Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

I Horne har fem enormt nuttede græsslåmaskiner vakt stor opsigt, for det er ikke hver dag, horneboere støder på alpakaer fra Peru. Lydia, Sussie, Volmer, Sigurd og Laurits hedder de vamsede beboere på Præstegårdsgyden, som også har fungeret som en fremragende icebreaker for deres nytilflyttede ejermænd.

På den støvede landevej, hvor tiden nærmest står stille, har to nytilflyttere gjort noget utraditionelt – de har nemlig overtaget et landsted, der har stået ubeboet i en lang årrække.

– Vi boede tidligere i Korinth, men købte så huset her i Horne i februar. Der havde det ikke været beboet i 12 år. Vi ville gerne langt væk, udenfor byen og tæt på vandet, og her fandt vi så en byggegrund, for planen er, at vi vil bygge et nyt hus, siger Ronnie Pedersen.

Men dette er ikke bare en historie om ejendomsoverdragelse, for de to nytilflyttere har medbragt deres noget usædvanlige husdyr til Horne-egnen, og det har vakt både opsigt og nysgerrighed blandt de forbipasserende.

ET UTRADITIONELT VALG AF HUSDYR
For på den store fold der ligger op til Præstegårdsgyden trasker fem alpakaer rundt og nipper til græsset og stirrer nysgerrigt og lidt forbeholdent på de nyankomne gæster. Ronnie snupper en spand med foder og går ind i indhegningen for at lokke dyrene på en mere fotovenlig afstand, og med lidt tålmodighed lykkes det at lokke nogle af dem tættere på.

– Vi har tidligere haft får, men det var vi gået lidt død i, for det kræver meget både fordringsmæssigt og med at holde stalden. Derfor besluttede vi i 2019, at vi ville prøve noget nyt, siger Ronnie Pedersen.

De udelukkede med det samme tanken om heste og køer, men fortsatte med at snakke frem og tilbage om mulige arter.

– Så så vi nogle videoer af alpakaer på Facebook, og det kunne godt være noget. Vi googlede lidt og besluttede os: Det skal da være alpakaer, siger Ronnie Pedersen.

Efter googlesøgningen gik de mere grundigt til værks og tog bl.a. på besøg hos alpakafarme og en alpaka-opdrætter i Nyborg.

-Her kunne vi se dyrene og få en god snak om at holde alpakaer. Vi kørte hjem og tænkte et par dage og købte så de første tre. Det var de tre brune, og sidste år købte vi så den hvide hoppe, Lydia, og hun faldt hurtigt ind i flokken.

I flokken går også et fint føl fra sidste år, Laurits, og med hver deres markante personlighed er der opstået en indbyrdes rangorden i flokken. Spytteriet, som de fleste forbinder med alpakaer og lamaer, angiver flokkens rangorden. På Præstegårdsgyden er det Lydia, den hvide hun, der er flokkens fører, og det er således altid hende, der som alfahun går først ind for at spise.

– De spytter ikke på mennesker, men de kan godt finde på at sparke. Det er sket en enkelt gang. De kan også give et signalhyl, når der går hunde forbi ude på vejen, men går der mennesker forbi, som de kender, så siger de ikke noget, siger Ronnie Pedersen.

Foruden spytteriet, så kommunikerer alpakaerne med hinanden via signalkald, og det er tydeligt, at de andre lytter, hvis der gives signal, forklarer Ronnie.

I sommer fik en hingst lov at komme på besøg på folden, så to af hundyrene burde være drægtige, og Ronnie forventer at se to nye føl på folden til foråret. Men så er det også dét, fastslår han, for de har ingen planer om hverken en stor farm eller opdræt af alpakaer.

NUTTET OG NØJSOMT
Flokken på fem har 8.000m2 fold at boltre sig på, og hele sommeren fungerer de som nuttede græsslåmaskiner, der holder græs og andre gevækster nede. Dog er dyrene meget selektive omkring, hvad de vil fortære. Engbrændbærer gnaver de en bue udenom, og den vilde mynte, der vokser på stedet, takker de også nej til.

– Vi anlagde folden i foråret og tjekkede for, om der skulle vokse giftige planter, men her er bare kort, fint græs. Og brændenælder. Dem spiser de gerne, men først et døgn efter de er blevet slået, siger Ronnie Pedersen.

På tre forskellige steder på folden spiser alpakaerne ikke af græsset, for her har dyrene besluttet, at de har toilet, og på den måde undgår man at træde i efterladenskaber, når man bevæger sig ind på folden.

I det ene hjørne har Ronnie og Shawn bygget et læskur, men egentlig er skuret mest opført for bureaukratiets skyld.

– Dyrene stammer fra Peru, så de er bygget til et hårdere klima. De bruger aldrig læskuret, men det er nu lovpligtigt at have, siger Ronnie Pedersen.

Ronnie nyder at betragte de nøjsomme dyr og følge med i deres personligheder og indbyrdes færden. Især nyder han at betragte dem om vinteren, hvor pelsen gør dem mere vamsede at se på.

Når klipperen har klaret sommerstudsningen, får Shawns mor ulden, som hun karter og spinder.

Men uanset årstid og pelsmængde, så har tilflytterne og dyrene vakt opsigt i området.

-Folk er meget nysgerrige både pga. huset, der tidligere stod tomt, og nu er der lys i vinduerne. Mange holder ind og spørger, ‘er det jeres dyr?’ Og vi føler, vi er blevet taget godt imod. Folk er meget velkomne til at nyde dem på afstand, men de må ikke fodres og ikke kæles, siger Ronnie Pedersen.

Du kan læse mere om at holde alpakaer som husdyr på hjemmesiden www.dlaf.dk, eller du kan planlægge en gåtur forbi Præstegårdsgyden og se de vinterpelsklædte alpakaer.