Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

Ensomhed har mange udtryk og eksisterer i mange former. Alene. Eller midt blandt andre mennesker. Ofte er det triste begivenheder, som fx tabet af en ægtefælle, der danner grobund for ensomhed. Heldigvis er der hjælp at hente, for i alle sogne tilbyder præster sjælesorgssamtaler, hvor både troende og ikke-troende kan få en mellem-menneskelig samtale om alt det, der kan virke for stort, for ubærligt eller for skamfuldt at dele med selv sine nærmeste.

‘Når man viser sin skam, så forsvinder den.’

Her fortæller sognepræst Rikke Gotfredsen om de sjælesorgssamtaler, som præster i alle sogne tilbyder. Og det bedste af det hele, siger hun, er, at der er nul minutters ventetid.

Få hjælp til at drage omsorg for sjælen i svære tider
Præster drager omsorg for sjælelivet, for det er primært præstens job at følge et andet menneske på vej.

– Vi kan følges ad lidt ad vejen, men vi kan hverken kurere eller behandle vedkommende. Som præster kan vi være lidt med i livet, så mennesker hverken står alene eller er overladt til sig selv.

Præster er gennem deres uddannelse trænet i at lytte og spørge ind til alt det svære i livet, men hver præst har sin egen fremgangsmetode i samtalen. Hos Ritte Gotfredsen foregår samtalerne klædt i civil og siddende i en hjemlig atmosfære i sofaen i kirkekontoret.

Alle kan have brug for en snak om livets ubærligheder
De allerfleste sjælesorgssamtaler er med mennesker, der har mistet en, der står dem nært. Men det kan også være ældre, ensomme, som henvender sig i forbindelse med en gudstjeneste.

– Eller de ringer og spørger, om jeg vil besøge dem. I dialogen dukker der så måske noget op. Det kan være noget, der opleves meget skamfuldt, fx følelser som vrede, ensomhed eller dødsangst, eller en generel følelse af ikke at have slået til som menneske, eller ikke at have været der nok for sin ægtefælle, forklarer Rikke Gotfredsen.

Det kan også være unge mennesker, som hun møder i forbindelse med barnedåb. En ny livsfase, hvor der måske er familieforhold, der tynger.

Præsterne taler også med mennesker, der er sindslidende eller er kommet ud i misbrug.

Det eksistentielle er i fokus
Man behøver ikke tro på gud for at snakke med sin præst om de svære ting.

– Faktisk kommer der mange ikke-troende, og så drejer samtalen sig måske netop om tros-spørgsmålet. Altså, et spørgsmål som: ‘hvem griber mig?’, og så kan trosspørgsmålet måske komme ind i samtalen, ind i det eksistentielle, siger Rikke Gotfredsen.

Det hænder også, at præsten tjekker ind hos den efterladte efter en begravelse og tilbyder en samtale.

– Her vurderer jeg, om sorgen fylder tilpas, eller om den virker usund. Har den efterladte fx støtte i sine omgivelser, er der mennesker omkring dem? siger Rikke Gotfredsen.

Sjælesorgssamtaler er underlagt præsterne udvidede tavshedspligt, så alle emner kan drøftes i fortrolighed.

I projektet ‘Sammen om livet’ forsøger projektleder Karin Ottosen sammen med præsterne at gøre opmærksom på mange af de tilbud for støtte og fællesskaber, der allerede eksisterer, herunder sjælesorgssamtaler. De tre præster i området, hvor projektet Sammen om livet er startet op (Therese Kudojewski, Rikke Gotfredsen og Eva Ladefoged) har bl.a. haft møder i provstiet, om hvordan tilbuddet om sjælesorgssamtaler kan nå ud til endnu flere.

Har du brug for en at snakke med, eller en støttende hånd i svære tider, så kan du altid bede om en sjælesorgssamtale hos præsten i dit sogn. Du kan også læse mere om sjælesorgssamtaler på folkekirken.dk eller lytte til podcasten ‘Sjælesorg podcast’.