- Annonce -

De to 20-årige veninder Julie Rohde og Mathilde Sørensen fra Faaborg skulle søndag aften have oplevet den drømmekoncert med Harry Styles, som de har ventet på i to år. I stedet endte dagen i et sandt mareridt, da de valgte at tage et smut i Field’s før koncerten. Samtidig med at en 22-årig mand der nu er tiltalt for at have dræbt tre og såret flere andre ved et skyderi i storcenteret.

– Planen er, at vi vil besøge et par tøjbutikker og købe noget mad i Field’s før koncerten i Royal Arena. Jeg er i H&M, mens Julie lige går over i Monkey for at prøve noget tøj. Da jeg træder ud fra H&M, kommer der to mindre piger løbende forbi i fuld fart, og jeg tror bare de leger, men kort efter kommer en større menneskemængde i panisk løb rundt om nærmeste hjørne og hen mod mig, de råber flere gange ”der er en mand, der skyder”, fortæller Mathilde.

Mens hun instinktivt løber med, så er Julie stadig i prøverummet endnu uvidende om den katastrofe, der udspiller sig i nærheden.

Mathilde bliver ledt gennem en butik, og ud i det hun tror er en nødudgang, men det viser sig, at være noget helt andet.

– Vi står pludselig 40-50 mennesker i noget, der måske er en lille baggang bag butikkerne. Dørene i begge ender fører bare tilbage til centeret, så nogle begynder at barrikadere dørene, så gerningsmanden ikke kan komme ind. Jeg kan ikke få fat i Julie eller ringe hjem, da nettet er brudt sammen, så jeg ved ikke, hvor Julie er, og er virkelig bange, husker Mathilde.

Opholdet i den lille gang varer dog ikke længe, nogle vil ikke bare vente, men vil væk fra Field’s, så de mange mennesker, hvoraf en del er i panik og græder, løber tilbage i centeret for at finde en udvej. – Da vi løber ud, skal vi alle sammen ud igennem en lille dør for at komme videre, og her falder jeg og slår mig, men ingen stopper for at hjælpe. Alle stormer bare videre, og træder måske også på mig, jeg husker det ikke, men jeg har i hvert fald en masse blå mærker og et ømt knæ, fortæller Mathilde om flugten, der desværre ikke ender, da hun atter er på benene.

– Jeg kommer op at stå, og begynder igen at løbe mod en udgang. På nogle trapper får jeg pludselig øjenkontakt med en pige på min alder, der også er alene, og vi tager bare hinanden i hånden, holder hårdt fast og løber videre til vi finder en udgang. Udenfor står flere der lige er kommet ud, og foran os står tre mænd i civilt tøj og råber at vi skal løbe ind igen. Det er det sidste vi har lyst til, og vi frygter, at de kan være en del angrebet, og måske bare vil lokke os ind for at blive skudt. Man når jo at tænke alt muligt, og vi vender kun kort tilbage til Field’s, før vi beslutter for, at vi skal væk, så vi tager flugten uden endnu engang, og nu bliver vi mødt af kampklædt politi, der fortæller os, at vi skal fortsætte med at løbe. Så vi løber og løber, og samtidig forsøger jeg febrilsk at ringe hjem, og det lykkedes mig at få kontakt til min far, men jeg græder og taler usammenhængende, og kommer også til at lægge på, så de bliver ikke rigtig klar over, hvad der foregår, men bliver selvfølgelig også meget bange, fortæller Mathilde om sin flugt fra Field’s.

En flugt der ender ved Royal Arena, hvor to damer tager sig af hende, da hun er i chok. Flere gange forsøger hun at ringe til Julie, men uden held. Julies telefon går direkte på telefonsvareren, og på en app kan Mathilde se, at Julie stadig er i Field’s, så hun frygter det værste midt i uvisheden.

Inde i storcenteret er Julie stadig i butikken Monkey. Hun ved ikke, at Mathilde er løbet ud af centeret, men opdager, at situationen er alvorlig, da en masse mennesker kommer løbende ind i butikken, og kaster sig ned under borde og reoler, hvor de gemmer sig for gerningsmanden, og med frygt i øjnene fortæller om en mand med skydevåben. Julie vender tilbage til prøverummet, og søger tilflugt her sammen med tre andre piger. De har allerede ringet til alarmcentralen, der giver dem besked om at være stille, og blive hvor de er.

– Vi kender ikke hinanden, og kommunikerer kun ved at skrive på vores telefoner, og så holde beskederne op foran hinanden, så vi undgår at tale. Den ene af pigerne er englænder, så det foregår på engelsk. Jeg når også at få kontakt til mine forældre, og skrive at jeg elsker dem. Så hører vi skud. Flere skud. I alt bliver der skudt tre gange, men vi sidder og trykker os sammen på gulvet i prøverummet. Jeg begynder at tænke på, om det gør ondt at blive skudt, hvis jeg skal dø om lidt. Vi er virkelig bange, men prøver at holde os helt i ro. Så starter brandalarm i Fields, og en stemme i en højttaler siger igen og igen, at alle skal forlade bygningen, men vi tør ikke løbe nogen steder, da vi jo har fået besked om det modsatte. Kort efter kommer en far ind i butikken, og ser sin datter, og råber at hun skal løbe med, og så løber vi med ham ud af butikken, fortæller Julie om de dramatiske minutter.

Sammen løber de ind i en anden butik, og via nødudgangen ud i det fri, hvor alt er kaos. Julie skynder sig at ringe til sine forældre og får forsikret dem om, at hun er i live.

– Her kommer en familie, der leder efter deres egne børn forbi, og tager mig med. Jeg er helt fra den på det her tidspunkt, og er så taknemmelig for, at de tog sig af mig. Heldigvis får jeg så kontakt til Mathilde, der kan guide mig over til hende ved Royal Arena, og så bryder vi helt sammen, da vi ser hinanden, husker Julie, mens hun fortæller om den halve time, hvor tre blev dræbt og flere såret, en halv time der igen og igen fylder nethinden også her to dage efter.

I dag sidder den dramatiske oplevelse stadig i de unge studenter.

– Vi har talt i telefon med en krisepsykolog, og vi har begge kontakt til psykologer. Det er vigtigt, at vi kommer godt videre oven på det her, så vi tager den hjælp vi kan få, det har vi brug for, understreger de to piger.