Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Faaborg ØH

– Mange af vores ungdomshold og vores 3. divisions damer er startet på udendørs træning, og jeg regner med, at resten af holdene følger trop i den kommende tid, fortæller Anne-Beth Krog, som sidder i bestyrelsen for Faaborg ØH.

Hun har for mange år siden selv spillet håndbold, men måtte droppe det pga. en skade i ryggen. – Nu bruger jeg min energi på at sidde i bestyrelsen. Jeg har selv to børn, der spiller, så jeg vil gerne være med til at støtte ungdomsafdelingen og generelt klubben.

Holdene træner flere steder i byen, fortæller hun.

– De træner bl.a. på asfalt foran Forum Faaborg eller på de grønne områder ved henholdsvis gymnasiet eller Hempel Plougs Vej. Håndbold på græs giver nogle udfordringer. Man kan ikke bare lige drible hen ad en græsplæne. Men det er meget godt at lære, at man ikke altid behøver at drible, især for de yngre spillere, der tit elsker at slå bolden i jorden. På græs er de nødt til at gøre noget andet under for eksempel kontraspillet, så man lærer at tænke anderledes, hvilket kan være en fordel på den lange bane. Der er ting, man skal gøre anderledes udenfor, man efterfølgende kan bruge indendørs. Man kan også sagtens lave fysisk træning, afleveringsteknikker, skudtræning mm. Og så er det bare sundt med al den friske luft, når nu de sidder indendørs det meste af dagen, siger Anne-Beth, som mange også kender som bare Beth.

U15 pigerne på et af byens grønne områder

– For mange år siden brugte man faktisk udendørs træning, hvor man for eksempel tog ned til Klinten og lavede styrke- og konditionstræning. Det kan sagtens tænkes, at vi nu i højere grad vil bruge den form for træning fremadrettet. Der er nogle hold, der allerede bruger basketballbanen foran Forum Faaborg som opvarmning, siger hun.

U17 drengene på basketballbanen ved Forum Faaborg

– Holdene startede op i august sidste år og trænede indtil medio december, hvor det hele lukkede ned igen. Siden da har de ikke kunnet mødes. Men jeg ved, trænerne på deres Facebook sider har givet spillerne træningsøvelser, og spillerne har skullet dokumentere, at de rent faktisk har lavet noget. De er jo vant til at være fysisk aktive 3-4 gange om ugen, men især for de unge mennesker kan det være svært at motivere sig selv.

Så vores trænere har været super gode til at holde spillerne i gang, og holde kontakten med dem, hvilket også en fordel for det sociale på holdet. Generelt er det jo bare mega svært at fastholde motivationen, når man ikke har noget at træne hen imod, som for eksempel turneringskampe. Men vi ved jo stadig heller ikke, hvornår vi kan komme i gang med indendørs træningen igen. Jeg tror ikke på, at det bliver muligt at komme indendørs på denne side af sommeren, hverken for kampe eller for træning. Det er rigtig øv, men vi er jo nødt til at forholde os til retningslinjerne. Vi er nok nogle af de sidste, der får lov at åbne, og man skal da heller ikke løbe nogen risiko.

Nu er vi alligevel så langt henne på sæsonen, at vi lige så godt kan vente, til der er styr på det hele. Men der er da ingen tvivl om, at vi glæder os helt vildt. Og det er mega svært at være i, når man er vant til at være i gang. Især når man ikke har nogen deadline. Men der er fra forbundets side snak om, at man måske vil prøve med strandhåndbold eller på anden måde udendørs turneringer. Men forsamlingsforbuddet på 25 kan gøre det svært, mener Anne-Beth.

Klubbens U6,7, 8 og 9 er også kommet udenfor

– Jeg vil virkelig gerne rose vores trænere for at tage initiativer til udendørs træning og generelt holde holdene i gang i denne lange periode. Det ville være naturligt, hvis luften var ved at gå ud af ballonen, fordi sæsonen egentlig snart er ved at være slut. Men alligevel har de startet udendørs træning op, også for at beholde spillerne, fordi de på den måde bliver motiveret og fastholdt. Det er jo trænerne, der har kontakten til spillerne, og det er jo en lang periode, de har holdt pause. Så der har været bekymring for, om klubben ville miste spillere. Det kommer også til at kræve meget af os alle sammen, også bestyrelsen, at få den store familie samlet igen. Men det bliver så dejligt, afslutter Anne-Beth med eftertryk.