Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Hvis du googler ‘Den Gamle Gaard Faaborg’, vil du se en rød bjælke med teksten lukket permanent. Men det er ikke hele sandheden, for selvom det historiske hjemstavnsmuseum er lukket for museumsdrift under Øhavsmuseet, så har bestyrelsen og medlemmerne af Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening andre planer. Den historiske bygning skal summe af atmosfære og liv, men der er flere ting, der skal gå op i en større enhed, hvis det skal lykkes.
Gennem sommeren 2021 kunne faaborgenserne følge debatten og den hårde retorik, der rasede på de sociale medier. Den Gamle Gaard skulle lukke som museum, og pengene skulle i stedet gå til Kaleko Mølle.
Der blev oprettet støttegrupper for bevarelsen af Den Gamle Gaard, og i Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening blev der valgt en ny bestyrelse og vedtaget væsentlige vedtægtsændringer: museumsdriften i Den Gamle Gaard skal være i fokus for både bestyrelsens arbejde og for de mange frivillige, der skal drive stedet.
Netop nu arbejder museumsforeningen intenst på at kunne åbne deres hjertebarn for offentlig adgang til sommer, og Det Rigtige Faaborg mødte repræsentanter fra bestyrelsen for at høre mere om planerne for den 550m2 store bygningskompleks, der har vakt så stor opmærksomhed den seneste tid.
– Det er byens hus og alles museum, men hvis vi skal lykkes, skal der skæres ind til benet, forklarer bestyrelsesformand Ditlev Berner.
Museum siden 1930
De fleste bygninger på den brostensbelagte Holkegade har et samlet enhedspræg, idet de blev opført på samme tid – efter en række brande i Faaborg op gennem 1600 og 1700 havde brændt de oprindelige huse ned. Holkegade 1, der i dag huser Den Gamle Gaard, blev (gen-)opført i 1720.
– Fra ca. 1900 til 1930 var der slagterforretning i forhuset, og i baghuset – i Lyøstuerne – kunne øboerne overnatte, hvis vejret var dårligt, og de ikke kunne sejle hjem, forklarer Ditlev Berner.
Museumstanken opstod på baggrund af et initiativ fra en gruppe faaborgensere, der ønskede sig et by- og egnsmuseum, og de havde udset sig den nedrivningstruede købmandsgård fra 1700-tallet.
Gruppen skaffede penge til både køb af ejendommen og restaurering af det forsømte hus. Bygningerne blev restaureret ved hjælp af Nationalmuseets direktør og andre eksperter, og i 1932 blev museet indviet. Her kunne interesserede opleve fortællingen om, hvordan datidens driftige købmænd skabte velstand til byen gennem søfart og handel.
– Der var egentlig planer om at bygge stedet om til en busgarage, inden gruppen af indflydelsesrige borgere tog fat og skaffede penge. Men tankegangen omkring bevaring af vores kulturhistorie, der tog fart i den periode, reddede bygningerne, fortæller Ditlev Berner.
Den Gamle Gaard blev drevet af frivillige indtil 70’erne, og i 1982 – under ledelse af museumsdirektør Anders Rehde Nielsen – opnåede museet statsanerkendelse, hvilket bl.a. sikrede stedet økonomisk.
Et stort dilemma
Et besøg på Den Gamle Gaard vil vise, at stedet bærer præg af de mange år, der er gået siden seneste restaurering i 1930’erne. Men i den kulturhistoriske forening er de optimistiske omkring bygningsmassen.
– Bygningens forfatning i dag skal med nutidige øjne nok beskrives som ‘skævt og forfaldent’, men set med museumsøjne, så er det intakt. Eller i hvert fald i middelgod stand. Taget er stort set intakt og tæt, ligesom bindingsværket ikke er råddent, forklarer Ditlev Berner.
Netop den bygningsmæssige stand blev afgørende for Øhavsmuseets beslutning om at opgive driften af Den Gamle Gaard.
– Slots- og Kulturstyrelsen stiller krav om, at museumsgenstande med museal værdi skal opbevares under særlige forhold, der skal bl.a. være klima-anlæg , alarm, ventilation og varme, så fx malerier ikke risikerer at blive skadet ved temperatursvingninger, siger Ditlev Berner.
