- Annonce -

Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Christina Bøgebjerg/privat

– Det handler om at sætte sig selv i den bedste position for at lykkes bedst i livet, fortæller Tine Kjær-Strange. Hun er uddannet design-teknolog, har arbejdet mange år i modebranchen, og startede for et års tid siden sit eget indretningsfirma. Hun er født og opvokset i København, men nu er hun og kæresten Rune, sammen med deres halvanden årige datter Ellinor, rykket til Avernakø.

– Vi udlever drømmen om at være mere sammen som familie. Jeg savner HELT VILDT MEGET sushi, men vi har til gengæld købt en virkelig god kaffemaskine, så jeg har sagt farvel til byen, lyder det med et smil.

Helt færdig med hovedstaden er hun ikke. – Langt de fleste af mine kunder er stadig fra København, så når jeg tager derover, kan jeg jo gå en tur ned af Strøget. Men under mine besøg kan jeg virkelig mærke, jeg bliver overstimuleret, og får galoperende stress af byen, så jeg skal bruge et par dage herhjemme, før jeg bliver mig selv igen, fortæller hun.

- Annonce -

Hun lytter meget til kroppen og sig selv. – Det er konsekvensen af den depression, jeg fik for et par år siden, hvor jeg var helt nede og ligge, fordi jeg i mange år havde arbejdet med noget, der ikke var mig. Nu kan jeg mærke, hvad der er rigtigt og forkert for mig. Den bedste måde at hele på dengang var at arbejde i haven på Amager, erindrer hun.

Naturen og roen var bare nogle af argumenterne for at flytte til Avernakø.

– Vi var blevet trætte af byen, endnu mere efter Ellinor kom til verden. Så vi kiggede først på huse i Svendborg, men de stigende boligpriser og københavnernes interesse for byen mindede os for meget om livet i hovedstaden. Runes forældre har haft sommerhus herovre, så vi kender øen rigtig godt. Men jeg skulle ikke bo på Avernakø.

Ved et tilfælde fandt vi ud af, at dette hus ville blive sat til salg, så vi tog op og kiggede på det, mest af nysgerrighed, og det kunne noget helt fantastisk. Jeg følte, jeg var på Louisiana. Det er en kunstner, der har boet her, så der var en københavnerstemning over det. Her var bl.a. det smukkeste gule murstensgulv. Huset ligger, så vi kan se havnen, så der er noget at se på, og det er tæt på Runes fætter og købmanden.

Siden den dag har jeg ikke været et øjeblik i tvivl om, at det var her, vi skulle bo. Jeg ville gerne give min nye virksomhed en chance, men så skal man bo billigt. I København ville vi skulle løbe stærkt bare for at have råd til huslejen. Rune og jeg talte meget om, hvilken livsstil og hvilket familieliv vi gerne ville have. Hvorfor nøjes med at tage i sommerhus i weekenderne, hvis vi kunne få følelsen af at være i sommerhus hele tiden, siger Tine.

Havde det rigtige hus ligget i Faaborg, ville de måske have valgt det.

– Men vi ville så gerne ølivet. Vi tænkte ikke ret meget over praktikken på det tidspunkt, og det var nok godt nok, så havde vi måske ikke turdet, fortæller Tine.

Hun hentyder især til færgen. Har man sagt øliv, har man også sagt færge, og den er der både fordele og ulemper ved.

– Vi elsker at tage færgen om morgenen, når vi skal aflevere vores datter i vuggestuen. Det er en dejlig måde at vågne på. Vi kan få en kop kaffe og sidde og sludre med de andre forældre og børn. Færgen går fra Avernakø kl. 7.00, og ligger en halv time i Faaborg, så vi kan nå at aflevere Ellinor og tage færgen tilbage kl. 8.00, så vi kan komme hjem og arbejde. Det er lidt mere besværligt om eftermiddagen. Enten skal vi allerede tage færgen 11.20, og eller vente til kl. 15.10. Men så kan vi først komme fra Faaborg kl. 18.00, fortæller Tine.

Kun om torsdagen er der mulighed for at hente først på eftermiddagen.
Men der er heldigvis lys forude. – Kommunen starter snart en følgeordning, hvor to pædagoger følger ungerne hjem til Lyø og Avernakø med færgen om eftermiddagen. Det kommer til at hjælpe rigtig meget, siger Tine.

Det går allerede så godt for Tines firma, at hun har kunnet sige sin stilling som underviser på Munkegaarden op, mens Rune fortsat arbejder deltid på stedet som medarbejder på STU, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, for 17-18 årige med særlige behov. Han overvejer, om han på sigt skal vende tilbage til sit job som pilot eller være en del af Tine’s firma.

– I København sad vi jo nærmest bare at ventede på at få fri, så vi kunne tage herover på weekend, og vi har da talt om at flytte herover som pensionister. Men hvorfor vente med det gode liv, når vi kan få det nu. Selvom vi boede ved Amager Fælled, kommer vi langt mere ud nu. Og vi er mere sociale. Alle er en stor familie. Både købmand Pia og naboerne kom med gaver, da vi flyttede herover. I København tog det tid at lære folk at kende. Et andet plus ved det sydfynske er Ellinors fremtidige skolegang. Min fætter arbejder på Enghaveskolen, en friskole der hverken har eksamener eller karakterer. Så alt i alt føles det bare supergodt at bo her, og vi har fået meget mere tid til hinanden, fortæller Rune.

Tine har både en Instagram konto og en blog på hendes hjemmeside www.rumster.dk, hvor hun beretter om ølivet

Et liv på Avernakø har mange fordele. – Vi havde købt 100 kg ko, og det er måske ikke det mest CO2 venlige, men den har stået lige herovre bagved og haft et virkelig godt liv. En dag kom Ellinor og jeg hjem til synet af hjemmelavede pølser i drivhuset. Rune og hans fætter er i den grad madmennesker, som elsker at lave mad, smiler Tine.

– Vi har madordning med bl.a. Runes fætter, men man kan godt eksistere her på øen uden at blive afkrævet at være social med alle. Lige nu spiller Coronaen jo også en rolle. Men avernakøboerne plejer at mødes til fællesspisning et par gange i vinterhalvåret. Og til sommer er der bl.a. majsstangs fest og festivalen AVERNAX, som Rune har været med til at starte op.

Det handler om at have tid til hinanden, og have så meget fritid i livet som muligt. Og det kan vi ved at bo her på øen, afslutter Tine.

- Annonce -