, og et par gange årligt inviteres kvinderne med til arrangementer. Frimurerordenen har ingen afdeling for kvinder og heller ingen planer om at oprette en, selvom faaborg-brødrene garanterer, at der intet foregår under deres ceremonier, som en kvinde ikke ville kunne gennemstå.

Blandt logens fire dyder nævnes mådehold. Et sidste spørgsmål presser sig på: Betyder dyden mådehold, at brødrene har nogle kedelige julefrokoster?

– Hvad tror du? svarer Kurt Jensen, men han smækker et snapseglas af dimensioner i bordet, og fortsætter muntert: vedholdenhed er jo også en slags dyd.

Fakta:

Faaborg-logen har 76 medlemmer i alderen 23 til 93 år

11 grader (kun de 33 øverste embedsmænd opnår 11. grad)

Krav til optagelse: mand, 21 år, kristent døbt, ren straffeattest, godt omdømme

 

- Annonce -