Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Jørn Ungstrup

I Svanninge Bjerge passer de godt på naturen, og de viser gerne vores gode sydfynske natur frem. For nyligt har biologerne i Bikubenfonden fundet et område, der tidligere var en højmose, og nu er de langsomt ved at genetablere området til dets oprindelige tilstand. På den måde kan nye arter trives i området, og naturelskere kan se det hele på nært hold fra en ny 100 meter lang bro, der netop er bygget hen over den gamle, nedbrudte højmose. Nu mangler de bare lidt regn, så der kommer vand i mosen.

Det her er breaking news! I hvert fald på nørdefronten.
Biolog Katrine Hulgard

En mur af grantræer
Øjnene tindrer af begejstring, mens de to kolleger, biologerne Katrine Hulgard og Caroline-Marie Vandt Madsen, forlader deres køretøj, der mest af alt minder om en forvokset golfbil. De støvleklædte fødder rammer stien, der fører ind i skoven, og støvet rejser sig let. For luften er tør. Det har ikke regnet i ugevis, og er der noget, de to biologer håber på, så er det vand. Gerne masser af det.

– Da vi gik her i august sidste år, var der bare en hel mur af grantræer. Vi er ansat i Bikubenfonden til at forvalte området her, og tilbage i 2018 undersøgte en ekspert området og fandt tørvemosser, siger Katrine Hulgard.

Caroline-Marie Vandt Madsen fortsætter med samme begejstring som sin kollega og fortæller, at området her i Svanninge Bjerge har potentiale til at blive en værdifuld højmose, hvor mosser og andre planter typisk for denne slags natur, der efterhånden er sjælden, fortsat kan trives og udvikle sig.

– Så vi besluttede at få fældet fire hektar sitkagran. Skovmaskinen sank ned i den bløde skovbund, og da føreren forsøgte at stikke en afgrenet stamme ned i jorden for at teste dybden, sank den ned til syv-otte meter – så han fik travlt med at komme ud med den tunge maskine. Det var dog en indikation på, at der var noget, der var værd at undersøge nærmere, forklarer Caroline-Marie Vandt Madsen.

Det våde område, Røjlemaen, skulle undersøges, og Katrine Hulgard tog fat i Ole Bennike, der er geolog, og sammen gravede de med et manuelt bor 8,5 meter ned og tog kerner op undervejs.

– Jeg fik mit livs work out. Jeg kan huske, at Ole blev begejstret, og jeg tænkte, at det her kunne gå hen og blive spændende. Vi fandt bl.a. et blad, der er 11.000 år gammelt, men faktisk ligner det bare et vissent blad fra sidste år, griner Katrine Hulgard.

En kulstof-14-datering viste, at laget i en dybde på fire-en-halv meter, er omkring 12.700 år gammelt.

– Hele området er en sø fra sidste istid, der langsomt er blevet fyldt op, og vi har også fundet ægsække fra en vandloppe, og det er aldrig fundet før i Danmark! jubler Caroline-Marie Vandt Madsen.

Generelt, forklarer biologerne, giver deres mange fund og fossiler en masse ny viden om området lige efter sidste istid, både mht. flora og fauna.

Med fire hektarer ryddet, er planen nu, at der langsomt skal opstå en højmose igen.

Paradis for biodiversitet
En højmose består af tørvemosser, der vokser ovenpå hinanden (se også infoboks), og den sure, næringsfattige jordbund er vigtig ifht. biodiversiteten i denne efterhånden sjældne type natur.

– Der findes kun to på Fyn, der er mere end fem hektar. Vi var nervøse for, om fældningen af træerne ville ødelægge grundlaget for tørvemosserne, men nu kan vi se, at de breder sig i området. Vi håber, at der bl.a. kommer tranebær og kødædende planter, fx soldug, og vi har allerede set både padder og krybdyr, fx grøn frø og skovfirben, der begge er fredede, forklarer Caroline-Marie Vandt Madsen.

Da området var omlagt som træplantage, blev der lavet dræn for at sikre en tilpas tør jordbund til granerne. Men nu er granerne væk, og Bikubenfonden har påbegyndt en delvis hævning af vandstanden, så området langsomt kan genetablere sig som højmose.

– Vi hæver vandstanden langsomt, så vi passer på ellemosen lige ved siden af, siger Katrine Hulgard.

Biologerne har bevæget sig væk fra den støvede sti, og nu træder støvlerne direkte ned på den sure jordbund, der tidligere var en højmose. Blikkene spejder ivrigt hen over det bløde underlag, der er fyldt med hjulspor efter fældningsmaskinerne. Ar, kalder biologerne sporene. Blikket fanger det, de søgte.

– Se! En klat mos lige her. Lige midt i en myremotorvej. Indtil videre har vi fundet tre forskellige arter, hov, se den her, den er lidt speciel indeni, udbryder Katrine Hulgaard.

