Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard
De mange frivillige i Træskibsforeningen Faaborg arbejder året rundt for at vedligeholde deres bevaringsværdige træskibe. Kronen i foreningen er galeasen Haabet af Faaborg, og foreningen har netop fejret, at det er 125 år siden, skibet så dagens lys.
I Kulturhavnen på Munkholm i Faaborg ligger galeasen Haabet af Faaborg. Ombord sidder en flok frivillige træskibsentusiaster, der har kastet deres kærlighed og fritid på at istandsætte, vedligeholde og sejle med gamle træskibe. Det Rigtige Faaborg har sat mandskabet stævne for at høre mere om deres passion for at bevaring af disse træskibe.
Under dækket er der skænket kaffe i kopperne, mandskabet har taget plads på bænken omkring bordet, hvor hovederne skal sænkes lidt for ikke at støde mod det lave loft. Men selvom den fysiske plads er trang, er der plads til alle i foreningen, forklarer dagens besætning.
– Vi er en meget åben forening, og vi har det rart sammen. Det var en bevidst strategi fra starten af, at der skal være plads til alle, og hver især gør dét, man kan, også hvis det bare er at lave kaffe, siger Frode Bæk Mortensen, der er formand for Træskibsforeningen Faaborg.
Faaborgs maritime kulturarv
Træskibsforeningen Faaborg blev stiftet i 2016, da en flok træskibsentusiaster havde hørt rygter om, at Haabet, der blev bygget på Rasmus Møllers værft i Faaborg tilbage i 1898, var sat til salg.
– Det var jo et lokalt skib, som har stor sympati og er elsket i Faaborg. Da vi modtog det i påsken 2017, var det hamrende utæt, og vi startede arbejdet med kalfatring på værftet i Faaborg, forklarer Jan Valbak, der er foreningens event og altmuligmand. Tilbage i tiden, hvor Haabet blev bygget, havde mange købmandsgårde i Faaborg skonnerter, og foreningen er derfor tænkt som et lokalhistorisk projekt, der både skal erhverve, drive og vedligeholde gamle træskibe, men de har også til formål at vedligeholde de historiske håndværk og traditioner og fremme forståelsen for den maritime kulturarv i nutidens samfund og søfart.
– Faaborg var jo en maritim handelsby, og træskibe er en del af byens kulturarv. Haabet blev bygget i Faaborg, og det var derfor helt specielt, at den kom tilbage til byen, fortæller Michael Ruby, der sidder i bestyrelsen og er ansvarlig for marketing og SOME.
27En lang vej til solnedgangsture
Men inden Haabet overhovedet kunne søsættes og viderebringe den maritime kulturarv, var der en lang række opgaver, de frivillige måtte udføre.
Opgaverne lød på alt lige fra renovering, fundraising, godkendelse af Søfartsstyrelsen, uddannelse af besætning, certificeringer, forsikring, sikring af samarbejdspartnere samt sponsorprogram til den daglige drift med vedligeholdelse og produktudvikling.
– Mange mente, det var en dødssejler, men nu har vi styr på alt: el, sprinklere, motoren, førstehjælpsudstyr, vi har fire hele A4- mapper med dokumenter, smiler Michael Christensen, der er chefskipper og koordinerer en del af arbejdsopgaverne.
Den 1. maj 2018 skete det så endeligt – foreningen fik tilladelsen fra Søfartsstyrelsen og kunne nu kalde Haabet et erhvervsskib, hvilket de fejrede med en stor fest i Frølageret.
Formidlingsfartøj
Således havde foreningen nået en milepæl – de havde tilladelserne i orden, et skib, der var gennemrenoveret og et mandskab, der havde gennemgået alle de relevante uddannelser.
Så med sømandskabet og sikkerheden i top, kunne de tilbyde passagererne en sjov, oplevelsesrig og tryg tur i øhavet.
Til det voksne publikum tilbyder foreningen de meget eftertragtede solnedgangsture, ligesom det er muligt at chartre skibet med besætning til private udflugter i det sydfynske øhav.
En del af kulturarvsformidlingen retter sig specifikt mod det yngre publikum i kommunes skoler og institutioner.
– Faaborg-Midtfyn Kommune støtter foreningen, og så tilbyder vi til gengæld at sejle med skole-elever, og for de mindre børn har vi oprettet en dag på dækket som Haabets Pirater, siger Jan Valbak.
Skolesejladserne sigter mod at kombinere undervisning i fysik og biologi, mens den maritime lokalhistorie er med på dørken. Haabets Pirater er et tiltag for de største børnehavebørn, og her kan de unge pirate-udklædte søulke komme med under dæk og synge piratsange, spise beskøjter og få fortalt spændende historier fra de syv have.
I 2021 købte foreningen træskibet Schrøders Minde, der blev bygget i Dyreborg i 1907, og sidste år overtog foreningen sejlads og vedligeholdelse af et tredje skib, Palnatoke.
En veldrevet forening
I foreningen hersker der et favnende fællesskab, der krydser aldersgrænser. Alle arbejder sammen, og der er ingen kløfter.
