- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab, der løser opgaver for både samfundet og forsvaret. De frivillige i hjemmeværnskompagniet Sydvestfyn mødes to gange om måneden, enten for at terpe teorien bag deres støttefunktioner eller for at træne deres praktiske færdigheder, herunder skydning. Det Rigtige Faaborg har sat Hjemmeværnet stævne i deres hytte på Hellebjergvej for at blive klogere på funktionen, frivilligheden og fællesskabet.

I år er det 80 år siden, at Danmark blev besat. Fra politisk side var landet neutralt og lod sig besætte, men rundt omkring samlede der sig kræfter, der ikke lod sig diktere af en fremmed nation: Modstandsbevægelsen.

- Annonce -

Fra modstandsbevægelse til hjemmeværn
Efter den danske befrielse i 1945 krævede modstandsbevægelsen en ny kurs for landets sikkerheds- og forsvarspolitik. To af deres centrale krav var, at Danmark skulle opgive den traditionelle neutralitetspolitik, og at modstandsbevægelsen skulle omdannes til et hjemmeværn – som en del af det danske forsvar.

‘Aldrig mere en 9. april,’ lød argumentet.

Kravene om et hjemmeværn mødte politisk modvilje, men befolkningen bakkede solidt op om modstandsbevægelsens forslag. Resultatet blev derfor et kompromis: et frivilligt, privat hjemmeværn under det daværende Krigsministerium.

Der kom hurtigt mere end 50.000 medlemmer, hvilket var et klart udtryk for en ny holdning til forsvarsspørgsmålet blandt danskerne.

Den 1. april 1949 blev Hjemmeværnet officielt oprettet, og i dag er der ca. 200 kompagnier på landsplan.

Forsvarsvilje, frivillighed og folkelighed
Afdelingen, eller rettere kompagniet, Sydvestfyn ligger på Hellebjergvej udenfor Faaborg. Denne aften har 15 af kompagniets 44 frivillige medlemmer indtaget undervisningslokalet, hvor teorien omhandler nærforsvar ved bevogtningsopgaver.

Gennem tiden har Hjemmeværnet fået flere militære opgaver, blandt på grund af de mange udsendelser omkring 2001, men også forsvarsforliget kanaliserede opgaver over til Hjemmeværnet. Kompagnichef og kaptajn Ole Hanson forklarer om opgaverne:

– Vi har fortsat primært bevogtningsopgaver – både på civile og militære enheder. Det kan være NATO-enheder, der skal passere, eller som sidste år, hvor der var en stor øvelse i Norge, og vi skulle bevogte en engelsk konvoj, der passerede gennem landet.

Kompagnichefen har været i Hjemmeværnet i 40 år, og han har erfaringer fra sin tid i forsvaret at trække på.

– Jeg var værnepligtig i Jyske Dragonregiment, og i 2011 var jeg udsendt til Kosovo som fører af min sektion. Vi var i en franskledet lejr, og opgaverne lød på at kontrollere al ind- og udgang af lejren.

Med sine mange år i Hjemmeværnet har Ole Hanson set forandringerne indefra. I dag er arbejdet ikke så meget præget af politiske overbevisninger som tidligere, og så har selve trusselsniveauet ændret sig, forklarer han.

– Tidligere var det sovjetrusserne, vi frygtede. I dag er truslerne mere diffuse – hvem er fjenden egentlig? Krudttønden er et godt eksempel på en sådan trussel, og i den situation blev Hjemmeværnet også sat ind.

Modstandsbevægelsen var præget af, at det var folk fra alle samfundslag, der arbejdede sammen om opgaven. I dag er der fortsat mange samfundslag repræsenteret i hjemmeværnet, men de oplever en udfordring med at tiltrække egnede gruppeførere.

En stor og måske afgørende rolle
Det kan være svært at få øje på, hvilken rolle Hjemmeværnet ville spille i tilfælde af krig i landet. Men kompagnichefen er ikke i tvivl. Hjemmeværnet vil spille en betydelig rolle, og med deres helt lokale kendskab vil de kunne sikre infrastruktur som elværker, varmeværker og broer gennem fx bevogtning. Alle de ting, som befolkningen normalt tager for givet, forklarer Ole Hanson.

– Vores rolle vil være større, end de fleste tror. For planen i tilfælde af krig er, at den stående styrke i Forsvaret skal glide ned mod syd og støtte de øvrige NATO-lande.

Hjemmeværnet fik også en stor rolle, da der 2. januar sidste år både var stormflod og der blev afsporet en togstamme på Storebælt.

– Cheferne blev kaldt op som vagthavende, og vi blev beordret til at stille med en enhed på 20 mand og et køretøj ved både Helnæsdæmningen og i Faaborg i forbindelsen med stormfloden. Samtidigt hjalp vi til i Nyborg, hvor vores funktion var at skabe arbejdsro til de personer, der ydede hjælp mellem togstammerne.

I den kaotiske situation på Storebælt skulle Hjemmeværnet således genne nysgerrige folk om bag det opstillede parameterhegn og sikre, at kun folk med berettigelse kom ind på stedet.

– Den eneste årsag, til at vi som hjemmeværn kan løse sådanne opgaver, er, at vi er så organiserede, som vi er.

Corona-beredskab – Hjemmeværnet står klar
Beredskaber er nogle af Hjemmeværnets fornemste opgaver. Uanset, hvad der måtte ramme landet, så står de klar. De hyppigste beredskaber, der sættes i spil, er sneberedskabet og stormflodberedskabet.

Med regeringens nyeste udmelding om Corona-virus, er Hjemmeværnet allerede i alarmberedskab: der er således indkaldt stabsfolk fra Hjemmeværnet til at passe telefoner på corona-hotlinjen, hvor folk kan ringe ind, hvis de er i tvivl om forholdsregler mm.

Derudover så venter Hjemmeværnet, ligesom resten af landet, spændt på, hvad der kommer til at ske med udbredelsen af virusset.

- Annonce -