Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
I 2020 fik Lars og Louise Henriksen en idé om at starte en produktion af storfrugtede hasselnødder på deres marker. For nødder er fremtidens råvarer, spår de. Uden de store forudsætninger kastede de sig ud i projektet, og i dag har de 19 kilometer nøddebuskehegn og forventer om nogle år en høst på 12 tons rene nøddekerner årligt.
Det Rigtige Faaborg er kørt en tur på landet, hvor vi har sat Lars og Louise Henriksen stævne. På deres marker vokser der hverken havre, raps eller majs, men derimod nøddebuske. For parret ser nødder som en vigtig del af vores kommende fødegrundlag, og trods flere udfordringer, af både praktisk og bureaukratisk karakter, er Østrup Nøddeplantage i fortsat fremdrift. Læs med, når Lars og Louise bevarer spørgsmål om deres utraditionelle valg af afgrøder.
HVORDAN OPSTOD IDÉEN OM EN NØDDEPRODUKTION?
– Vi havde i en årrække udlejet vores jord, og da lejemålet blev op sagt, skulle vi finde ud af, om vi ville udleje igen eller bruge jorden til noget andet. Vi var hurtigt enige om, at vi gerne ville have jorden selv igen, men at der ikke skulle være fx korn. Det skulle være noget mere permanent og noget økologisk. Noget, der ikke krævede pløjning, så jorden kunne blive opbygget igen, siger Louise Henriksen.
HAR I FÅET HJÆLP UDEFRA?
– Vi fik konsulentbistand, og konsulenten havde flere forslag, og vi over vejede fx pil. Men vi ser nødder som fremtidens fødevare. Det havde vi undersøgt lidt omkring på forhånd, og konsulenten vidste også en del om nødder, så vi undersøgte videre, fx hvilke sorter, der findes på det danske marked. Det viste sig, at der ikke var økologiske hasselnødder, og vi mener, det er økologi, der er fremtiden, og så også det lokalt-producerede, siger Louise Henriksen.
HVORDAN STARTER MAN EN NY NØDDEPRODUKTION OP?
– Det var faktisk bare græsmarker, da vi overtog jorden. Vi indhegnede markerne og bestilte nogle planter. Så lånte vi en plantemaskine fra en kirsebæravler, og så var det ellers bare at sidde på plantemaskinen række efter række. Vi startede med at plante én hektar til, for der manglede planter på det tidspunkt. Vi ville have storfrugtede planter, så vi måtte støvsuge hele det europæiske marked og fik 1.000 planter det første år. I 2021 fik vi 4.000 planter og året efter de sidste 3.000, så vi i alt har 8.000, siger Lars Henriksen.
HAR I FAGLIGE BAGGRUNDE?
– Vi er begge autodidakte nøddebønder. Jeg er uddannet pædagog, men har i en årrække hjemmepasset vores børn og dyrket afgrøder og holdt dyr til at holde familien selvforsynende. Vi har både køkkenhave og drivhus, samt høns, ænder og gæs. Tidligere har vi også haft uldsvin,” siger Louise Henriksen.
“Jeg er uddannet kandidat i fysioterapi og arbejder som for bedringskonsulent på OUH i Odense. Min far er pensioneret gartner og også vores nabo, og han hjælper både med sparring og praktisk hjælp, fx til beskæring, siger Lars Henriksen.
HVOR LANG TID GIK DER, FRA IDÉEN OPSTOD TIL I TOG HANDLING?
– Ingen. Vi kastede os bare ud i det uden at vide ret meget. Vi tænkte, ‘der kommer nok et marked’. Vi fik idéen om sommeren, og om efteråret begyndte vi at indhegne markerne og investerede cirka én million i maskiner og planter. Nu har vi 19 kilometer nøddebuskehegn alt i alt, og om fire år skulle vi gerne høste 24 tons nødder, som svarer til 12 tons kerner, siger Lars Henriksen.
HVILKE TANKER GJORDE I OMKRING VALG AF SORTER?
– Der var ikke mange planter på markedet, så vi tog dem, der var. Men det er vigtigt med forskellige sorter, da nøddebuske krydsbestøves. I kanterne af markerne har vi stillet gammel skovhassel, som fungerer som læhegn og er med til at bestøve. De forskellige sorter blomstrer på forskellige tidspunkter, så med forskellige sorter er vi sikret i forhold til frosten. Vi har ni sorter, og de kommer alle fra Sydeuropa, så man ved ikke helt, hvordan de klarer sig i det danske klima, siger Louise Henriksen.
HVOR STOR INDSATS KRÆVER DET AT HAVE NØDDER PÅ SINE MARKER?
– Det er bedre end et fitness-center. Rundt om hver enkelt plante skal der luges én kvadratmeter, og så skal der fyldes 60 kilo kompost på jorden, som holder på fugten. Vi kan luge omkring 100 planter om dagen, og indtil videre er der læsset 300 tons kompost på med håndskovl og greb. Ellers har de meget passet sig selv, bortset fra at der skal slås græs i køregange og imellem planterne, men til næste forår skal vi begynde at beskære og tynde ud, så hvert træ står med fem stammer. Det giver luft og bedre plads til blomster og bestøvning. Der er noget at lave ude i markerne hele året. Om foråret skal der lægges kompost, luges og beskæres, og om efteråret skal der høstes og tages stiklinge, og hele sommeren skal græsset slås. Beskæringen bliver også mere og mere omfattende med tiden, så plantagen svarer til 1,4 fuldtidsstilling, siger Lars Henriksen.
HVAD HAR DE STØRSTE UDFORDRINGER VÆRET?
