I år har bestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd valgt at nominere tre virksomheder til Årets Iværksætter 2020. Nomineringerne er sket ud fra de indstillinger, som tidligere på året kom ind til bestyrelsen fra medlemmer og andre lokale, der har lagt mærke til virksomheder og iværksættere, som er kommet godt i gang med deres virksomhed, fortæller erhvervsrådet på sin hjemmeside.

Vinderen bliver kåret på generalforsamlingen den 17. juni 2020.

De nominerede er:

- Annonce -
Faaborg Bilpleje - Læs mere her

Bønnelykke El

BønneLykke El
Bønnelykke El er nomineret til Årets Iværksætter. Lennart Bønnelykke startede selv for tre år siden, nu er de ni ansatte, heraf to lærlinge. Foto: FME

Lennart Bønnelykke startede som autoriseret el-installatør i 2018 i Kværndrup. Den første tid var han alene, men fik hurtigt travlt, så han måtte ansætte en ekstra elektrikker for at kunne nå alle opgaver.

Siden er det bare gået fremad, og han har nu en virksomhed med ni mand, hvoraf to er lærlinge. De løser opgaver inden for stort set hele el-faget på Syd- og Midtfyn.

Privaten i Kværndrup er nu blevet for lille til virksomheden, som netop har rykket en del til Svendborg.

Vandkanten Falsled

Vandkanten Falsled
Stine Mjaaland i Vandkanten Falsled. Hun skåler i anledning af en event, hvor alle som kom til havnecaféen iført dyreprint, fik 10 % rabat. Foto: Privat

Vandkanten Falsled er havnecaféen i Falsled. I foråret 2020 startede Stine Mjaaland som cafémutter på havnen med ønsket om at lave kvalitetsmad og noget andet, end man ellers forventer af en havnecafé. Så det er blandt andet bagels med laks og fish ‘n’ chips med porremajo. Hun troede egentlig, at hun skulle stå der alene det meste af sommeren. Men hun fik travlt, meget travlt. Her i juni er hun gået over til at have åbent hver dag, og har nu 18 ansatte. Og på de gode sommerdage er der lange køer til butikken, og hun oplever at gæster kommer kørende til Falsled fra Ålborg, Vestjylland og andre steder, relativt langt fra Falsled, fordi de har hørt om den lille havnecafé.

Derudover er hun gået i gang med at gøre endnu et projekt klar, Vejkanten Falsled – et spisested et par hundrede meter fra havnen, hvor man kan komme ind og sidde og spise med rigtigt bestik og drikke af rigtige glas, som hun siger det.

Zejr

Jeppe Holm, Zejr
Jeppe Holm startede sin virksomhed i november 2020. Selv om han er ny har han allerede travlt – og får mange lokale kunder. Foto: Sofie Janerka

Jeppe Holm startede sin virksomhed i november 2020. Hans speciale er at skaffe profiltøj til virksomheder og foreninger. Men han har udviklet sig til at kunne levere alt med tryk på fra kuglepenne til arbejdstøj. Han har åbnet butik i Bryggergården i Faaborg, hvor kunderne kan komme ind og se og mærke på varerne. Det er også her, han står og laver tryk på tøjet. Han har dog også sat en webshop op, hvor kunderne dels kan logge ind og bestille direkte, men som også fungerer som webshop for private.

Jeppe Holm kommer fra sportsverdenen, fra et job i Intersport, og har et stort netværk der. Men lige netop sportshold og idrætsforeninger har været lukket ned en stor del af de tid, Jeppe Holm har haft Zejr. Alligevel er han kommet godt fra start – blandt andet fordi mange mindre lokale virksomheder har købt arbejdstøj og fået trykt logo på hos ham. PT har han leveret arbejdstøj til omkring 500 mennesker her i området. Han har rigtig travlt og går og overvejer, om det er tid til at få hjælp i virksomheden.