- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Kristine Cazalis Fenger har netop startet en lokal, bæredygtig planteskole, hvor hun håber, at naboer og lokale vil få øje på det værdifulde i nærhedsprincippet. For ved at dyrke selv eller købe lokale varer kan vi undgå en masse transport, og ved at vælge flerårige planter kan vi minimere behovet for at vande og gøde og dermed passe bedre på klimaet.

Efter at have læst biologi i halvandet år, skulle de studerende igang med dyreforsøgene. Her måtte Kristine Cazalis Fenger sige fra. Hun er veganer og dyreven og kunne ikke få sig selv til at undersøge dyr ved at skære dem op.

Så hun valgte i stedet at fortsætte studierne indenfor filosofi, hvor de etiske grænser bedre kunne udfordres, og hvor det var muligt for hende at specialisere sig i miljøetik. Her kunne hun stille spørgsmålene: Hvordan bør vi opføre os i samspil med naturen? Og skal der overhovedet være et ‘bør’? Og er der overhovedet tale om et ‘bør’?

Kristine er nu kandidat i filosofi med speciale i naturhaver, og som indehaver af virksomheden Blomst & Bønne arbejder hun ud fra en vision om at få flere til at dyrke grøntsager til lokalsamfundet.

– Det giver jo ingen mening at købe tomater fra Spanien og kartofler fra Egypten. Jeg kommer til at være en del af den bevægelse, der er i gang med mikrolandbrug, og indflydelse og omfang behøver ikke følges ad. Jeg har kun et ‘nano-landbrug’, men man behøver ikke være stor for at gøre en forskel, man skal bare træde et skridt i den rigtige retning, siger Kristine Cazalis Fenger.

Når Kristine hver lørdag sælger sine varer på Torvet i Faaborg, kommer mange folk cyklende eller gående fra deres lejligheder, og på den måde sparer man klimaet for CO2 fra både transport og emballage.

En naturperle i Diernæs
Man finder Blomst & Bønne lidt udenfor Diernæs, hvor ejendommen ligger for enden af en lang indkørsel, der løber langs hestefolden, hvor mælkebøtter, græs og brændenælder får lov at vokse vildt. Foldene vintergræsses for at fremme et rigt, vildt blomsterflor. Kristine og hende mand er vilde med deres nye bolig, for her kan det have-interesserede par være tæt på naturen, og her er der jord nok at boltre sig på, så de kan dyrke deres egen mad og holde dyr.

– Vi fandt det her sted i Diernæs, og det er vidunderligt. Her er fred og ro, vi har gode naboer, vi er tæt på byen, og alligevel kan vi gå op i skoven på tre minutter. Vi kunne ikke forstå, at nogen ville sælge stedet, og vi kunne slet ikke forstå, at andre ikke allerede havde købt det, siger Kristine Cazalis Fenger.

Udenomarealerne er nu omlagt, så den lille familie kan være selvforsynende, og omkring terrassen er der bygget et stengærde, hvor firben, edderkopper og vilde bier kan gemme sig i sprækkerne. På toppen af gærdet er der tørt og veldrænet og dermed optimale betingelser for de krydderurter, der udgør det første bed i den niveau-opdelte skovhave.

I resten af skovhaven står de flerårige grøntsager og løg mellem bærbuske under forskellige frugttræer. Skovhaven er altså niveau-delt, så der på samme areal dyrkes mange forskellige spiselige afgrøder vertikalt: Bunddække, buske, træer og slyngplanter byder alle på noget spiseligt.

– Alle planterne indgår i en større sammenhæng i skovhaven. I efteråret bruges alt dødt plantemateriale som bunddække, og der er plantet akkumulator-planter, der har lange rødder, og som derigennem gør næringsstoffer, der er hentet dybt i jorden, tilgængelige for de andre planter, mens andre af planterne fikserer kvælstof fra luften. Vores skovhave skal kunne ‘drive sig selv’, så vi hverken skal så, udplante eller tilføre gødning hvert forår, og vi behøver heller ikke at vande, da de flerårige planter har et bedre rodsystem end de etårige afgrøder. De flerårige planter har også den fordel, at de er hurtigere fremme i foråret, siger Kristine Cazalis Fenger.

Ved at vælge vilde, hjemmehørende og flerårige planter, sikrer man også et rigt insektliv, da planterne ikke starter forfra hvert år, men derimod skaber mere permanente levestedet for det summende liv. Fx kan lancet-vejbred og brændenælde spises af mennesker – og forskellige sommerfugle kan samtidig bruge dem som værtsplanter for deres larver.

