- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Pernille Pedersen / Privat

For fire år siden rykkede Jan Vogt ud af sit træbådeværft i Hamborg, da rammerne var blevet for små. Efter lang tids søgen fandt han ved et tilfælde en egnet placering til væftet, og blot tre uger senere var han selv og maskinparken flyttet til Lyø. Omgivet af vand til alle sider, producerer han herfra æstetiske, solide træbåde, der med al sandsynlighed vil overleve enhver læser af denne artikel. Mød bådebyggemesteren fra Lyø.

Bag et ganske anonymt udseende hus på Lyø huserer Jan Vogt i det velindrettede værksted. Skiltet over porten røber på samme tid, hvad der produceres derinde, samt indehaverens nationalitet: Bådebyggeri – Bootsjan.

- Annonce -

Det solide håndværk
Jan vidste fra en tidlig alder, at han skulle ad den maritime vej i livet, og at den vej specifikt skulle kredse om træbåde.

– Mine forældre havde båd, så jeg har altid sejlet. Da jeg var gammel nok, fik jeg duelighedsbevis og min egen glasfiberbåd. Men en dag, da jeg var ved at sejle Als rundt, mødte jeg et smukt træskib med et ungt, smukt par ombord. Vi faldt i snak, og det viste sig, at manden selv havde bygget skibet. Så vidste jeg, at det var den vej, jeg skulle – ikke universitetet eller anden skole, men håndværk.

Jan begyndte derfor efter endt gymnasietid på uddannelsen til bådebygger. Tre et halvt år som lærling, hvorefter han i tre år var gaselle, der er den tyske betegnelse for svend. Efter et skoleforløb kunne Jan kalde sig autoriseret bådebyggemester, og gennem tyve år udøvede han sit håndelag i Flensborg nær floden Slien.

– Det er dejligt at skabe noget, og jeg har lært faget fra bunden af. Har du en idé, så kan jeg tegne, konstruere og bygge det. Jeg er med i hele processen, lige fra når de fælder træerne i skoven og får besked på, hvordan de skal skære dem op – til det færdige resultat. Det er totalt tilfredsstillende.

Værkstedet i Flensborg var en lavloftet kostald, og Jan ønskede sig et større værksted, hvor det var muligt at etablere udsugning. Han ledte i nærområderne i det nordtyske, men trods stor optimisme var det umuligt at finde et egnet værksted.

Kom dog til Lyø!
Jan har altid sejlet meget i det sydfynske øhav, og en dag på en afslapningsweekend på Lyø, da han stod ved købmanden og fortalte om sin jagt efter et værksted, udbrød købmanden: ‘Kom dog til Lyø – den klarer vi! Vi har plads nok.’ Og tre uger senere havde Jan både hus og værksted på øen.

– Jeg kendte jo øen en smule fra en del besøg, og jeg kunne da tale en smule ‘pølsevognsdansk’, men så flyttede jeg hertil i 2017 og lyttede til sproget og lærte mig selv det.

På værkstedet fik Jan etableret udsugning, for som han siger, vil han gerne kunne holde til at arbejde med træ og træstøv mange år endnu. Hver dag går han ud på værkstedet og arbejder på de træbåde, som han selv har designet.

– Bådene er mit eget design, og de ligner de gamle arbejdsbåde. De er nemme at bygge, nemme at vedligeholde, og så er de robuste. De har en lille dybgang, så de egner sig godt som fritidsbåde.

Blandt skruetvinger, båndsliber, rundsav, aftykningshøvl og en hjemmelavet ‘svedekasse’ tvinger Jan de tykke ege- og lærkeplanker i den rette form,

– Jeg har ombygget en varmtvandsbeholder til dampgenerator, som kan blødgøre træet, så det kan tvinges i den bananform, det skal have. En planke på 20 mm. bliver blød på cirka en time.

De bananformede planker udgør skroget, og med en utrættelig omhyggelighed får Jan givet træet den helt rette behandling, så båden kan bestå i hundrede år.

– Træet bliver konserveret med en tyndtflydende olie cirka 30 gange. Udvendigt får skroget 12-15 gange penetrer-olie, og mellem hver gang skal det tørres op, og så skal der bygges lak op. Den får cirka otte gange lak, inden den er færdig.

Men skroget er langt fra det eneste, det udgør en træbåd fra Bootsjans håndelag. Der skal også bygges køl, spanter, bundplader, svøber, mast og rig.

De mange detaljer og de mange lag med tilhørende tørretider betyder, at der går mellem tre og seks måneder, fra en ordre placeres hos Jan, inden kunder modtager det færdige resultat.

Flot, bæredygtigt og nemt at vedligeholde
Bådebyggeren på Lyø møder mange fordomme om det at have en træbåd. De rådner op, de kræver meget vedligeholdelse. Men det er helt forkert, påpeger han.

– Kendskabet til moderne træbåde er der ikke, og det er helt anderledes at have en træbåd i dag. Materialerne er solide, og med de rigtige konserveringsmidler, så holder sådan en båd i hundrede år.

Indvendigt er der mange kanter, og mange gør den fejl, at de lakerer båden indvendigt. Det skal man ifølge fagmanden aldrig gøre, da man risikerer at blive vanvittig. I stedet skal træbåde blot højtryksrenses, tørres af, støvsuges og have en gang olie – så er den klar til et år mere. Udvendigt skal båden have en omgang med svingsliberen og derefter et lag af lakken.

– Folk forestiller sig, træbåde er lig med at købe sig arbejde, men man køber bare fornøjelsen. Alle mine kunder giver mig ret. Træbåde kan noget mere end plastikbåde, har man en træbåd, er det fx ok at kalde den ‘sin lille skat’, for træbåde kan have en sjæl.

Mens vedligeholdelsen tilsyneladende er den samme, så kan træbåden tilbyde sin ejermand noget helt særligt, forklarer bådebyggeren med et smil på læben.

– Træbåde vækker interesse, respekt og nysgerrighed, sådan en slags sea-credibility, som man ikke får, hvis man sejler rundt i en yoghurtbøtte.

Materialerne til bådene udgør i omegnen af 30% af den endelige pris, resten er arbejdsløn. Om vinteren arbejder Jan 12-14 timer dagligt på værkstedet, mens han om sommeren tager den mere med ro, og det er helt umuligt at få et overblik over tidsforbruget på en båd.

– Timelønnen skal man ikke begynde at regne på. Der er en stor fornøjelse ved arbejdet, der er ro på, og jeg er tilfreds med tilværelsen. Det er en livsindstilling at være bådebygger, og det skal bare løbe rundt. Og så er det jo skønt at producere noget med dejlige former.

Vil du vide mere om træbådene fra Lyø, så kan du besøge hjemmesiden www.bootsjan.com.

- Annonce -