Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Privat

Journalistikken har, som mange andre fag, været i hastig udvikling i takt med den elektroniske tidsalders indtog. Som tidligere journalist og redaktør savner Steen J. Outzen til tider de gamle tiders journalistiske vilkår, og han har netop udgivet en erindringsbog om sin tid som lokalredaktør gennem 50 år.

Der var engang, hvor journalisterne var tilstede ved enhver begivenhed. Med blok, pen og kamera. Festligt udklædte fastelavnsbørn kom i avisen, en stemningsrapport fra det lokale loppemarked kunne få læseren til at føle, at de selv havde deltaget, og ja, selv møder i Missionshuset blev dækket af journalisterne og bragt i avisen. Steen J. Outzen har gennem mange år været redaktør på de lokale aviser i bl.a. Ringe, Assens og Faaborg, og han har nydt hvert eneste øjeblik af sit skrivende arbejdsliv.

– Jeg har altid vidst, at jeg ville være journalist, lige siden jeg kunne skrive. Jeg har nydt at komme ud og tale med en masse spændende mennesker og skrive spændende historier, siger Steen J. Outzen.

Kampen om lærepladsen
Allerede da Steen var 10-12 år gammel, sad han og lyttede til pressens radioavis og tog noter på sin blok. Han lavede sin egen avis på et A4-papir, og hans største ønske var en rejseskrivemaskine. Men som husmandssøn var det i datidens øjne ikke et realistisk ønske at forfølge journalistdrømmen. Men Steen var ustoppelig. Han begyndte at skrive til Faaborg Avis som 17-årig, og det gik ikke ubemærket hen.

Bjarne Bekker (tidl. redaktør) lagde mærke til den unge rapporter ved en fodboldkamp og spurgte ham, om han ikke ville være sportsmeddeler, og snart dækkede den unge Steen stort og småt fra Hillerslev Sogn. Men Steen havde mod på meget mere.

Selvom der i 1960’erne var fem aviser med redaktion i Faaborg, så var det svært at få en elevplads som journalist. Steen måtte derfor gå i butikslære, indtil det i 1968 lykkedes ham at få en elevplads på Nyborg Avis, hvor han fik dækningen af politi-stof som sit primære område.

Falck-stationen lå lige overfor avisen, og når alarmklokkerne lød, styrtede Steen afsted for at finde ud af, hvad det drejede sig om.

– Ude i de små sogne skrev vi om alting. Vi refererede fra lysbilledshow fra Grønland, fra generalforsamlinger og fra arrangementer i husmoderforeninger. Og jeg kunne lide det hele. Intet var for stort, intet for småt. Jeg har altid elsket at snakke med mennesker, mindes Steen J. Outzen.

Datidens mesterlære indebar blot et halvt år på journalisthøjskolen i Aarhus, men til gengæld ingen afsluttende eksamen, og i 1972 var drengedrømmen endeligt opfyldt, og Steen var uddannet journalist.

Redaktøren
Den færdiguddannede journalist fik en afløserstilling for redaktøren på Fyns Amts Avis i Ringe, og to år efter blev Steen tilbudt en stilling som redaktør i Assens, hvor han bl.a. søsatte Assens Avis under Fyns Amts Avis. Et tiltag, der blev taget godt imod, netop på grund af deres dækning af det lokale.

Den lokale avis blev droppet igen efter et par år, og her kunne Steen nu se frem til at starte i sin drømmestilling, nemlig som redaktør i Faaborg. En stilling, der har givet ham mange gode oplevelser, i de mere end 30 år han besad den.

– Jeg kan især huske, da forbundskansler Helmut Schmidt skulle på rundtur på egnen. Han blev modtaget på Faldsled kro, og af eller anden grund besøgte han Jordløse kirke. Her satte han sig ved orglet og spillede. Han var en glimrende organist, og det havde jeg ikke troet om en top-politiker. Sikkerhedsfolkene blev lidt urolige, for der var jo en sikkerhedsplan, der skulle overholdes, fortæller Steen J. Outzen.

Episoden med kansleren forsikrede Steen i sin tror på, at selv store mennesker, der virker højt på strå, også bare er mennesker – endnu én af de ting, han værdsatte ved jobbet som journalist.

Tilpas ambitionsniveau
Som redaktør arbejdede Steen typisk mere end 50 timer om ugen. Især om vinteren var der meget at se til, for her afholdte mange foreninger deres generalforsamlinger, og så var der meget aktivitet med møder på den politiske front.

– Man kunne sagtens være ene mand på arbejde en weekend, og så var der travlt, fortæller Steen J. Outzen.

Politikerne vidste også, ifølge Steen, at det ikke var muligt at slå en skid i Faaborg, uden at det ville stå i aviserne. Det var ikke atypisk, at fortrolige dokumenter blev afleveret til pressen, ligesom de havde adgang til referaterne fra de lukkede byrådsmøder.

– Richard (Hansen, socialdemokratisk borgmester i Faaborg 1978-1993, red.) kunne godt spørge: ‘hvem fanden har fortalt jer det? Derved bekræftede han faktisk historien, forklarer Steen J. Outzen.

Men trods insider-information, så har Steen aldrig søgt sensationshistorierne. Han har siddet med i tusindvis af retssager, både i Faaborg, byretten og landsretten, og haft en stor interesse i kriminalstof. Hvert år dækkede han lokale sager om røverier af fx sparekasser og banker, seksuelle krænkelser og decideret voldtægter. Her, forklarer Steen, kom han helt tæt på forbryderne, da retssagerne ofte strakte sig over flere dage, og dermed lærte han de involveredes skæbner at kende.

– Jeg har skrevet meget refererende, men jo også kritiske historier, især om byrådsstof, siger Steen J. Outzen.

I 2007 var der optræk til fusion af redaktioner, og den 60-årig redaktør valgte at gå på efterløn, men at stoppe med skriveriet kunne han ikke. Han fortsatte frem til 2018 med at levere navnestof og foromtaler til avisen, nu Fynske Medier, på freelance-basis.

Her satte helbreddet en stopper for skriverierne, men karrieren har, set i bakspejlet, netop formet sig, som den skrivende redaktør kunne ønske sig.

– Jeg har aldrig haft ambitioner om at skrive for eller være redaktør for større aviser, jeg vil gerne have, at folk tænker, at jeg gjorde mit bedste, siger Steen J. Outzen.

STEEN OUTZEN / CV

1965: Butikselev
1968: Elev på Fyns Amts Avis i Nyborg
1972: Redaktør på Fyns Amts Avis i Ringe
1974: Redaktør på Fyns Amts Avis i Assens
1976: Redaktør på Fyns Amts Avis/Ugeavisen i Faaborg
2007: Freelance-medarbejder for Fynske Medier