- Annonce -

Tekst: Christina Bøgebjerg

Foto: Christina Bøgebjerg/hjemmeside

Som et led i vores kampagne, hvor vi sætter fokus på den lokale nethandel, har vi besøgt Ellas Tante og indehaveren Lene Bridstrup i Østergade i Faaborg.

- Annonce -
Lene’s passion for at hækle og strikke skinner tydeligt igennem. Hun har selv fundet på dette lille kuriosum.

– Jeg elsker at strikke og hækle, det er ren afslapning for mig. Så jeg startede virksomheden i børneværelset for 2,5 år siden, og rykkede ind her i Østergade for 2 år siden, fortæller tanten. Hendes fuldtidsjob er ingen hindring for en ildsjæl, der er fyldt med ideer.

På hjemmesiden under Opskrifter finder man for eksempel Faaborg Sjalet, som er designet af Lene selv.

– Jeg havde lyst til at lave noget, som især kunne være en god souvenir for turisterne. Man kan både lave sjalet selv efter opskriften på webshoppen, eller få mig til at strikke det, hvis man ikke selv besidder strikkeevner,, fortæller hun.

Faaborg Sjalet, designet af Lene selv.

Godt halvdelen af sortimentet er netop Lenes egne opskrifter, som for eksempel nedenstående cardigan.

– Jeg forhandler tyrkisk garn, da det er væsentlig billigere. Derfor kan man i mange tilfælde ikke bruge danske opskrifter, da de som regel er baseret på en bestemt dansk garntype, forklarer hun.

En lækker cardigan lavet af en mohair blanding og efter Lene’s egen opskrift.

Man får hurtigt indtryk af, at Lene er særdeles kreativ, og elsker at lave nye opskrifter. Også når bestillingerne ligger udover det sædvanlige.
– Jeg fik en bestilling på en babydragt af et forældrepar, som levede vegansk. Det udelukker brugen af uld, så jeg lavede i stedet en opskrift baseret på majsgarn, smiler hun.

Lene’s babydragt lavet af majsgarn, som også er at finde på webshoppen. Kvaliteten føles og ser ud som traditionelt garn. Ifølge hjemmesiden www.veganskgarn.dk er majsgarn især velegnet til sart hud og derfor babytøj. Garnet skulle efter sigende også være “fugtighedsregulerende og have gode varmeegenskaber”.
En af de mange cardigans, du selv kan strikke eller bestille hos Lene.

– Ønsker du at strikke selv, kan du på webshoppen købe diverse kits med både opskrifter og materialer. Det gør det mere overskueligt, især for nybegyndere, fortæller Lene. Der er også kits til anderledes projekter som for eksempel en Mors Dags Buket.

– Jeg har desuden adskillige accessories, som for eksempel “andefødder” i silikone, som kan bruges til at sætte på nusseklude (det man også kalder for sutteklude, red), da de er gode for babyens gummer. Der er også træknapper med ordet “Handmade”, så modtageren kan se, at gaven er hjemmegjort.

Mor’s Dags buket er et af de kits du kan købe på webshoppen, hvor du får både opskrift og den mængde garn, du skal bruge.
Du kan naturligvis også købe garnnøgler på webshoppen inkl. vaske- og tørre anvisning.

Lene har også en julekalender på Instagram, et hækleprojekt.

– Vælger man at deltage, får man hver dag et billede af et delelement, der skal hækles, for eksempel en lille sort cirkel. For hver dag føjes der mere og mere til projektet, og ender ud i en færdig kreation d. 24. december. Jeg lagde fra starten en materialeliste ud, men hvis man ikke har de nødvendige ingredienser, kan man komme ned og købe en julepose med alle de materialer, der skal bruges til projektet. Man behøver ikke have været med fra starten for at deltage, understreger hun.

Posen med materialer til julekalenderprojektet. CAL står for “crochet along”, det engelske udtryk for “hækle sammen”.

Webshoppen findes på www.ellastante.dk Hjemmesiden er det nyeste digitale tiltag fra Lene, som i forvejen har både Facebookside og Instagram konto, hvor du kan se kreationer fra hendes hånd og elementer fra sortimentet. Under normale omstændigheder holder hun “Nørkleaftener” hver anden uge for 10-12 deltagere, som hun regner med at genoptage, når restriktionerne bliver ophævede.

Vil man gerne undgå at skulle ind i butikken, kan man sagtens bestille på webshoppen, og derefter hente pakken ved butikken. Man aftaler det blot med Lene.

Serviceinfo: Klik her www.ellastante.dk eller skriv adressen direkte ind i din browser, da nogle søgemaskiner har svært ved at finde den.