- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Bierne er for alvor kommet på den klimaaktivistiske dagsorden. I denne artikel kan du læse om biavlernes fællesskab, hvad bierne betyder for vores flora, samt om, hvad du selv kan gøre for de bevingede bestøvere. Velkommen på biskole hos Faaborg og Omegns biavlere.

Hvad er det, du har på benene? Spørger en af de erfarne biavlere Nickolaj, der er ved at blive oplært. Det viser sig at være det, de vælger at kalde skåneærmer til benene, for sidste gang havde Nickolaj besøg af hele to sværmende gæster i sine bukseben, fortæller han. Blev du stukket, for de kan godt være lidt aggressive på det her stadie? Spørger de andre bekymret. Men heldigvis, svarer Nickolaj, så var det et fredeligt buksebensbesøg.

- Annonce -

Det søde fællesskab
Iklædt handsker og jakker med tætsiddende ærmer og et net, der trækkes ned foran ansigtet, nærmer biavlerne sig staderne i deres biskole. Der er gammeldags trugstader og mere moderne opstablingsstader, der er nemmere at håndtere og kan rumme flere bier. Foran staderne står en røgpuster og blæser røg ned over bierne.

– Så tror bierne, at det brænder, og så kravler de nedad under bærelisten og ned på tavlen. På den måde kan vi komme til at tilse tavlerne. Vi ser, om de laver nye droner, og om der er varroamider – for så skal det felt skæres væk, forklarer Peter Hansen.

– Der er larver, og det drypper med honning, det er altså dejligt at se, udbryder Petra Witt, der er en af de erfarne, der i dag giver sin viden videre.

På marken på Krogsbjergvej mødes biavlerne hver mandag og passer biskolen. De gamle introducerer de nye og lærer dem op, så de snart kan erhverve sig deres egne stader og tappe den søde, gyldne honning. Men det er ikke udelukkende udsigten til honning, der har lokket de to seneste medlemmer til.

Nickolaj Kronlund er med for femte gang, og som familie har det været en beslutning, der ligger i god tråd med deres valg om at leve klimabevidst.

– Vi kan godt lide honning, vi har en stor grund, og naboen har mange æbletræer, så det var oplagt. Min kone er også med i foreningen, og vi har planer om at købe to bistader og så købe en bifamilie af foreningen. Det virker som en lille arbejdsbyrde at holde bier, og vi lever i forvejen meget klimabevidst, hvor vi fx har droppet at klippe græsset og fået flere vilde blomster. Men det var noget grænseoverskridende at skulle tage tavlen op første gang, fortæller Nickolaj Kronlund.

Nu er det tid til, at den næste bifamilie skal tilses, og flokken af hætteklædte biavlere samles om staden.

Vi skal værne om naturen
Petra Witt står foran staden, og de nystartede medlemmer følger nøje hendes erfarne råd og vejledninger. – Er der nogle, der gerne vil? Ok, så gør jeg det. Vi skal have fat i stadekniven. Nøj, de er kommet langt frem, så må vi have dronningegitter på og nogle flere magasiner. Dronningegitteret sætter vi på, så dronningen ikke længere kan komme op og lægge æg. Så placerer vi et magasin ovenpå, hvor de andre går op og fylder cellerne op med honning, forklarer Petra Witt.

De går videre og næste stade åbnes og tilses. Her er der placeret sække ovenpå de lodretstående tavler for at holde på varmen og fugtigheden og dermed skabe det helt rigtige klima for bierne.

– Åh, det bliver spændende med den her. Det var her, vi satte en dronningecelle på sidst, og nu må vi se, om dronningen er der, eller om de har myrdet hende. De accepterer ikke altid en ny dronning, så bliver det til en droneflok, men se her, cellen er blevet lukket, og der er mange bier omkring hende. Hun er ikke fuldt udklækket, men hun bevæger sig, så der er håb, fortsætte Petra Witt.

En af de ivrige lyttere er Conny Wöbbe, der sammen med sin mand, Westy Nielsen, er nye inden for biavl. De har meldt sig ind, da de er meget optaget af insekternes trivsel.

