Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Lige siden Lise Bech Justesen opdagede maleriets kraft, har hun omsat tanker, stemninger og drømme på lærred. Hun har været dybt engageret i Faaborgs kulturliv, deltaget i mange udstillinger og haft åbent atelier i byen. Denne sommer, hvor hun tilmed fylder 80 år, kan interesserede opleve hendes allerførste soloudstilling med værker fra alle årene.
– Da der var besked om accept af udstillingen fra Kunstforeningen, satte jeg gang i produktionen. Jeg fik god energi, og det gav et stort skub i mig, en større vitalitet. Det er godt at male frem til noget, og nu består udstillingen af 40-45 værker, der viser hele vejen gennem mine aktive år.
ET LIV I BILLEDER
Lise har altid haft en interesse for billeder, men da hun som 20-årig kom til Fyn og mødte Niels, oplevede hun et hus fuld af kunst hjemme hos Niels’ forældre. Hun blev nysgerrig på kunsten, særligt var hun fascineret af kunstneren bag værket og udtrykket i billedet.
– Jeg læser mange kunstbiografier, når jeg kan komme til det. Jeg er meget optaget af menneskets historie, hvorfor maler de, og hvorfor har de det udtryk, som de har. Ofte vedbliver udtrykket fra en kunstner gennem alle årene, de maler, og det er spændende at betragte.
De genkendelige penselsføringer kommer især til udtryk hos kunstnere som Asger Jorn og Richard Mortensen, forklarer Lise. Hun får ofte kunst eller bøger om kunst foræret i forbindelse med udstillinger, eller i forbindelse med flytning af kunst, som familiens f lyttevirksomhed har som speciale.
Lise ser hele livet i billeder, og denne tilgang gør hende også til en god kommunikatør.
– Jeg er hurtigt i samtale med andre mennesker, hvis jeg ser en smuk bluse på et andet menneske, så nævner jeg det, og vupti, så er der en samtale igang. Det har en stor be tydning for mig, og mit liv er altid positivt vendt.
Når Lise sætter sig foran staffeliet, så er det her, at det indre liv kommer ud på lærredet.
EN NY RETNING
Lise blev ret sent i livet uddannet til socialrådgiver, og i 1996 deltog hun gennem sit job på et kursus i kunstterapi. Kurset foregik på Ulriksholm og var ledet af Vibeke Skov.
– Det fangede mig så fantastisk! Både miljøet og udtrykket i kunsten, og da Vibeke sagde: ‘du har jo talent’, så skete der noget. Jeg malede lige fra den dag, dog med pauser, men jeg har stort set haft et maleri på staffeliet lige siden.
Blot tre år senere sagde hun sit job op og sprang ud som fuldtidskunstner, for med
billederne får Lises liv en dimension mere. Hun er tilmed så heldig, at hendes ægtefælle, Niels, deler hendes interesse for kunst, og gennem årene har han været hendes bedste kritiker.
– Jeg kan godt lide at male det indre ud. Den indre klang. Det giver mig glæde. Forbindels en til maleriet, forbindelsen mellem øjne, tanke, hånd, sindet og det ubevidste. Dét, der lever som kunsten. Det helt særlige for mig er, at værkerne ved udvalgte farveblandinger får motiverne til at lyse og stråle, og at den energi kan gives videre til beskueren.
Der vækkes mange forskellige motiver til live på Lises lærreder, og gennem årene har hun bl.a. malet landskaber, portrætter, blomster og abstrakte motiver.
GOD MODTAGELSE I FAABORGS KUNSTNERKREDS
Faaborg som by har også haft en betydning for Lise kunstneriske virke.
– Da jeg kom til byen, flagede jeg med, at jeg kunne male. Så kom HP, Hinkerne, Anne Juhl, Philip Streich, Auerbach og Borch’erne. De holdte alle åbne ateliere, og de tog imod mig og var åbne over overfor mig.
Hurtigt var Lise én af dem, og hun takker dem mange gange i sine tanker og drømme. For som det gælder for alle os mennesker, så gør ros noget ved os. I Faaborg oplevede Lise en anerkendelse som den, hun fik på kunstterapikurset, og det havde atter en stor betydning.
– Da rankede jeg mig og mærkede, at nogen havde set mig. Det er dét, vi mennesker rejser os ved. Anerkendelse giver én mod til at gå igennem noget nyt, og det lå aldrig i kortene, at jeg skulle være kunstner, og jeg er den eneste kunstner i min familie.