Det ville blive dyrt at leve op til de mange krav, men Øhavsmuseet lagde en langsigtet plan, som desværre blev forkastet af fredningsmyndighederne. Bygningerne på Holkegade 1 er nemlig fredet, så de tiltænkte moderniseringer blev mødt med et ‘nej’.
Dilemmaet kan dermed koges ned til, at museumsgenstande ikke må opbevares i en bygning i den stand, og den fredede bygning må ikke istandsættes i en grad, så den kan leve på til kravene.
-Det bliver endnu mere grotesk, når man tænker på, at de fleste genstande har været udstillet i snart 90 år under de nuværende forhold, siger Ditlev Berner.
En politisk beslutning skaber røre
Ud over Den Gamle Gaard, så varetog Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening også vedligeholdelsen af Kaleko Mølle indtil sidste sommer. Det er nemlig foreningen, der ejer bygningerne, mens Øhavsmusset blot lejer sig ind. Vedligeholdelsen af de to historiske bygninger sker med tilskud fra kommunen, og da Kaleko Mølle sidste år stod til at få skiftet stråtaget, søgte foreningen flere kommunale kroner.
Et budget viste, at det årlige beløb til vedligeholdelse skulle stige fra 200.000 til 800.000 kroner, hvis alle bygningerne skulle vedligeholdes. Derfor vedtog byrådspolitikerne i februar 2021, at der skulle prioriteres. Dette førte til en beslutning om, at Kaleko Mølle skulle bevares som museum, mens Den Gamle Gaard ikke skulle.
Nogle måneder senere, da beslutningens betydning stod overfor en effektuering, eksploderede sagen på de sociale medier og i de trykte medier. Faaborgenserne ville ikke af med Den Gamle Gaard, der nu umiddelbart stod til at lukke. Eller i hvert fald til at miste mange af deres museumsgenstande.
– Foreningen ejer heldigvis bygningen, og det er jo det vigtigste, for bygningen er jo en museumsgenstand i sig selv. En del af de genstande, der ikke har en verificerbar historie, får lov at blive som formidlingsgenstande, så bygningen bliver ikke helt tom, fortæller Ditlev Berner.
På generalforsamlingen i Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening i juni 2021 dukkede der ekstra mange borgere op efter den livlige debat. En ny bestyrelse blev valgt, og mange nye medlemmer meldte sig ind i foreningen.
Nu må man røre ved tingene
Selvom det ikke er ønske-scenariet, museumsforeningen står i for tiden, så er det alligevel ikke ubetinget skidt. Øhavsmuseet har efterhånden fjernet de fleste museale genstande, som nu skal opbevares i depoter, når de ikke udstilles, og tilbage står den historiske bygning samt enkelte møbler og genstande, som vurderes ikke at have museal værdi.
Når de tilbageværende genstande ikke er museale, er der ikke længere så mange restriktioner, og derfor kan bestyrelsen nu tænke i meget bredere baner, når de skal gentænke deres formidlingsrolle som bestyrere af Den Gamle Gaard.
– Man må ikke røre ved museumsgenstande, men når det er formidlingsgenstande, så må man godt. Nu kan gæsterne fx sætte sig på den gamle slagbænk, eller åbne den, eller lægge sig under halmdynen i alkoven og opleve, hvordan man sov i gamle dage, siger Ditlev Berner.
Der er mange tanker og idéer omkring den fremtidige historieformidling, faktisk så mange, at bestyrelsen har stillet krav til kommende idéer.
– Vi holder stormøde her 1. marts, og vi har fået så mange idéer, at de nu skal følges op af handling. Kommer man med en ny idé, så skal man også være med til at realisere den, for til en start er der kun os frivillige til at drive stedet, forklarer bestyrelsesmedlem Anne Kyhn.
De otte bestyrelsesmedlemmer skal udgøre forankringen i foreningen, og så skal de frivillige organiseres i arbejdsgrupper, som løfter forskellige opgaver og realiserer dem.
Har du lyst til at være frivillig i Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening, så kan du måske se dig selv i én af opgaverne: udstillinger, holde arealet pænt, rengøring, vedligeholdelse af bygningen, markedsføring, events/aktiviteter. Eller du kan dukke op til stormødet og høre mere om foreningen.
