Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup
Der er knald på farverne, når kunstneren Allan Hansen arbejder. Og ingen regler. Akrylmaling, lim, lak, spraymaling, sand. Der må leges med det hele.
For 15 år siden rykkede han og konen fra Sorø til Pejrup. De kendte ikke området og havde aldrig hørt om den lille stationsby, men destinationen var Fyn, hvor børnene var flyttet til, og i Pejrup fandt de alt det, de søgte.
– Prøv lige at se udsigten, det kunne vi sgu ikke stå for. Da vi så den, vidste vi, at det var her, vi skulle bo, fortæller Allan Hansen, mens han viser rundt i haven ved ejendommen.
Tre af husets rum er tilegnet hans altoverskyggede hobby. Garagen, hvor de store lærreder bliver grundet, et kontor, der fungerer som arbejdsrum, og så et lille værelse, der gør det som galleri og opbevaring for de færdige værker.
Allan Hansen beskriver selv sin stil som impressionistisk abstrakt, men han har ikke behov for at være i en bestemt kasse.
– Jeg bliver også ofte spurgt- hvad er det, du maler? Det må du selv bestemme, svarer jeg altid. Jeg maler det, som beskueren ser.
Allan Hansen kan ret præcist fortælle, hvornår interessen for malerkunsten begyndte.
– Det var i 7. klasse i 1965. Vores formningslærer satte os til at lave sparegrise i papmache. Jeg gad ikke sidde og fedte med klister og avispapir, og jeg spurgte, om jeg ikke måtte lave noget andet. Du kan male væggene, sagde læreren og pegede rundt i lokalet. Fedt, tænkte jeg og gik i gang. Jeg malede vægge alle formningstimer det år, mest instrumenter, jeg var vild med Beatles, og det prægede mit arbejde, fortæller han.
Efter skolen bød arbejdslivet blandt andet på perioder som tøjhandler, dekoratør og annoncesælger på Sjællands Tidende. Der var fart på tilværelsen og farver. Men også for mange af de farver, der følger med festen.
– Jeg drak for meget. Det endte i et alkoholmisbrug, og i 2001 drak jeg mig ind i en depression.
Jeg kom heldigvis i behandling på det rigtige tidspunkt og har ikke rørt en dråbe spiritus i 11 år.
Dæmonerne kommer stadig og prikker mig på skulderen
i ny og næ, men de kommer aldrig ind i mit liv igen. Jeg mediterer hver dag, maler og nyder naturen, så holder jeg dem på afstand og nyder livet i stedet.
Allan Hansen farverige malerier, der næsten kan lyse et rum op, har fundet vej til mange dele af Danmark og udlandet.- Jeg ved, jeg har solgt billeder til både Norge, Sverige, Tyskland og Grønland. Det er da sjovt at vide, at min kunst kommer så langt omkring, men jeg prøver også at være aktiv lokalt og er blandt andet medlem af Kunst-foreningen Pakhuset og har også flere gange udstillet i Levins hus i Faaborg, fortæller han.
Har du lyst til at se mere af Allan Hansens kunst, kan du besøge hans hjemmeside www.ah-kunst.dk eller face-booksiden ah-kunst.
