Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Under rådhussalen finder man flere forladte, betonarmerede kælderrum. Den kommunale kommandocentral blev kælderen kaldt, da stedet blev opført under den kolde krig som et værn mod angreb fra fx atombomber og radioaktivt støv. Her skulle borgmester, kommunaldirektør og højtstående embedsmænd søge ned i krisesituationer.

I Rådhusgården, tæt på kommunens bygninger, kan man se en rund brønd med en jernlåge i midten. Hvis man åbnede jernlugen og kravlede ned i skakten, ville man blive ført ind i hjertet af kommandocentralen. Skakten fungerede som en nødudgang, hvor de højerestående kommunale medlemmer kunne undslippe, såfremt fjenden skulle finde på at blokere trappenedgangen.

Iver Haas er rådhusbetjent og viser rundt i de tomme, forladte kælderrum under rådhussalen. Det må være mange år, siden lugen til nødudgangen har været åbnet sidst, for det knager og hyler i hængslerne, da han forsøger at tvinge den åben.

– Hele kommandocentralen blev projekteret i 1969 og etableret sammen med rådhuset i 1970. Det er bygget som en bunker eller et beskyttelsesrum med tykke betonvægge og betonlofter. Det er dimensioneret til at kunne modstå et bombeangreb, men det havde nok ikke klaret en ren fuldtræffer, fortæller Iver Haas.

I 1970 var frygten for atomkrig en kendsgerning som resultat af den kolde krig, og både private og offentlige bygninger blev forsynet med sikringsrum. Således var der under rådhussalen en generator, så stedet var selvforsynende med strøm, samt udluftning med filtre, der kunne modstå eventuelt radioaktivt støv.

Vi bevæger os videre under jorden ad grå og støvgrønne gulvtæpper, der bærer vidne om tidens aktivitet, hen ad en mindre fordelingsgang, hvor centralens toiletter og soverum befinder sig.

– Alle armaturerne er industriarmaturer, der er eksplosionssikre ved fx gasudslip. I soverummet var der opstillet en køjeseng i hver side, så der kunne sove fire personer i alt. Men alt inventar blev ryddet og givet til hhv. Odense Bunkermuseum, Langelandsfortet og Koldkrigsmuseet i Silkeborg i 2016, forklarer Iver Haas.

I det bombesikre og strømforsynede rum var det meningen at samle kommunens ledelse, så de kunne drive tingene videre i krigstid. Med meldecentral til at styre og koordinere indsatser, og med telefonsluser til at kommunikere med omverdenen.

Men stedet kom aldrig i anvendelse til formålet.

Det civile forsvar
Da den værste frygt for atomkrig prægede nationen, fik kommandocentralen en aktiv rolle i det lokale beredskab.

Kaj Vilner Andersen arbejdede gennem mange år for både Faaborg Kommune og beredskabet, og han har været med til både beredskabsfaglige og mere sociale møder i de dunkle kælderrum.

– Civilforsvaret holdt til dernede. Alle de frivillige mødtes én gang om ugen til øvelser dernede, og de kunne sættes ind i tilfælde af krig. De afholdt krigsøvelser, hvor de skulle indkalde folk, eller mobilisere folk til indsættelse bestemte steder, fortæller Kaj Vilner Andersen.

Det var også frivillige fra Civilforvaret, der afholdt førstehjælpskurser for mange af de kommunalt ansatte, samt underviste i elementær brandbekæmpelse, indtil forsvaret blev nedlagt i 2010.

– Vi havde også en gullashkanon, som er en kæmpestor træfyret gryde på to hjul, som kan spændes efter en lastbil og forsyne mange mennesker med mad. Og et utal af tæpper, hvis folk fx sneede inde og skulle indlogeres i haller eller andre steder, forklarer Kaj Vilner Andersen.

I telefonrummet var det otte telefonbokse langs væggene, hvor man kunne give direkte beskeder til borgmesteren.

De uniformerede mænd mødtes hver torsdag aften. Og var der tale om de mere sociale arrangementer, som julefrokost, så mødte den daværende borgmester, Richard Hansen, gerne op i kommandocentralen sammen med flere medarbejderne fra teknisk forvalting.

– Der var et godt socialt sammenhold, og vi holdt flere gode julefrokoster. Der er sket meget sjovt dernede gennem tiden, fortæller Kaj Vilner Andersen.

Beredt på det værste
Iver Haas leder os til det bageste rum, hvor enkelte efterladenskaber vækker forundring. Her er efterladt en sportstrøje, nogle klistermærker og fyrværkeri.

Det meste finder vi ikke en forklaring på, men fyrværkeriet har sin fortælling. For i perioden 2007-2016 var det Beredskabet, der anvendte kommandocentralen under rådhussalen, og de havde flere lokale sikkerhedsopgaver.

– Vi tog rundt på de lokale skoler og underviste i sikkerhed i forbindelse med affyrring af fyrværkeri, så det må være rester af det fyrværkeri, I har set. Vi underviste også i generel brandsikkerhed på både skoler og plejehjem, og vi havde et helt pyroteknisk show, vi kunne vise, fortæller Kaj Vilner Andersen.

På det ene bord ligger et foto af en flok uniformerede mænd, og i baggrunden kan man genkende havnebygningen på Avernakø. Også her har Kaj Vilner Andersen en forklaring.

– Vi tog ofte ud på øvelser, og det var altid en stor begivenhed, når der blev afholdt øvelser på øerne. Fx afholdt vi røgdykkerøvelser. Øvelserne blev altid afsluttet med fællesspisning, da det sociale også var en vigtig del af beredskabet, fortæller Kaj Vilner Andersen.

I dag har kommandocentralen kun en enkelt funktion – den rummer serveranlægget til hele den sydlige region af Faaborg-Midtfyn Kommune, der sender sine signaler via lyslederkabler hele vegne til Ringe.