Tekst og foto: Henrik Poulsen

Faaborgs nye torv er bilfrit.

Eller det burde det i hvert fald være.

Virkeligheden er dog bare en helt anden, og flere har på de sociale medier dokumenteret, hvordan Torvet nærmest har været omdannet til en central parkeringsplads.

Parkeringsvagt Helmuth Jensen har i lange perioder taget ophold på bænken ved indkørslen til Torvet, hvilket har holdt bilisterne ude af den nyanlagte plads, men ak, kun lige indtil Helmuth havde fyraften…så var den gal igen.

I dag har Svend Erik fra Faaborg-Midtfyn Kommunes Park-, Vej- og Naturafdeling så gjort det tydeligt for enhver, at der ikke må køres på Torvet med mindre, at man har en gyldig køretilladelse.

Ud over det nye skilt ved Torvets start, så bliver der sat flere skilte op i området, der skulle understøtte budskabet, fortæller han overfor Det Rigtige Faaborg.