Mikkel Glasdam glemmer med garanti ikke den den 18. april 2020.
Lørdag morgen vågnede han nemlig til noget af et “hårde hvidevarer mareridt” i sin forehave på Rørdrumvej i Faaborg.

Der var dog ikke tale om decideret chikane. I hvert fald ikke i den hårde ende af skalaen. Mikkel fyldte nemlig 30 år denne lørdag, og fem af hans venner mente, at det var på sin plads at markere, at Mikkel endnu ikke har været på knæ foran kæresten Mia for at bede om hendes hånd.

– Jeg blev vækket klokken meget tidligt, og da jeg slog døren, op stod gutterne udenfor iført beskyttelsesdragter og hvide masker. Med sig havde de en kirkegård af hårde hvidevarer, fortæller Mikkel Glasdam, mens et par nysgerrige cyklister med smil passerer, og konstaterer at de er glade for, at møgbunken ikke står hjemme i deres have.

– Ja, det havde nok været nemmere at have friet i tide, mumler fødselaren.

Den store fest der skulle have fundet sted i dag, er udsat på grund af corona-situationen, så der bliver god tid til at nyde gaven.

Årsagen til at netop køleskabe, frysere, og vaskemaskiner tårner sig op hos Glasdam i dag, er han arbejder som servicechef hos L’easy i afdelingen med…ja, hårde hvidevarer.

Mikkels venner iført behørige værnemidler