Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Denne sommer åbnede headspace dørerne til deres nye afdeling i Faaborg. Unge mennesker har brug for et trygt sted, hvor de kan tale om alle de ting, der fylder i et ungdomssind, og det viser den første opgørelse tydeligt. På de første fire måneder har 61
unge mellem 12 og 25 år henvendt til en samtale hos ungerådgiverne i headspace. Læs
mere om det nye, gratis tilbud.

Som en glædelig nyhed for hele kommunen, kunne Det Sociale Netværk i marts erklære, at de åbner en afdeling af headspace i Faaborg-Midtfyn.

For tiden har headspace to ungerådgivere, og tre frivillige, og de unge strømmer til.

Hjælp til de svære ting i livet
Kristina Svane er én af ungerådgiverne. Hun er uddannet lærer og studerer sideløbende med jobbet teologi og har kun arbejdet i headspace i Faaborg kort tid. Alligevel er hun knivskarp på, hvad det er, de unge skal tilbydes, når de henvender sig på andensalen i Nørregade 4.

– Vores funktion er at få de unge trygt ind og skabe et rum til at tale om de ting, der fylder – på de unges præmisser. Vi kan hjælpe med at sætte ord på det, de føler eller tumler med. Vi guider og hjælper dem ved at give dem et sprog, siger Kristina Svane.

Headspace skal være et helle, et frirum, de unges rum. De unge kommer der frivilligt, og det betyder, at de er motiverede til at tale om det svære. Det svære kan være i både den lettere og den tungere afdeling.

– Der er ikke noget ‘typisk’, vores samtaler spænder vidt og bredt. Det kan være hverdagsproblemer som problemer med vennerne eller familien, eller ensomhed eller tristhed. Det kan også være nogle lidt større problemer som selvskade eller nogle, der er selvmordstruede. Så det er et bredt afsæt, men vi har plads til alle, forklarer Kristina Svane.

Når de unge har fået luftet deres bekymringer, kan rådgiverne hjælpe på flere måder. Måske skal den unge støttes i processen, eller måske skal der bygges bro til det etablerede system, måske skal der trækkes i nogle tråde, fx til lokalpsykiatrien.

For headspace har, foruden deres egne ansatte og frivillige, også to såkaldte fremskudte medarbejdere fra kommunen i deres lokaler to dage om ugen, og en fremskudt medarbejder fra Region Syddanmark en dag om ugen.

De fremskudte funktioner sikrer hermed, at der er en god kontakt mellem headspace og alle de eksisterende tilbud, og cirka hver femte unge menneske, der henvender sig til headspace, bliver hjulpet videre af de fremskudte medarbejdere til andre hjælpetilbud i det offentlige/kommunale eller i civilsamfundet.

En fokuseret vej til hjælp
Ofte kan det være svært for de unge at tale med de voksne, der er nærmest, som fx lærere og forældre. Her opfylder headspace et behov, og der er allerede mange unge, der har fundet vej til derhen.

– De føler, det er nemmere at tale med os i headspace, for de har ingen relation til os, og de skal ikke tage hensyn til os. Her har vi ingen agenda med dem, for vores primære opgave er at skabe et trygt samtalerum, hvor de føler sig hørt og forstået, siger Kristina Svane.

Rådgiverne har ingen notatpligt, da headspace ikke er en del af et kommunalt system, så alt, der snakkes om, forbliver mundtligt. Dog har rådgiverne, som alle andre, der arbejder med børn og unge, en skærpet underretningspligt, fx hvis de hører om vold i hjemmet, men også det, kan føre til hurtigere hjælp. For når der laves en underretning, forklarer Kristina Svane, så er det en hurtig vej til at afklare, om der er brug for hjælp til en familie.

Centerchef Sebastian Gjerlufsen forklarer, at forskningen peger på, at det er en stor effekt af samtaler om det svære, idet trivslen øges, og ensomheden mindskes, når man bliver hørt. En underviser kan måske have fokus på, at den unge skal lave sine lektier, og ikke have tid til at være nysgerrig, gå bagom og finde ud af, hvordan det mon kan være, at det altid glipper med de lektier. Rådgiverne i headspace har derimod udelukkende fokus på at lytte.

– Vi er også meget bevidste om at spørge ind til, hvad det er, de unge ønsker hjælp til. Vores samtaler handler om det, den unge har på sinde. Vi kan hjælpe med at skabe refleksion, få dem til at forholde sig til problemerne og udvikle deres evne til at se mønstre, siger Sebastian Gjerlufsen.

Skulle det rigtige tilbud til den unge findes i kommunalt eller civilt regi, så kan ungerådgiverne eller de frivillige også tilbyde at gå med den unge, det kunne fx være, hvis den unge kunne tænke sig at deltage i ‘Ud i naturen – ind i fællesskabet’, som er et tilbud til sårbare unge.