– Vi kørte bil en dag, da jeg opdagede, at der slet ikke er samme mængde insekter på forruden, som der var engang. Vi mangler insekter. Så vi meldte os ind og vil avle selv for at fremme bestøvningen. Vi skal have et par stader, og vi har plantet haven til med gode ting. Der er god viden at hente her i klubben, de er gode til at give viden fra sig, da det er vigtigt at vide, hvad man gør. Heldigvis ligner det, at det griber om sig med biavl, fortæller Conny Wöbbe.

Mens de nye lærer om biavl fra bunden, så kigger nogle af de erfarne på fra afstand.

De vigtige bier
En af de erfarne er Kim Møller, der har haft bier i tre år. Kim nyder det fællesskab, som foreningens medlemmer har, der bl.a. indebærer et fast kaffe-/kageritual, når biskolen er tilset. Men derudover, så kan bierne give ham en helt særlig ro.

– Jeg har været i lære hos Knud Erik og er tredjeårslærling. Det er en titel, jeg vil bibeholde. Jeg bruger det at have bier som en slags afstresning. Jeg sætter mig og kigger på dem, når de kommer tilbage. Har de fx været i mælkebøtterne, så er de særdeles flotte med deres buksedragt af pollen, fortæller Kim Møller.

Honning og hygge synes dog at være en biting, i forhold til den rolle, bierne spiller for hele vores fauna, forklarer Thorvald Mathiesen, der er formand for Faaborg og Omegns Biavlerforeningen.

– Vi står for at passe på de lokale bier. Vi interesserer os for alt, der er godt for honningbierne, og heldigvis er alt, der er godt for honningbierne også godt for de øvrige bier. Bierne står for den lokale frugtavl, hvor ca. 70% har behov for biernes bestøvning. Så mens honningproduktionen i Danmark udgør millioner, så er værdien af biernes bestøvning milliarder værd, forklarer formanden.

I Faaborg og Omegns biavlerforening er der plads til mange flere biavlere, og skulle du have lyst til at værne om naturen og tilmed producere din egen honning, så kan du kontakte formanden.

TAL OG FAKTA OM BIAVL

Honningbier
Værdien af honningbiernes bestøvning af afgrøder bidrager årligt med 1 milliard kr. til landbrugets og frugtavlens indtjening.

Værdien af biernes bestøvning af landbrugsafgrøder er 30-50 gange større end værdien af honning. Det anslås, at der er omkring 100.000 bifamilier i Danmark.

Honning
Den danske honningproduktion dækker halvdelen af det danske forbrug af honning.

Der kan høstes 30-50 kilo honning/bifamilie/år – udbyttet varierer dog meget og afhænger blandt andet af vejret og udbuddet af blomstrende planter.

Danske biavlere
Hovedparten af de danske biavlere er fritidsbiavlere, og de har i gennemsnit 9 bifamilier hver.

Deltidsbiavlere har i gennemsnit 70 bifamilier hver.
Erhvervsbiavlerne har i gennemsnit 160 bifamilier.
Andelen af kvindelige biavlere er stigende. I dag anses andelen af kvindelige biavlere at være over 18%.

DET KAN DU SELV GØRE FOR BIERNE

  • Byg dit eget bihotel
  • Undgå sprøjtemidler
  • Hav områder med bar jord, som bierne kan lave reder i og overvintre
  • Skab ynglepladser, fx bunker med sten og kvas
  • Hav kløver i græsplænen, bierne elsker blomsterne
  • Vælg de enkle blomster, de forædlede planter med mange kronblade afgiver ikke pollen
  • Klip hækken efter afblomstring
  • Lad græsplænen blomstre, fx med bellis og mælke bøtte

BI-VENLIG FLORA
Planter: krokus, vintergæk, perlehyacint

Træer: Pil, ribs, æble, pære, blomme. Liguster, roser, vedbend Krydderurter: purløg, salvie, oregano, timian, citronmelisse Stauder: solsikker, stokroser, asters, kodrivere, ærteblomst

- Annonce -