Sammen med det lokale kunstnersjak blomstrede Lise op som kunstner, og hun blev også en aktiv del af det kulturelle foreningsliv, bl.a. har hun været engageret i Kunstnertræf, Kulturelt Samråd Faaborg, Faaborg Kunstforening og bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger.
– Det var en rigtig sjov tid. Sammen med bl.a. Hinkerne og Borch’erne tegnede vi croquis én gang om ugen i Levins Hus, men det rykker ikke rigtigt i mig mere. Nu fylder jeg snart 80 og tager mere til foredrag og læser bøger, og jeg er glad for den ro, jeg har og alt dét, der sker i mig med den ro. Det giver mit sind forstørret hjertelyd.
Lise ser tilbage på det aktive foreningsliv med glæde, og hun frydes over, at det kulturelle liv stadig vokser i Faaborg.
– Vi har Musikforeningen og Øhavsmuseet, Den Gamle Gaard, biografen og vores kunstmuseum, her er meget at glædes over.
INSPIRATION OG PROCES
Uanset, hvor i verden Lise har opholdt sig, har hun fundet inspiration til sine værker. Hun har rejst meget, og første- prioriteten har altid været at opsøge udstillinger på muse er og gallerier. Men inspirationen kan også komme fra en radioudsendelse eller en politisk bølge.
– Jeg blev inspireret, da jeg hørte Bjørn Lomborg, der talte om klimaet, og at vi ikke skulle bekymre os om det. Han blev straks malet. Mine malerier kan også være samfundskritiske, fx da jeg malede me-too eller værker, der beskriver rollen mellem mand og kvinde. Så er jeg også socialt bevidst, og jeg elsker at overføre oplevelser til lærred. Det giver mig en lykkefølelse, og det er allermest interessant, når det lykkes.
Det kan også være om natten, at inspirationen kommer til Lise, og så sker det gennem drømmesekvenser eller drømmesyn. I 80’erne deltog hun i kurser i drømmetydning, selvudvikling og meditation, og det er værktøjer, hun aktivt bruger for at få inspirationen kanaliseret ud gennem penselsstrøgene.
– Billedet lever i mig et stykke tid, mens jeg ofte er i gang med et andet lærred. Så er det, som om noget skubber til mig. En tanke, en følelse, en fornemmelse. Noget påvirker mig. Det kan føles som et skub, eller et budskab. Hvis det bliver ved med at skubbe, så maler jeg det. Jeg ser det som en betydning for mig at male det, og at det har en betydning for den, jeg gerne vil vise værkerne til. Det er for mig en god følelse, at noget udefra giver tanker og påvirker. Det er, som om noget samles og gives til mig.
Der skal en ro til at mærke det budskab, forklarer Lise, som hver dag mediterer i 20 minutter. For på den måde får hun givet dét, der betyder noget, opmærksomhed og får mulighed for at få det frem på lærredet.
UDSTILLINGEN
Den nye udstilling er Lises førte solo-udstilling, og den skal afholdes i ‘lejligheden’ i Konservesgården ved Faaborg Museum.
Så snart, der var besked om accept til udstillingen fra Faaborg Kunstforening, satte hun gang i produktionen. Her dukkede der nye motiver op i form af nymfer, som Lise er blevet vældigt optaget af. Udstillingen er retro spektiv og viser billeder fra alle årene, og der er både privat-ejede værker og værker, der er til salg.
Her kan gæster også opleve en ny side af Lise, for hun har valgt at skrive digte til et udvalg af malerierne.
– Jeg har flere gange været på digterkursus, så jeg ved, hvordan man arbejder med digte. Nogle af mine digte er meget bearbejdede, mens andre er mere i stil med haiku. Jeg håber, at gæsterne får en fornemmelse af, at maleri og digt hører sammen.
Med de mange værker fra alle årene, kan Lise sagtens se, at også hun har et genkendeligt strøg, men hun ser også en udvikling i sine værker.
– Jeg er blevet bedre og mere sikker i at sætte farverne sammen. Jeg ved, hvordan de forskellige farver virker, så jeg kan få lyset ind i værket. Når det lykkes at få lyset frem, så bliver jeg stjerneglad.
Udstillingen har fernisering den 31. maj og løber frem til den 3. august, og Lise er meget forventningsfuld.
– Jeg håber, besøgende får en god oplevelse af at se de nye malerier, der ikke har været vist tidligere. Det bliver en f in udstilling, for jeg synes, at mine billeder passer godt til lejligheden i Konservesgården.
Lise opfordrer alle interesserede til at lægge vejen forbi udstillingen.
-Kom og vær med – det vil være en stor gave for mig.
