- Annonce -

Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Privat

Blækhuset har mange stamgæster, for eksempel et “morgenhold”, som Lotte Glasdam kalder dem.

– Blækhuset er en dagligstue, hvor folk kommer ind og snakker. Vi åbner under normale omstændigheder kl. 9.30, hvor der fast står en fire-fem stykker af vores ældre gæster klar til at komme indenfor. Besøget hos os er en fast del af deres dagligdag. Hvis en af dem ikke dukker op, er det lige før vi ringer til vedkommende og spørger, hvor fa’en han eller hun bliver af, siger hun smilende.

Men så kom der en vis epidemi, og Blækhuset måtte lukke. Lotte besøgte i forvejen fast en af ældre, og de blev i december begge enige om, at det kunne være hyggeligt at mødes flere. Så Lotte fik arrangeret, at morgenholdet mødes fast hver fredag på skift hos hinanden.

– Vi starter ved 10.30 tiden, og er færdige kl. 13.00. De har så meget at fortælle, det er helt vildt. Så de snakker, og jeg lytter. Når vi er på Blækhuset, står jeg jo i baren, og har derfor ikke lige så meget tid til at snakke med dem. Selvfølgelig synes de, det er hyggeligt, at vi kan ses på den måde, for de har jo kun dem selv. Men det er stadig kun en gang om ugen, og de vil meget hellere ned på Blækhuset, hvor der også kommer mange andre. Det er jo deres lille hjem, hvor de kan komme hver dag. Og de siger, de har nogle penge, de skal have brugt, griner Lotte.

Morgenholdet: Fra venstre Poul Erik, Drejer, Ove Larsen og Lotte selv, mens Rene tog billedet
- Annonce -

En anden tradition Lotte har sørget for at føre videre, er rafleholdet.

– Om torsdagen mødes vores raflehold på en 5-6 stykker fast på Blækhuset 15.30, hvor både Rene og jeg som regel selv er med. Hvis en af os ikke kan, er der en anden, der står klar. Men i øjeblikket mødes vi i stedet på skift hos hinanden. Det er hyggeligt, og folk har meget at fortælle, siger hun.

Rafleholdet: Fra venstre er det Lille Gnist (René), Bananstableren (Morten), Elgiganten (Jan), Den Sydafrikanske indvandrer (Jude) og Viceværten (Kristian) som var dagens vært

Lotte’s omsorg for sine gæster er tydelig. Men hun laver bestemt også hjemmebesøgene, fordi hun selv elsker det sociale.

– Jeg passer tit børnebørn, men jeg har jo alligevel mange timer, hvor jeg går derhjemme. Så jeg synes også, det er hyggeligt at kunne tage ud og være sammen med de andre. Det er vigtigt at mødes, så vi kan høre, hvordan det går med hinanden.

Om stamgæsterne snart kan besøge deres andet hjem, er Lotte ikke så sikker på. – Vi er nok desværre nogle af de sidste, der får lov at åbne. Rene fylder 60 år 7. april, og vi ville så gerne holde fest på Blækhuset. Men jeg er ikke længere sikker på, at vi kan åbne omkring påske. Det er rigtig ærgerligt. Men fejres det skal han, siger Lotte afslutningsvis.

- Annonce -