– Her hersker en speciel ånd med godmodige drillerier og gas. Ingen føler sig trådt på, og der er skabt venskaber på tværs, samtidig med at vi får en masse sjove oplevelser sammen, siger Michael Christensen.
Især har foreningen gjort en dyd ud af at have kvinder med i fællesskabet, og i dag tæller besætningen fem kvinder, mens der blandt de frivillige er hele ti kvinder. Der opstår ofte gode ting, når der arbejdes sammen på tværs af alder og køn.
– Vi fik et nyt medlem, Kaja på 20 år, der er uddannet på Georg Stage. Hun havde en idé, hun havde set i Norge, med masteringe lavet af tovværk. Det var fantastisk at se hende og vores lakmester Hans på 80 år lave det sammen, og nu er alle masteringe udskiftet, siger Jan Valbak.
Foreningen er også gået all in på at involvere sig i byens aktive miljø, og de deltager i både Outdoor Sydfyn, laver strikkesalon under dæk til garnfestivalen Knitting by the sea, og når julemanden ankommer, sker det naturligvis via vandvejene på en lokalhistorisk galease.
Til foreningens store glæde, så er der en tendens i tiden, til at flere og flere får øjnene op for de gamle træskibe, og når de hvert år deltager i kapsejladsen Fyn Rundt, fryder de sig over, at flere unge end tidligere deltager og viser interesse i træskibene.
I forbindelse med 125 års fejringen af Haabet, udgiver foreningen også en bog om dét at drive en træskibsforening. Bogen bærer titlen: “Troen, Haabet og Kærligheden.” Først kommer troen på et projekt, så kommer håbet på, at det lykkes, og så rykker kærligheden ind og driver værket.
– Vi har skrevet den bog, vi selv ville have ønsket, vi havde, da vi startede vores forening i 2017. Det er bl.a. vores erfaringer med Haabet-projektet, hvordan man kvalificerer et skib, fundraiser, markedsfører og overkommer genvordigheder. Vi håber andre kan bruge bogen i lignende projekter, og vi synes, vi har skrevet en omfangsrig bog om hele det univers, det er at drive en frivillig forening, siger Michael Ruby.
Bogen retter sig mod hele træskibsverden, men foreningen vurderer, at den også vil være interesant for lokale i Faaborg. Foruden en lang, maritim ordliste, så kan læseren også forvente en vaskeægte løgnehistorie om selveste julemanden.
– Det er fri fantasi. Det pure opspind! griner Michael Ruby.
Haabets historie
Galeasen Haabet af Faaborg blev bygget tilbage i 1898 på Rasmus Møllers Værft i Faaborg og er en tomastet galease med motor. Skibet måler 15 meter i længden, er 4 meter bred og stikker 1,65 meter under kølen. I 1898 fungerede Haabet som ålekvase, der sejlede med levende last i Norden.
De første ejere var Ane Margrethe og Hans Rasmussen fra Bøjden, og ved Hans’ død i 1916 blev galeasen solgt til partrederiet R. Jørgensen jr. i Kerteminde, hvor galeasen ofte var beskæftiget i Norge med torsk.
I 1956 blev fartøjet solgt til eksportør R. W. Jørgensen fra Kerteminde, og otte år senere blev det solgt igen, denne gang til J. Eilersen fra København. Han registrerede skibet som lystfartøj, som i de følgende år lå i Christianshavns Kanal og blev forsømt.
I 1966 opkøbte blikkenslager K. Larsen galeasen, der nu atter blev registreret som fiskefartøj med hjemsted i København.
Året efter blev den registreret som lystfartøjet NANORSSUAK med hjemsted i Svendborg, hvor den nye ejer planlagde en langtur til Grønland. Ekspeditionen til blev dog aldrig en realitet.
I 1970 blev fartøjet solgt igen. I 1974 fik galeasen en regulær ansigtsløftning, hvor bl.a. masterne blev fornyet, og agterdækket blev hævet.
I 1976 erhvervede et partrederi i Humlebæk galeasen. De nye ejere prøvede forgæves at skaffe skibets dets oprindelige navn “Haabet” tilbage. Det kunne ikke lade sig gøre, idet et andet skib nu var registreret under dette navn. Man valgte så at navngive skibet “Havgassen”, som er et traditionelt, dansk skibsnavn.
I 2012 dannede Haabet en stor del af rammen om Lille Per-filmen, Far til fire til søs. Her bar træskibet navnet Valborg.
Efter ejerskiftet er galeasen i 2017 kommet tilbage til Faaborg. Træskibsforeningen Faaborg ønskede dog at omdøbe skibet til dets oprindelige navn, Haabet, og dåben fik en fin lokalhistorisk finesse indkapslet.
– Det var Grethe Hansen, der er barnebarn af Haabets første ejer, som knuste flasken mod skroget og lod det oprindelige navn genopstå. Grethe kommer i øvrigt hver onsdag og har kaffe og hjemmebag med til de frivillige, fortæller Michael Ruby.
