- Annonce -

Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Christina Bøgebjerg

En Faaborggenser vandt H.C. Andersens hjerte, da han under en rejse i Danmark i 1830 besøgte Faaborg og hans studiekammerat Christian Voigt. Her mødte han kammeratens søster, købmandsdatteren Riborg Voigt, som han angiveligt elskede resten af sit liv.

Det er 146 år siden, at H.C. Andersen døde, men han er ingenlunde glemt. Heller ikke hos genbrugsbutikken Danmission i Faaborg.

- Annonce -

– Det var min kollega, Annelise, der for cirka et år siden fik ideen til en udstilling med H.C. Andersen i forbindelse med nogle effekter, private folk indleverede hos os. Siden da har vi lagt dem til side, hver gang vi modtog H.C. Andersen relaterede ting. Vi har fået rigtig meget, selvom vi ikke har annonceret efter dem, fortæller Gertrud fra butikken, Herregårdscentret 19.

The stellet som en af medarbejderne, Hansa, i butikken har malet

Her er både kagedåser og krus med motiver fra den elskede forfatters eventyr “Hyrdinden og Skorstensfejeren”, “Den Standhaftige Tinsoldat” og “Prinsessen på Ærten”, en samling af hans tegninger til Otto Zinck, og bogsamlinger med et udvalg af eventyrerne. – Nogle af tingene som for eksempel tøjet på de to giner og sofamøblerne har ikke direkte noget at gøre med H.C. Andersen, men er taget med for at markere tiden og stilen dengang, siger Gertrud.

Udstillingen står indtil 22. marts, hvorefter tingene bliver solgt. – Men langt de fleste af tingene er faktisk allerede enten solgt eller reserveret. Korinth Kro kom den anden dag og købte en hel del. Så der er ikke meget tilbage udover nogle af bøgerne. Så hvis man vil sikre sig nogle af de tilbageværende varer, skal man ikke vente til d. 22 marts, afslutter Gertrud.

Vidste du at:
Fra 1820 til 1822 var han elev på Det Kongelige Teaters Skole for dans og sang.

Der i 1955, 150 året for hans fødsel, blev opført en bronzestatue af H.C. Andersen i Central Park vest for Conservatory søen i New York, hvor han sidder og læser “Den Grimme Ælling”.

Han skrev følgende digt efter at have mødt Riborg Voigt i Faaborg:

“To brune øjne jeg nylig saa
I dem mit hjem og min verden laa
Der flammede snillet og barnets fred
Jeg glemmer dem aldrig i evighed”.