– Ej, det er så fint, at det har spredt sig, tilføjer Caroline-Marie Vandt Madsen.

Biologernes drøm er et område, der langsomt oversvømmes og fyldes med et tykt lag mos over det hele, samt flere forskellige plante- og dyrearter i området.

Gæster er velkomne
De er nået godt ind i det sumpede område med de spirende mosser, og de er nu nået til udflugtens egentlige mål. Den 100 meter lange, nybyggede bro, der går tværs over det stubbefyldte område, der med tiden bliver til højmose.

For når områdets beboere får øjnene op for de nye arter, højmosen gemmer på, så forventer biologerne, at der kommer mange skovgæster. Og de er velkomne – blot de ikke forstyrrer balancen i højmosen.

Derfor henvises gæster til at gå på broen og ikke ude i selve mosen, da mosserne er følsomme for færdsel.

– Broen er bygget af robinietræ og douglasgran. Der drives jo ikke kommerciel skovdrift her længere, og det er fint at se, at træ uden værdi for biodiversiteten kan finansiere naturfremmende tiltag, siger Caroline-Marie Vandt Madsen

Ved broen vil biologerne sætte formidlingsskilte op til de interesserede.

Tilbage ved bilen er det tid til at tilse drænrørerne. Et slusesystem med spjæld, der er sat i, så vandstanden kan hæves langsomt. Nu hæves spjældet langsomt, for området er bevokset af elletræer, og selvom elletræer godt kan lide et vådt miljø, så rådner de, hvis processen gennemføres for hastigt.

– Elletræerne har stylterødder, og med en langsom stigning kan de overleve, forklarer Katrine Hulgard.

De naturnørdede biologer er enormt spændte på, hvordan projektet udvikler sig. For kommer vandet? Kan vandet tilbageholdes i mosen? Men de er ikke i tvivl om, hvorvidt det er vigtigt at genetablere en højmose med alle de nye arter, den vil medføre.

– I Svanninge Bjerge vil vi gerne give vores besøgende gode naturoplevelser. Vi bruger også naturen i vores naturintegrerede sociale arbejde i Bikubenfondens indsats ‘Natur til et godt liv’. De mange forskellige typer natur i Svanninge Bjerge gør, at man kan få nogle mangfoldige naturoplevelser her. Det giver altså både plus på oplevelses- og biodiversitetskontoen, når vi gør det her, siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

På Svanninge Bjerges facebookside kan du se alle de ture, de tilbyder ud i naturen, fx krybdyrstur eller flagermustur. Alle ture er gratis.

HØJMOSER
Når tørvemosserne etablerer sig, skaber de et mere og mere surt miljø i området. Tørvemosserne er tilpasset til en meget næringsfattig levevis. I den forbindelse har de en meget høj evne til at optage plantenæringsstoffer, selvom de kun er til stede i meget lav koncentration. I den proces udskilles brint-ioner, der forsurer omgivelserne. På den måde kan man sige, at tørvemos er i stand til at forandre kemien i sine omgivelser, til gavn for sine optimale vækstvilkår. Forsuringen betyder desuden, at mosserne ikke nedbrydes på normal vis, når de dør.

Derfor vil miljøet langsomt blive mere og mere surt, og vandet i højmosen vil typisk have en pH-værdi på omkring 4. Et så surt miljø er der ikke mange planter, der kan leve i, og tørvemosserne og nogle få andre planter bliver de eneste planter i området.

Da tørvemos ikke nedbrydes på sammen måde som andet plantemateriale, vil der hvert år skabes et nyt tyndt lag af døde plantedele, som ikke bliver nedbrudt. Det øverste levende plantelag vil derfor hele tiden bevæge sig længere og længere opad.

Tørvemos er i stand til at suge grundvandet op til ca. 50 cm op over det oprindelige grundvandsspejl. Efterhånden som tørvelaget vokser op over denne højde, ender det derfor med, at det eneste vand, tørvemosserne og de andre plantearter får, er det, der kommer i form af nedbør. Desuden vil de nederste lag tørv blive så sammenpresset, at de bliver helt uigennemtrængelige for grundvandet.

Planterne kan så heller ikke længere optage næring via grundvandet, og må udelukkende klare sig med, hvad der findes i luften og nedbøren. Nu er den egentlige højmose dannet. Kilde: Naturstyrelsen

OM BIKUBENFONDEN
Bikubenfonden ejer og forvalter Svanninge Bjerge og Høbbet, der tilsammen udgør 603 hektar. Svanninge Bjerge byder på helt særlige naturoplevelser, og her omlægges skovområdet fra skovbrug til natur. Svanninge Bjerge bliver også brugt til den natursociale indsats ‘Natur til et godt liv’. Fonden har en forskningsstation, som udlejes til Syddansk Universitet. Det er også her, fondens fem ansatte har til huse.