Hurtige biler og gaderæs – Rallyfinale køres i Faaborg

Foto: KDAK
- Annonce -

Hvis du er til race og hurtige biler, så kan du godt sætte et stort kryds i kalenderen den 1. oktober.

Her afvikler Kongelig Dansk Automobil Klub nemlig årets finale i det jysk/fynske mesterskab i klubrally i Faaborg under titlen – Rally Faaborg.

Løbet har start, pause og mål hos Volkswagen Service Faaborg.
En række af landets dygtige rallykørere deltagere i dette mesterskabsløb og vil gøre alt for at køre nogle gode hastighedsprøver.

- Annonce -

Der skal køre fem hastighedsprøver i og omkring Faaborg, som alle køres to gange hver. Og for publikum vil der bl.a. være en prøve i industrikvarteret i Faaborg, hvor der vil være mulighed for at se løbet meget tæt på. De øvrige hastighedsprøver køres ved Haastrup, Faldsled, Pejrup og Horne.

Det er muligt, at se de mange deltagende biler allerede fra kl. 9.00 om morgenen, hvor der er teknisk kontrol hos Volkswagen Service Faaborg og samme sted vil der også være start fra kl. 10.00.

- Annonce -