Af Henrik Poulsen, Foto: Jørn Ungstrup
Keld Moseholm fyldte 80 sidste år.
Det blev fortjent markeret med flotte udstillinger på Faaborg Museum og Silkeborg Bad.
Et tilbageblik på et imponerende livsværk fra en af de største nulevende billedhuggere vi har herhjemme.
– Jeg må indrømme at jeg blev helt svimmel, da jeg så alt det jeg har lavet igennem årene.
Det er sørme blevet til meget siden 1961, når man sådan skal samle det hele, fortæller Moseholm, der stadig er aktiv og jævnligt føjer nye værker til samlingen.
Kunstneren har siden 2001 boet i Bjerne Gamle Skole med udsigt over ø-havet.
Den udsigt han faldt for i slutningen af 1990’erne.
– Min kone og jeg havde været i sommerhus i Horne Sommerland og kom forbi den gamle skole, der var i sørgelig forfatning. Jeg må indrømme at jeg synes bedre om det end Bente. Hun påstod at jeg ligefrem var forelsket i stedet. Det ved jeg nu ikke helt, men vi købte i hvert fald ejendommen og brugte de næste 2-3 år på at sætte den i stand. Det var jo egentlig også på tide med den flytning. Jeg plejer at sige at jeg først flyttede hjemmefra da jeg var 65, indtil da havde vi nemlig boet i et hus, vi byggede på mine forældres jord, griner Keld Moseholm.
Når det gælder kunsten er hustruen også Moseholms tætteste sparringspartner.
– Jeg prøver nye metoder og idéer af på hende og hun er ikke bleg for at kritisere, hun kan ikke lade være at sige sin mening. Nogle gange bliver jeg irriteret, men det hænder da også at jeg lytter, forsikrer Moseholm med et lunt smil.
Billedhuggeren er nok mest kendt for sine små tykke mænd, der ofte på komisk vis kæmper med nogle af livets svære udfordringer. – Jeg håber at folk kan se sig selv i de skulpturer, vi er der jo alle sammen – det er menneskelivet på godt og ondt.
Men jeg holder altid med de svage. Jeg bryder mig ikke om at magten ikke bliver udøvet på en god måde. I dag er det måske ikke alle der fortjener den magt de har, lyder det kontant.
Lige nu er han ved at forberede det næste værk, der skal sendes om på den anden side af kloden.
For 12. gang skal Keld Moseholm nemlig udstille i Sydney til “Sculpture by the sea”. Langt de fleste gange er det endt med at værkerne han sender afsted bliver solgt og således tager permanent ophold Down Under. Også i Holland, Schweiz, Norge og Sverige står der kunstværker skabt af Moseholm. Hvor mange danske byer der har en Moseholm stående kan vi ikke tælle på de hænder vi sammen har til rådighed.
Den seneste runde fødselsdag har sat nye tanker i gang.
– At blive 80 har været et vendepunkt for mig. Jeg tænkere da oftere på, hvad der skal blive af det hele, når jeg ikke er her mere. Hvem skal have besværet med alt det? Nogle gange kan jeg ligefrem få dårlig samvittighed, når jeg skaber noget nyt. Måske er det ubetænksomt af mig at blive ved, men jeg kan jo ikke lade være. Så jeg er altså nødt til at holde mig i live, det kan du jo nok se, forklarer Moseholm mens blikket søger ud af vinduet og lander på nogle af mange skulpturer i parken. Skulpturer der med garanti nok skal være nogen der vil have “besværet” med, når deres skaber har forladt Bjerne for sidste gang.
