Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen / Privat

Midt i Faaborg har en skulptur gennem generationer fået både borgere og besøgende til at standse op. Nogle har smilet, andre har undret sig, og mange har stillet det samme spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi ser? Ymerbrønden er i dag en af Faaborgs mest ikoniske seværdigheder. I mere end hundrede år har den været centrum for både debat, forandringer og fascination og netop nu er den igen aktuel. Torvet er i øjeblikket ved at blive renoveret, og mens arbejdet står på, er brønden flyttet i et sikkert depot, indtil den i foråret igen skal finde sin plads i byens rum.

UNGSTRUP

 

En af dem, der kender historien indgående, er Flemming Brandrup. Han er født og opvokset i Faaborg, tidligere overlæge på Odense Universitetshospital og forfatter til bogen “Fejden om Ymerbrønden” fra 2010. Som barn legede han på torvet, hvor brønden stod, og gennem livet har han fulgt de mange fortællinger, diskussioner og forandringer, der knytter sig til den. Ymerbrønden er nemlig langt mere end en skulptur. Den rummer en historie om kunst, byliv og stærke holdninger og om en gave til Faaborg, som stadig sætter spor mere end hundrede år senere.

EN GAVE TIL BYEN
Den 8. april var der middag for aktionærerne i Faaborg Margarinefabrik. Her op stod idéen om, at fabrikkens direktør, Mads Rasmussen, skulle give byen en gave i forbindelse med sit 25-års forretningsjubilæum senere samme år. Jubilæet knyttede sig til hans virke som direktør for Dansk Vin- og Konservesfabrik, som han grundlagde i 1888, og som dannede grundlaget for hans senere succes. Mads Rasmussen var i forvejen en markant skikkelse i Faaborgs kulturliv, og det var ham, der i 1910 stiftede Faaborg Museum i samarbejde med kunstnergruppen Fynboerne. Forslaget lød på at erstatte den gamle bypumpe på torvet med et kunstværk.

Allerede dagen efter blev billedhuggeren Kai Nielsen kontaktet og inviteret til Faaborg. Han drog straks mod Faaborg sammen med arkitekten Carl Petersen og mødtes med Mads Rasmussen. Bestillingen var både enkel og ambitiøs. Mads Rasmussen sagde, da han afgav bestillingen: “Gør hvad de vil. Her er Faaborg, og her er torvet, men sørg for at komme til at konkurrere med Europa”. Ordene satte retningen for det værk, der kort efter skulle blive til Ymerbrønden.

Kai Nielsen arbejdede hurtigt. På selve besøget i Faaborg fik han fat i en klump ler fra pottemager Peter Seidelin på torvet. I løbet af bare tre timer modellerede han en skitse til brønden. Motivet havde han allerede tænkt igennem på togturen til byen. Det skulle være inspireret af nordisk mytologi: jætten Ymer, der dier Audhumbla.

Skitsemodellen blev præsenteret for Mads Rasmussen og hans venner på hotellet i byen, og begejstringen var stor. Samme aften blev modellen endda båret ind på rådhuset under et byrådsmøde. Byrådet tog imod gaven med tak og gav grønt lys til projektet. Kai Nielsen kunne nu rejse tilbage til København og gå i gang med arbejdet.

SEKS UGER TIL ET KUNSTVÆRK
Arbejdet med skulpturen gik overraskende hurtigt. I sin kvistlejlighed på Østerbrogade i København modellerede Kai Nielsen først brønden i halv størrelse. Derefter blev den hugget ud i en stor blok sandsten fra Sachsen. Fire stenhuggere arbejdede intenst med projektet, og hele processen tog kun omkring seks uger.

Det færdige værk blev transporteret til Faaborg med tog den 20. juni 1913. Derfra blev det kørt gennem byen på en blokvogn og op på torvet, hvor det blev dækket til indtil afsløringen.

FEST OG DEBAT
Afsløringen fandt sted den 24. juni 1913. Selv om vejret ikke viste sig fra sin bedste side, blev dagen en stor begivenhed for byen.

– Der var småregn den dag, men alligevel var der utroligt mange mennesker. Byens fremtrædende borgere stod tættest på kunstværket, side om side med tilrejsende museumsfolk, kunstnere og kulturpersonligheder. Det var en stor festdag for alle byens borgere, fortæller Flemming Brandrup.

Samme aften blev der holdt festmiddag for 140 særligt indbudte gæster på Rasmussens Hotel, og begivenheden blev endda filmet af byens biografdirektør, men festlighederne var kun begyndelsen. Kort efter afsløringen begyndte diskussionerne. Motivet på brønden vakte stærke følelser hos nogle borgere. I de følgende måneder strømmede læserbreve ind til byens to aviser. I alt blev der skrevet 56 indlæg for og imod brønden. For nogle var brønden et imponerende kunstværk og et tegn på en moderne og fremsynet by. For andre var motivet simpelthen for dristigt til at stå midt på torvet. Ymerbrønden var allerede blevet et samtaleemne i hele byen.