Græsplænen er omlagt til forskellige mindre bede, fx er det et te-bed med lavendel, romersk kamille, solhat, roser, hestemynte, grøn mynte, røllike, citronmelisse og skovjordbær. Her kan Kristine gå ud med tekanden og fylde den med urter til te i en hver afskygning.

– Det er sjovt at lave og flot at se på. Det kræver ikke meget – bare at man høster det og nyder det, siger Kristine Cazalis Fenger.

I et andet bed står krydderurterne; estragon, purløg, timian, rosmarin, mynte og salvie, der kan bruges i te, eller blomsterne kan bruges i en salat, tilføjer Kristine, eller i en lækker kryddersmør.

– Jeg er veganer og spiser så mange forskellige ting som muligt i løbet af dagen. En salat kan fx laves med bronzefennikel, kål, mælkebøtteblade, mynte, strandkarse, skvalderkål og løgblomster. Der er smæk på smagen, mange er bitre og særprægede i smagen, så man skal lige vænne sig til det, siger Kristine Cazalis Fenger.

Kristine dyrker selv – så meget som muligt. Alle grøntsager, frugter, nødder, urter, blomster, spisekastanjer. Alt det, hun synes, er sjovt at dyrke. Men det er en lang proces at blive selvforsynende, for man skal tænke mange årtier frem og hele tiden undersøge, hvilke flerårige planter, der er gode at spise.

Verdens mindste planteskole
En del af omlægningen på grunden har også betydet, at der er oprettet en planteskole, så Kristine kan sælge bl.a. stauder og flerårige grøntsager til lokalbefolkningen. I den lille planteskole, som Kristine benævner som verdens mindste, er alt genbrug. Her er der bl.a. skovjordbær, takkeklap, romersk kamille, spinatranke, salvie, skovløg, oregano og alverdens typer flerårige kål og porrer.

– Jeg kan ikke hakke en spire op. Ser jeg fx en selvsået fennikel eller timian mellem furerne på terrassen, så potter jeg den op – den kan andre få glæde af. Og så har det bare grebet om sig, og nu har jeg altid 100-vis af potter, siger Kristine Cazalis Fenger.

Med de flerårige kål er det vigtigt, at formeringen sker vegetativt via stiklinger, da de ellers krydser med hinanden, forklarer planteskoleejeren, og kål virker som en af favoritterne, også blandt de mange kunder, der finder vej til planteskolen og til den bæredygtige avl.

– Folk synes, det er sjovt at se, hvor det bliver dyrket, og hvem der dyrker det. Så bliver det mere håndgribeligt, at man støtter op om det vilde liv og biodiversiteten. Her har man et sted at gå hen, hvis man ikke vil have planter, der er sprøjtet og dyrket i spagnum, med kunstgødning eller i et opvarmet drivhus, siger Kristine Cazalis Fenger.

Den nuværende størrelse på dyrkningsarealet er helt tilpas, for så er hele processen også bæredygtigt på det helt personlige plan. For ud over datteren på fire år, så er der endnu et barn på vej, og tiden i haven med at sætte kartofler og vande er for familien i Diernæs lige med ro og samvær og noget, de prioriterer højere end ny bil og dyre ferier. Derfor er der ingen planer om udvidelse.

Hos Blomst & Bønne kan kunder komme efter aftale, hvis de skal bruge en giftfri buket eller en spiselig plante til udplantning i haven. Kristine vil allerhelst sælge sine varer til de lokale, så er man fra Odense, opfordrer hun til at finde en forhandler i nærmiljøet. Hele filosofien bag virksomheden er at sætte så lille et aftryk som muligt. Med genbrugspotter, regnvandsopsamling og hjemmeblandet jord, ved at undgå de store produktionsled, samt ved at dyrke uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler og sælge flerårige planter, så regner Kristine med, at balancen hos hende alt i alt ender positivt i forhold til klimaet.

KRISTINES TRE GODE RÅD TIL AT DYRKE EGNE, BÆREDYGTIGE GRØNTSAGER:

– Dyrk dét, du godt kan lide at spise. Så får du det brugt.

– Opsaml regnvand. Her kan du høste en ressource, der ellers ville være gået til spilde – og så sparer du penge.

– Få gang i en kompost. Køkkenaffald, blade, grene er alt sammen næringsstoffer, man kan beholde i haven. Få en rottesikret beholder, så klarer regnormene resten for dig. Når man høster grøntsager mm., fjerner man næringsstoffer, som skal tilføres til jorden igen. Brug kompostjord i stedet for jordforbedring og gødning, der er transporteret langt og forbundet med stort ressourceforbrug.