– Hegnet holder rådyrerne ude, men vi kæmper lidt med mosegrisene. De kan åbenbart godt lide at spise rødderne fra nøddebuske. Så på vores marker er der både mange ræve og rovfugle, der mæsker sig i mosegrise. Vi ser næsten altid ræven, når vi går ud på markerne, og der flyver mange rovfugle over vores marker, som er på jagt efter mosegrisene. Tørke har også været udfordrende, så vi vil gerne søge om vandingstilladelse, og det er vi i gang med. Det har nok også været mere tidskrævende at luge, end vi troede, især fordi vi ikke har maskiner til det endnu, siger Lars Henriksen
HVAD BETYDER ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED FOR JER?
– Det er mest mig, der går op i økologi. Det har jeg gjort, siden jeg var teenager, og siden vi flyttede ind her på gården i 2010, har vi holdt stedet uden sprøjtemidler. Lars er langsomt kommet med på den økologiske bølge, og vi synes jo begge, det er dejligt med biodiversitet og insekter, der summer. Vi slår græsset skiftevis mellem hver anden kørerække og det samme på tværs af rækkerne, ind mellem træerne. På den måde er der hele tiden noget, der blomstrer til bierne og insekterne. Vi har haft en konsulent i biodiversitet på besøg, og hun fandt 40 forskellige arter i vores usprøjtede marker. Det tager tid at omlægge til økologi, men i år er første år, vi er certificeret som økologiske, siger Louise Henriksen.
HVORDAN FOREGÅR HØSTNINGEN OG BEARBEJDNINGEN?
– Til efteråret skal der høstes. Når nødderne falder ned på jorden, kan man enten børste dem op eller suge dem op. Vi skal snart afsted på en studietur og se, hvilke maskiner, der findes. Vi tror mest på metoden med at suge, men det kræver, at græsset holdes kort. Herefter skal nødderne tørres hurtigt, ellers mugner de. Hasperne, den der grønne bladkrans, skal tages af, og der findes også maskiner til begge dele. Man kan også få en knækkemaskine, vi skal nok have en lille, der kan knække 200 kilo i timen. Det er nogle valser, der knækker nødderne, og maskinen kan også sortere dem efter størrelse. Så vi står overfor nogle større investeringer, ligesom vi skal i gang med at indrette bygninger til produktion, siger Lars Henriksen.
HVILKE TANKER GØR I JER OMKRING SALG OG MARKETING?
– Vores nødder smager godt, faktisk bedre end dem fra Sydeuropa. Til en netværksdag med andre producenter havde vi vores nødder med til en såkaldt ‘certificeret supersmager’, som kunne smage forskellige noter. Vi kunne også godt tænke os en kemisk analyse af smagsstofferne, som vi kan bruge i vores markedsføring. Vi har kontakt med Meyers Madhus, som er interesseret i at aftage nødder. Faktisk har vi tidligere lavet en ekspresleverance til dem, hvor vi måtte sidde hele natten og knække nødder. Vi skal gerne ende med at have 12 tons årligt, og det kræver nogle store aftagere. Vi vil også gerne have åben for pluk-selv, det regner vi med starter allerede til efteråret, siger Louise Henriksen.
28
HAR I PLANER OM UDVIDELSE ELLER ANDRE PRODUKTER?
– Vi overvejer at tage det sidste stykke jord i brug, det er 1/3 hektar. Om nogle år vil vi måske bruge jorden fra mine forældres gård, her har vi talt om at dyrke fx spisekastanjer eller valnødder. Det kunne også være fedt, hvis man kunne dyrke kål og bønner under planterne, og hvis vi kunne forsyne hele Faaborg med økologiske varer. Man skal jo op i en vis skala, inden det kan svare sig med en investering i maskiner. Så vi håber på at komme med i et projekt gennem Innovationscenter for Økologiske Landbrug og derigennem kunne få stillet maskiner til rådighed til afprøvning, inden vi selv køber, siger Lars Henriksen.
HAR I NOGLE GODE RÅD TIL ANDRE, DER OVERVEJER AT STARTE NOGET UTRADITIONELT OP SELV?
– Undervurdér ikke tiden. Det kræver mange interessetimer. Men det er sjovt bare at give sig i kast med det, og så er det dejligt at være ude i naturen og se ræven rende rundt om traktoren. Det kan også klare hovedet at luge under en hassel. Men det kræver lidt midler og tålmodighed. For vores vedkommende, så forventer vi først afkast om syv år, og vi kender ikke markedet endnu,” siger Lars Henriksen. Den langsommelige proces viser sig godt i afkastet, for i 2022, der var det første år med nødder på buskene, kunne Lars og Louise høste omkring 30 kilo. I år, to år senere, regner de med, at de på de 8.000 planter kan høste 150 kilo af deres storfrugtede hasselnødder.
FAKTA
På Østrup Nøddeplantage dyrker de mange forskellige sorter af hasselnødder, da planterne befrugtes via krydsbestøvning:
Zellernød, Lambert Filbert, Webb’s Cob, Gustavs Zeller, Halleske kæmpe, Nottingham, Corabel, Emoa og Bolviller.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dagligt spiser op til 30 gram usaltede nødder, da nødder indeholder både umættede fedtsyrer, protein, fibre, vitaminer og mineraler.
Et regelmæssigt indtag af nødder kan sænke kolesterol i blodet og nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme.
Dog anbefales det kun at spise 30 gram om dagen af udenlandske nødder, på grund af risiko for svampegiftstoffer, der kan være kræftfremkaldende.
Der er ifølge Fødevarestyrelsen ingen begrænsning i forhold til mængden af danske nødder, da de giftige svampe ikke kan vokse i Danmark.
