Tekst og foto: Henrik Poulsen
FC Faaborg inviterer hele byen til en dag i sportens og fællesskabets tegn, når klubben søndag den 14. september åbner stadion for en stor familiedag.
Arrangementet finder sted fra kl. 12 til 16 og byder på både fodboldkampe, aktiviteter for børn og familiehygge.
På banen spiller først klubbens U13-piger, der går i aktion kl. 12.30. Senere, kl. 14.00, er det 1. herreseniorhold, der løber på græsset.
Der bliver også mulighed for at prøve kræfter med oppustelige fodboldbaner, dyste i skudkonkurrence, spille fodtennis eller få ansigtsmaling.
Derudover lokker klubben med gratis slush ice, popcorn, frugt og juice til børnene, mens der til alle øvrige gæster sælges pølser, brød og drikkevarer.
FC Faaborg håber på en dag, hvor alle der har lyst, vil kigge forbi til en hyggelig dag på stadion.










