Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Privat
På søndag 9. maj 2021 kan du til arrangementet Skolehistoriske Dage 2021 se stykket “Anklaget – en lærers kamp for sin sag” i Brahetrolleborgs Jagtstue om skolelæreren, der fulgte Johan Reventlows moderne pædagogik, og fik problemer ud af det. Stykket er skrevet og opført af skuespiller Klaus T. Søndergaard.
Den folkeskole vi kender i dag, kommer fra det sydfynske. I 1783 lavede ejeren af Brahetrolleborg Gods, Johan Reventlow, et skolereglement, godkendt af kongen, som kom til at ændre ikke bare sognets men hele landets måde at tænke skoler på. Ikke alle var dog lige begejstret for hans nytænkning, så nogle af forældrene sendte et klagebrev over skolelærer Johannes Pade.
Henrik Jessen Toft, formand for Gærup Skolemuseum – Museet for de Reventlowske Skoler, fortæller: – Klagebrevet, som var skrevet af 17 bønder, der var forældre til nogle af eleverne i skolen, angreb skolelærer Johannes Pade både personligt og fagligt. De var ikke tilfredse med, at han var blevet skilt fra sin kone, og de brød sig ikke om, at han underviste efter Reventlows principper. Bøndernes egne skoleerfaringer var at lære Luthers katekismus udenad. Når de kunne gentage den for præsten, kunne de blive konfirmeret.
– Men Reventlows skolereglement betød, at børnene blev undervist i både dansk, geografi, regning, historie, og naturvidenskab, og lærte med egne ord at fortælle, hvad de læste. Der var tvungen skolegang for alle børn, fra de var 6 år og frem til konfirmationen, og ret til yderligere undervisning herefter hvis de var interesseret. Børnene blev uddannet til selv at kunne blive fremgangsrige bønder, så de kunne forøge fødevareproduktionen. Reventlow betalte selv noget af prisen for skolen, og han oprettede en skolekasse, som fællesskabet skulle betale til. Bl.a. skulle man i forbindelse med bryllupper lægge penge i kassen. På den måde blev Reventlows skole Danmarks første folkeskole, hvor fællesskabet forpligtede sig til at have en skole, hvor alle kunne gå. Han oprettede desuden Danmarks første skolekommission, som bestod af præsten, godsforvalteren og forældre repræsentanter (bønderne).
Henrik fortsætter: – Den Danske Skolelov blev lavet i 1814, og tog udgangspunkt i Reventlows synspunkter, der bl.a. også betød, at både piger og drenge måtte deltage i gymnastik. I de Reventlowske skoler måtte læreren heller ikke slå børn.
– Stykkets omdrejningspunkt er især Johannes’ fortvivlelse over forældrenes klage. Klaus perspektiverer i stykket også til pædagogikken i dag, så det er relevant for alle, der har med skolen at gøre. Vi har været så fænomenalt heldige at få en af Fyns bedste skuespillere, Klaus, til både at skrive manuskriptet og opføre stykket. Det er stærke sager, kan jeg fortælle fra dem, der har set generalprøverne. Man får en til tænkeren, afslutter Henrik smilende.
Stykket “Anklaget – en lærers kamp for sin sag” spiller søndag d. 9. maj 2021 kl. 13.00 og 15.00. Se hele programmet for de Skolehistoriske Dage og bestil billetter til stykket: Skolehistoriske Dage 2021 – Gærup Skolemuseum (gaerupskolemuseum.dk)