EN BY I FORANDRING
I de følgende årtier ændrede Faaborg sig, og det gjorde forholdene omkring brønden også. Efter Anden Verdenskrig begyndte bilerne at fylde mere i bybilledet, og torvet blev i stigende grad præget af trafik.

– Torvet havde jo forandret sig meget siden 1913, hvor statuen blev opført og frem til 50’erne, hvor bilerne fyldte mere, forklarer Flemming Brandrup.

Da en stor sparekassebygning, der i 1913 strakte sig ud på torvet, blev revet ned i 1941, stod skulpturen mere åbent, ubeskyttet og ensomt. Man ønskede derfor at give den et mere intimt og beskyttet rum, og det blev besluttet, at Kaare Klint skulle designe et lille torv med genbrug af den originale sokkel til Ymerbrønden. I 1953 blev brønden derfor flyttet til Lille Torv, hvor den fik en ny placering i et mindre og mere afskærmet byrum. For mange borgere var det en god løsning, samtidig gav det mere plads til trafikken på det store torv.

DA ORIGINALEN MÅTTE REDDES
Den oprindelige ymerbrønd var hugget i sandsten. Med årene begyndte vind og vejr dog at sætte sine spor på skulpturen. Derfor blev der i 1951 lavet en gipsafstøbning af figuren.

– Jeg kan tydeligt huske, at jeg så skuret omkring Ymerbrønden, da de lavede gipsafstøbningen, og jeg fandt det meget spændende, fortæller Flemming Brandrup.

I 1964 blev en bronzestøbning sat op på det lille torv i stedet for sandstensfiguren, mens originalen midlertidigt blev placeret i et kommunalt depot. Først i 1985 kom den frem igen. Her blev den placeret på Faaborg Museum, hvor den stadig kan ses i dag.

TILBAGE TIL UDGANGSPUNKTET
I begyndelsen af 1990’erne begyndte man igen at se på torvets udseende. Asfalten blev fjernet, og brostenene kom tilbage i byrummet. Målet var at gøre området mere indbydende og skabe et bedre bymiljø. Samtidig begyndte diskussionen igen: burde Ymerbrønden vende tilbage til sin oprindelige placering? På det tidspunkt var Flemming Brandrup formand for Foreningen By og Land Faaborg og Omegn.

– Jeg mente, at Ymerbrønden stod et godt sted, fordi den havde det her intime rum, siger Flemming Brandrup. Debatten fortsatte gennem årene, og nu er beslutningen taget. I forbindelse med den store omlægning af torvet i Faaborg bliver Ymerbrønden i disse år flyttet tilbage til den placering, hvor den stod i 1913.

Under arbejdet er bronzeskulpturen midlertidigt blevet taget ned og opbevaret i depot.

Når den igen kommer frem, vil torvet se anderledes ud end tidligere. Planen er at skabe et mere sammenhængende byrum, hvor det store og det lille torv bindes sammen.

– Jeg synes, at de nye planer virker rigtig fine. Det er et godt og gennemarbejdet projekt. Der er jo kommet ønske om mere udeservering og om at “sy” det lille torv sammen med det store, siger Flemming Brandrup.

I det nye byrum vil et cirkulært byrumsmøbel i rød granit og to træer skabe rammer omkring brønden. Det er ifølge Flemming med til at skabe et rum omkring brønden.

ET SYMBOL FOR BYEN
I mere end hundrede år har Ymerbrønden været en del af Faaborgs identitet. Turister stopper op for at kigge nærmere. Børn spørger deres forældre, hvad figuren forestiller, og mange lokale har deres egne minder knyttet til stedet. Flemming Brandrup har selv fulgt brønden gennem hele livet, lige fra barndommens lege på torvet til arbejdet med at skrive dens historie. Men hvorfor er den egentlig stadig vigtig i dag?

– Ymerbrønden er vigtig for Faaborg og Faaborgs historie. Den er ikonisk, og gør indtryk på mange. Den er et hovedværk i dansk billedhuggerkunst, som vi skal være stolte af – også selvom den på Torvet er en bronzekopi. Den fortæller stadig en interessant kulturhistorie om, hvordan en bypumpe blev erstattet af en skulptur af verdens skabelse fra den nordiske mytologi, der skabte debat, siger Flemming Brandrup.

Ymerbrønden er stadig en særlig del af Faaborg. Den er ikke blot en skulptur. Den er et stykke levende byhistorie og en fortælling om kunst, debat og en by, der gennem mere end hundrede år har haft mod til at lade et markant kunstværk fylde midt på torvet.