- Annonce -

Kom lidt tættere på nogle af kunstnerne fra DRs anmelderroste programserie ”Kunstnerkolonien”, når Faaborg Museum søndag den 11. september inviterer inden for til en spændende eftermiddag på udstillingens sidste åbningsdag.

Her kan du møde udstillingens kurator Michael Thouber i dialog med museumsdirektør Anne Højer Petersen, og billedkunstner Bjørn Magnussen i en artist talk i særudstillingen. Du kan desuden opleve en live performance af og med Lilibeth Cuenca Rasmussen og blive klogere på hendes kunst i en efterfølgende talk.

Program:

- Annonce -
Kl. 14 – 14.45: Udstillingens kurator, direktør Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg og museumsdirektør Anne Højer Petersen i dialog om at organisere en særudstilling med kunstværker, man ikke kender i ukendte lokaler – og på ultrakort tid.

Sted: Store malerisal

Kl. 14.45 – 15.30: Pause
Museumsbutikken sælger kaffe og kage.

Kl. 15.30 – 16: Artist talk ved billedkunstner Bjørn Magnussen
Sted: I særudstillingen på 1. sal (Konservesgården)

Kl. 16.15 – 16.30: ”Audhumbla”. Live performance af og med Lilibeth Cuenca Rasmussen
Mødested: Store malerisal

Kl. 16.45 — 17.15: Artist talk ved Lilibeth Cuenca Rasmussen
Sted: Store malerisal

Kl. 17.30: Museet lukker
Det er gratis at deltage i arrangementerne, når entréen er betalt.

Ret til ændringer forbeholdes.

Bemærk venligst, at der er et begrænset antal stå- og siddepladser efter ”først til mølle”-princippet.