Et godt sted at starte
Mange instanser har også fået øjnene op for det, som headspace tilbyder, og de oplever, at både læger, sagsbehandlere og bostøtter fortæller de unge om headspaces tilbud.

– Vi har 2-3 samtaler i snit om dagen, nogle dage op til 5-7, og hver uge kommer der mellem to og seks nye unge og banker på vores dør. De fleste er under 18 år. Nogle kommer fast i et forløb på et par gange, andre tjekker bare lige ind engang imellem, når der er behov, forklarer Sebastian Gjerlufsen.

Ungerådgiverne har meget fokus på, at de hverken tilbyder terapi eller anden form for behandling, men de lytter og guider gerne, og hjælper den unge videre til et andet tilbud, hvis det er nødvendigt.

 

– Der kommer også unge, der egentligt er for dårlige til at være hos os, men så kan vi alligevel hjælpe, for vi kan holde hånden under dem og evt. hjælpe dem hurtigere til det rigtige tilbud, siger Sebastian Gjerlufsen.

Siden opstarten i juni har 61 unge mennesker fundet vej til headspace. Når afdelingen her i Faaborg er mere etableret, forhåbentlig med 10 frivillige, så kan de ansatte gradvist afse mere tid til det opsøgende arbejde, samt have fokus på at få etableret et tæt samarbejde med de relevante instanser i området.

– De unge har været gode til at få øje på os, vi har et godt flow af samtaler som nyåbnet afdeling, men vi mangler at komme ud og face de unge. Vi vil gerne ud på skoler, gymnasier mm., siger Sebastian Gjerlufsen.

Hvis du ønsker at vide mere om headspace, eller hvis du kunne tænke dig at være frivillig, så kan du møde op på andensalen i Nørregade 4 tirsdag, onsdag og torsdag mellem klokken 12 og 18, eller du kan ringe til Sebastian Gjerlufsen på 3131 4842.

Frivillig i headspace?
Ungerådgivningen i headspace er primært drevet af frivillige. Der er aktuelt tre frivillige ungerådgivere, og der er plads til mange flere.

Vil du være frivillig ungerådgiver, så er her et overblik:

• Du skal være over 18 år.
• Du skal binde dig for mindst et år, så der er kontinuitet i samtalerne for de unge.
• Du skal kunne rådgive unge 12 timer om måneder.
• Du vil gennemgå uddannelse i form af undervisning, oplæg og sparring.

Til samtalerne er man altid to rådgivere.

Så hvis du tænker, at du har livserfaringer, indsigter, oplevelser eller faglige kompetencer, som er en styrke i arbejdet med børn og unge, så skal du ikke tøve med at kontakte headspace.

Sommetider er der også brug for mere praktisk hjælp. Fx at tage med den unge til kommunen eller søge boligstøtte eller SU.
De fastansatte på headspace varetager alle øvrige opgaver, fx planlægning, uddannelse, sparring, supervision og oplæg hos samarbejdspartnere som skoler og socialrådgivere.

Om Headspace
I 1993 mistede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen sin datter, Signe, der led af skizofreni og tog sit eget liv. Tabet af datteren skabte et dybtfølt ønske om at forhindre, at andre unge og deres nærmeste lider samme skæbne. Da Poul Nyrup i 2009 vendte hjem fra Europa-Parlamentet, skabe han en forening, som skulle arbejde for at fjerne fordomme og skabe bedre hjælp og muligheder for psykisk sårbare og deres pårørende. Sammen med fire andre stiftede Poul Nyrup Rasmussen Det Sociale Netværk.

Headspace er en del af Det Sociale Netværk.

Headspace samarbejder med flere forskellige aktører om målrettede projekter, alle med henblik på at fremme mental sundhed for unge:

• Hvad kan jeg blive? En database, der oplyser om erhvervsuddannelserne og hvad der skal til for at blive fastholdt i uddannelse. Her er det unge selv, der udarbejder videomateriale mm.

• Voldsom kærlighed. Et samarbejde med Sex & Samfund og Dialog mod Vold, der hjælper unge med at sætte grænser i forhold.

• Skolen for mental sundhed. Et samarbejde med udvalgte, lokale grundskoler, der har de unges perspektiv og benytter en helhedstilgang, hvor både undervisning, elever, lærere og forældre inddrages.

• Headspace +. Et projekt, der skal få flere unge drenge og mænd til at få øje på de tilbud, headspace rummer. Indsatsen kan fx bestå af samtaler, rådgivning, virksomhedspraktik, uddannelsesbesøg og mentorforløb, tilrettelagt og målrettet efter de unge drenges behov.

• Brug bolden. Et samarbejde med fodboldklubberne, der skal gøre spillere på ungdomsholdene mere robuste. De unge skal trives bedre, og projektet skal hjælpe med at gøre det nemmere for dem at tale om det, de synes, er svært, og at håndtere udfordringer, svære tanker og sårbarhed.