Som en del af kampagnen “Faaborg hjælper Faaborg” brugte 4. klasse på Enghaveskolen en hel skoledag på at tegne, male og skrive breve til plejehjemsbeboere på  Steensvang.

Tekst: Maria Retoft Pedersen
Foto: Henrik Poulsen og Maria Retoft Pedersen

“Vi hedder Vincent og Frida. Vi går i 4. klasse på Enghaveskolen. Vi håber, du har haft det godt i coronatiden. Vi er i hvert fald glade for at komme i skole igen.”

Det håndskrevne brev har formentlig haft sin storhedstid. Men hvem kender ikke den dejlige og helt særlige følelse, det er at modtage et håndskrevet brev, hvori der er lagt både tid og omtanke.

Torsdag brugte 4. klasse på Enghaveskolen det meste af en skoledag på at tegne, male og ikke mindst skrive breve til nogle af dem, der har haft det lidt ekstra svært under coronakrisen. Nemlig plejehjemsbeboerne.

Det skete som en del af kampagnen Faaborg hjælper Faaborg.

Eleverne var på forhånd blevet givet et navn samt ganske få oplysninger om beboere på Steensvang i Faldsled, og opgaven lød så på at sætte sig i modtagerens sted og forfatte et brev, som modtageren vil blive glad for.

– Det er jo en øvelse i empati at sætte sig ind i andens persons verden. En person, som måske er otte-ni gange ældre end en selv. De har levet et helt liv, mens eleverne kun lige er gået i gang med deres. Så der er meget læring at hente i sådan en opgave. Det handler om at give noget af sig selv, være nysgerrig og finde de ting, man har til fælles, selvom man er i hver sin ende af livet. Det kunne fx. være coronaisolation, fortæller Martin Hansen, dansk- og billedkunstlærer i 4. klasse, som straks var med på idéen.

– Jeg ville blive glad

Sammen med eleverne fik han styr på, hvordan sådan et brev kunne bygges op, og så var det ellers bare i gang med blyant, papir og viskelæder.

Og eleverne gik meget entusiastisk til opgaven.

– Jeg plejer kun at skrive breve til nogen, når de har fødselsdag. Den person, vi skriver til, kan gode lide sport. Så det forsøger vi at få med i brevet, fortæller Alfred Dahl Kroman, som havde slået sig sammen med Silja Greve.

– Jeg ville i hvert fald blive glad, hvis det var mig, der fik sådan et brev, siger hun.

Frida Lykke og Vincent Hansen fik en 78-årig penneven.

– Jeg er 10 år, men min mormor er 78, så jeg kender godt én, der er ligeså gammel, lyder det fra Frida, mens hun viser de foreløbige notater frem.

– Det har været rimeligt nemt og også en ret sjov opgave. Vi har skrevet lidt om i brevet, hvordan vi har haft det under corona, fortæller Vincent og tilføjer, at det nok ikke har været sjovt at bo på plejehjem, når man ikke måtte få ret mange besøg i coronatiden.

Rørte modtagere

På Steensvang havde de heldige modtagere taget plads udendørs, da posten nåede frem dagen efter.

– Iiih, det passer jo perfekt. Jeg har været roer i hele mit liv og vundet flere konkurrencer, lyder det begejstret fra Rosa Viola Hansen, da hun åbner sit brev og ser et maleri, der netop forestiller en roer på vandet.

– Det har jo været en lidt hård tid med corona, og jeg har været meget ramt af sygdom. Så det er jo dejligt at modtage sådan en hilsen, det minder mig om mine børnebørn og oldebørn, siger hun.

Plejehjemsleder Linda Eckhardt er meget taknemmelig over børnenes indsats, og hun noterede sig, at flere af beboerne blev rørte over at modtage brevene.

– Flere af dem sagde: “Tænk, at de virkelig tænker på mig”. Vi står jo alle sammen i en fælles situation, som kan være lidt tung, uanset om man er ung eller gammel. Og det her er bare en rigtig sød tanke. Det er ikke altid så meget, der skal til, men bare det, at man tænker lidt på hinanden kan betyde rigtig meget, siger hun.

Og hvem ved – måske kan de unge og gamle pennevenner engang kan få lov at hilse på hinanden i levende live, når coronasituationen tillader det.